S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

406

6. nehaves bopælskonnune henholdsvis opholdskonmune klart. Det er boligministeriets opgave at påse, at der toges hensyn til institutionerne i planlægningen. Derfor må dat også vore mini­ steriets opgave at påse, at der er overensstemmelse mellem de love, der adninistrcres af boligminioterlot, og mollom disse og "tilgræn­ sende" love, administroret af andro ministerier. Boligministerens benorkning til § 1 i det nys fremsatte forslog til lov om regional­ planlægning i hovedstadsområdet om, at "Hovedformålet ned enhver fysisk planlægningsvirksomhed bor vore bodet muligt at tilfredsstil­ le menneskenes fysisko, psykiske og socialo behov på ot realistisk økonomisk grundlog" orer ministeriet - og forpligter det. Vor anmodning: Vi skol herefter annode ministeriet on: la) at neddele os den onskede dispensation fra by- og landsonelo- vens § 8 , jfr. vor argumentation herfore. 2-3 incl., eller lb) - hvis det skulle forholde sig således, at ejendomnon natr.nr. 2 i anorumnedre i mellemtiden er blevet solgt til anden side, hvad vi har fået oplyst, at der er mulighed for, - da at udta­ le sig on, hvorledes det fortolker bestenmolsome i by- og lanc zonelovens § 8 . (Hvilke indretninger kunne i dette konkrete tilfælde være anset for uforenelige ned loven? Vil et maskin­ snedkeri olier et legatøjslager eksempelvis kunne tillados? Hvor bindende er dispositionplanen;dvs hvilke kriterier afgor ou ninistoriet bifalder en påttxikt korroktion? Er en henvis­ ning til dispositionsplanen i sig selv nok til at bogrunde ot afslog på en ansøgning son vor? Bor der i kvarterer ned åben, lav bebyggelse placeres institutioner til brug for beboerne? Hvorved adskiller en institution 300 vores sis fra disse? Hvad kon bevirke, at den eventuelt bedonnes son havonde andre konse­ kvenser for kvarteret? Onder hvilke vilkår kan den f.ex. vurde­ res son en hindring for en økonomisk bygge- og bynodning? Ind­ går naboretligo ovorvejeiser i fortolkningen af § 8 ? Hvis ja, da hvilke, og hvilken vægt ti Hæggeo do? 2) at oplyse byudviklin;sudvalget for Kobenhavne-egnen on,at dot ikke kan opfylde sin funktion son ankeinstans vod blot at horo den ene port i sagen; men at det selv skal indhento yderligere oplysninger on de faktiske forhold, og derudovor høre den kla­ gende part. - Dette har udvalget ikke gjort i denne sag. 3 ) at neddele byudviklingsudvalgot for Københavns-egnon, a t ’dets afgørelser bor begrundes ordentligt, således at ansøgeren kan Hed» Ro»« / Boligministeren________________________________ Bila* nr. 1 BESKRIVELSEAFDEFYSISKE FORHOLDI RØSEROSE, DERERAF VÆSENTLIGBETYDNINGSOM OPVÆKSTBETINGELSERFORKVARTERETS BØRNOCUNGE. Kvartorot_beboos af ca. 17.000 mennesker. Heraf er knapt 13.000 voksne, medens resten7"godt"og vel 4.000 er under 10 år. Hjemmenes udfoldelsesmuligheder er begransede. Lejlighederne fordeler sig på ca. 7.666"fiussian5e7"hvoråf"mere’end halvdelen er 2-vare1ses lejligheder. De_udendørs_lejemuligheder er også begrensede. Hvad gaderne angår, er foraldrene i I5"a?~lcvarte?etB"lcåireer”I fmrd med at forberede gennemforsleen af gårdrydninger «g eller forsaneringer hca dem. Det vil forbedre forholdene i de pågmldene karreer, men fortrinsvist for de derboende mindre bem, der herigennem får hjemmelogeplada- er. Repten af kvarterets mange gårde må betegnes somdelvist uanvendelige opholds- arealer. Uden for gårdene er de fleste fortove mest optaget af parkerede biler, hvorfor bemene heller ikke der kan siges at have nogen rimelig mulighed for udfoldelse. Af offentlige legepladser findes der een (l). Den er nok tiltænkt kvarterslegeplad- Bena-?unic£Ion7_æen fungerer bl.a. p.g.a. sit middelmådige udstyr kjn somhjommelegeplads for de nærmeetboende. Beregnet efter Landsbyggeloven og deres antal, skal de herboende børn have godt tyve (20) kvarterslegepladser - hjenmelegopladeeraee antal ufortalt. _grønt område findes ikke. Muligheden for at kommo til et, foreligger kun for do størs{i~£orn7~da man skal langt, og passere flere stmrkt trafikerede gador, fer at kommo derhen (Hørrebropcrken, Hans Tavsens Park og Fmlledparken). De_traditionell# udfoldeleosmuligheder kan således kun betegnes somydorst begrænsede."SerSs^BuEsiitu^^ørao-’i'DngSpmeinstitutionemes udbud må o~;så betegnes som yderst"boskedenti Kvarteret har_tro,_gnart fire_vuggestuor, med tilsammen loé pladser, der imidlertid kan”ne3slcrlvéa“£il max7~5§"?or5i to"af"vugge8tuerne (Frelsens Hmrs og Københavns kommunes kommende vuggestue) også optager børn fra andre kvarteror. Men der er ca. 730 børa i vuggeatuealderen (0-3 ar) i Røde Rose. Den offentlige norm or, at der skal vmre plads til hvert 2.barn i vuggeatuaalderen. Hos os er der plads til højst hvert 8.barn. Kvarteret har tre børaohaver, med tilsammen 221 pladser, der imidlertid kan nodeki- vie”tll"max7”55( fordi"denéne børnehave (Københavns kommunes) også optager born fra andre kvarterer. Men der er ca. 900 børn i bomehavealderen (3-6 år) i Røde Roee. Den offentlige norm or, at der skal vare plads til mellem 70 og 00^ af børnene i denne aldersgruppe. Hos os er der plads til ca. 22^ af børaeno. _/arteret_har oan_fritidaklub, med plads til ca. 100 bora, og_eot fritidshjem, med plade tll”72 børn. Hén dér~or ca. 1350 børn i donne aldorsgruppe~(7-l4~5r) I Røde Roae. Den offentlige norm for fritidsklubber er, at der skal vare plads til hvert 4.barn, medens forholdet for fritidshjem er, at dor akal vare plade til hvert 3* barn. H ob oe er der plade til hvert Ø.bara, i gennomanit. Kvartoret_har_een_ungdom8klub, med plads til max 150 bora. Men der er godt 1000 Sørå"I”5enné"aI3ér8gruppé~CIi-lø år) i Røde Rose. Offentligheden andorkendør at der skal være inetltutionsmulighed for hvert 3.barn i denne- aldersgruppo. Ilos os er der kun mulighed for hvert 7.Barn. KVARTERETS INSTITUTIONSUDBUDUNDERBØRNE- &UNGDOMSFORSORGEN, KANSÅLEDES - SOM DETS TRADITIONELLEUDFOLDELSESMULIGHEDERI ØVRIGT - KUNBESKRIVES SOII OVERORDENTLIGT BESKEDENT. Ovenstående er ikke samlet og fremstillet her for at forarge, men for at give en samlet fremstilling over kvarterets miljømeeeigo kvaliteter, i håb om, at De vil sammenholde dommed Deres viden om, hvad oplysningerne udtrykkor omkvartorot som opvakst- og hjemmemiljø for de mennesker der bor her.

såvel individuelle og sociale son fysiske og psykisice udviklings-r muligheder. Den skal være et scnlingsstod for os og bomene, hvor vi og pædagogerne gennem samarbejde kan skabe en virkelig positiv ramme og sanmenhcaig. Derfor er vi - underskrevne - også kun nedsat son midlertidig bestyrelse. Efter institutionens etablering skal bestyrelsen vd- ges ud af de foroldres nidte, der til enhver tid har bom i insti­ tutionen. Derned sikres, at denne altid drives af pædagogerne og forældrene i fællesskab til gavn for børnene og udbytte for os og den. Heraf folger,at vi ikke vil placere og indrette institutionen son det er almindeligt i Kobenhavns kommune - ned dispensation for udendørs lege- og opholdsarealer, saat oget nornering af bomenes antal, eller - hvad udflytterbørnehaver angår - ned dispensation for hvadsonhelst. Muligheden for at etablere udflytterbørnehaven har imidlertid vist sig svært begrænset på grund af omegnskommunernes kommunalbe­ styrelsers mærkeligt asociale, men overensstemmende indstilling: vor henvendelse havde forkert adresae, og vort problen var Kobenhavns komnunes anliggende. De havde tilstrækkeligt med egne problener i forbindelse ned etablering af lokale institutioner. Der henvistes til byplanvedtægter, dispositionsplan og/eller by- og landzonelovens besteomelser - undskyldninger, hvis sannenhaig ned vores anmodning, vi har svart ved at se. I vedlagte bilag nr. 2 redegor vi for de reaktioner, vi har nodtaget på vore henvendelser on etableringstilladelse dels i Rode Rose, dels i ongenskomnuneme. Heri dokumenteres et sådant misfor­ hold nellen planlægningslovgivningen og dens administration på den ene side, og loven on børoe- og ungdomsforsorgs påbud og vores’og andre kommuners indetilling og praksis på den anden side, at det vakker til mere end forundring og eftertanke. Der trcaiges initiativer til bedring af overensstenneisen nel­ len lovenes intentioner og den nåde, de administreres på. Af san- ne grund bør nye regler og administrative mdrin-gor, der sandsynlig­ gør, at lovens intentioner kan virkeliggøres på kort såvel son på lang sigt, fornuleres og påbydes. Eksempelvis kan vi henlede ministeriets opoarksonhed på, at dets cirkulore af 17/2 1971 on offentlig stotte til sociale og kul­ turelle institutioner hverken udelukker, at institutioner placeres i landzone eller afgor spørgsmålet om forholdet til en udflytterbo3>-

15f

ISe

7. ae, nvilke overvejelser udvalget har gjort sig, og hvorledes det har afvejet sagens nonenter, og derned se, hvad det er,der skal argumenteres inod i klageinstansen. Son det frengår af vores redegørelse, har udvalget ikke givet os nogen begrundelse, at afgøre, hvorvidt byudviklingsudvalget skulle have svaret på pkt. 2 a,b og 3 i vores skrivelse af 26/10 1971, og neddele ud­ valget dette, at tage stilling t i l , on det skal være muligt at etablere gole udflytterbørnehaver for bom fra f.eks. Kobenhavns kommune, og udstede de i denne forbindelse nødvendige cirkulerer, at tafie initiativ t i l , at de forskellige organer, cbr arbejder ned planlcgning, pålagges at tage denne side af institutions­ problenet i betragtning ved plcnemes udformning, jfr. vore bemærkninger o. 4 - 6 , at supplere bestormelserne i cirkulære af 17/2 1971 on offent­ lig stotte til byggeri for sociale og kulturelle institutioner, især pkt. 50 jfr. pkt. 11 , således at udflytterbørnehavers s til­ ling nht. støttemuligheder afklares.

Vi afventer ned interesse Deres svar. København d. 29/3 1972 Kirsten Ganst-Nielsen

Birgit Kovang

iføtÅUis Fleming Rinds~f^, .

Annalise Larsen

»

Keld Madsen

McuAii-H

Lilian Tofteberg

./• vedlagit tre bil^,.

15h

15g