S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru
405
2 .
Røde Rose, fhorsgade 7 o.g«, 22oo N, tlf. ÆG11400 Bestyrelsen for børnehavegruppe nr.l Boligministeriet, Slotsholmsgade 12, 1216 K.
Argumentation for, at tilladelse bør meddeles: Det fremgår af bemærkningerne til i) 8 i by- og landzoneloven (Pkt. 68-69 A1569 ff), a t byudviklingsudvalget skal vurdere, om den ændrede anvendelse og dens antagelige følgevirkninger i relation til forholdene og udviklingstendenserne i det pågældende område er forenelig med lovens formål. Det fremgår desuden, ut der kun bør nægtes tilladelse, når den ansøgte anvendelse vil få en sådan karakter eller et sådant omfang, at virksomhedens udøvelse det pågældende sted - også under hensyn tagen til de antagelige konsekvenser deraf - er i afgørende strid med de hensyn, loven tilsigter at varetage. Lovens fomål er (by- og landzonelovens § 1), at sikre en plan mæssig udvikling af bebyggelsen med henblik på en økonomisk hensigts mæssig investering i bygge- og bymodning. Det fremgår ikke af byudviklingsudvalgets svar, hvilke vurde ringer det har lagt til grund herfor. Det hnser vi for påfaldende, da det forekommer os helt klart, at udflytterbørnehavens etablering i den pågældende landbrugsejendoms bygninger ikke kan være i strid ned lovens formål. Hertil kommer, at en bomeinstitution ikke er en indretning af den karakter, man ønskede at få kontrol med ved lovens gennemfø relse. Det fremgår af betænkningen til by- og landzoneloven (Pkt. 68-69 B 2057 ff), at det man ønskede at undgå, især var erhvervs virksomheder, som ved udseende, støj, røg eller anden forurenende egenskab ville skæmme området. I betænkningen citeres endvidere be tænkning nr 401 af 7/10 1963 vedrørende partiel byudviklingsplan nr. 6 for Københavnsegnens byudviklingsområde (der også vedrører Ledøje- anørum). Heraf fremgår, at man ønsker at hindre," at landbrugsarea ler anvendes til oplag, og at landbrugsbygninger indrettes til hånd værks- og industrivirksomheder, der ikke hører hjemme i de grønne om råder, men i byområderne" (s.39f.o). Som allerede anført fremgår det ikke af byudviklingsudvalgets svar, hvad det har lagt til grund for sin vurdering. Det citerer imidlertid kommunalbestyrelsens udtalelse om, at dens svar basere de sig på, at matriklen ligger i et område, der er udlagt til "åben, lav bebyggelse" ifolge dens dispositionsplan. Da der således kan være mulighed for, at dette synspunkt er indgået i udvalgets over vejelser, vil vi anføre følgende: Dispositionsplaner er foreløbige byplaner, der angiver hovedliniej>- ne i den ønskede byudvikling. I reglen korrigeres de løbende, og der 4. Baggrunden for vort ønske om at få en bolignini 3 teriel afgørelse: Når vi er kommet til Demued en anke over e t afslag på tilla delse til etablering af eh udflytterbørnehave i en omegnskommune, er det som angivet ifcke fordi vi finder udflytterbørnehaven mere tiltrækkende end en almindelig børnehave i kvarteret, men af nød. Vi bor i kvarteret mellem Nørrebrogade, Jagtvej, Tagensvoj og godsbanetørrenet, Røde Rose. Her er en stor del af beboerne gået sammen for i fællesskab at råde bod på kvarterets mangler. Vi repræsenterer den del af be boerne, der søger at hjælpe børn 13-6 års alderen ned .etablerin gen af en udflytterbørnehave. Som dokumentation for vort initiativs nødvendighed og alvoren bog denne anmodning om hjælp vedlægger vi en beskrivelse af de fy siske forhold, der er af væsentlig betydning som opvækstbetingelser for vore børn og unge (bilag 1 ). Heraf fremgår, at kvarteret ikke kun mangler de mest elementæ re udfoldelsesmuligheder, men også er så svært underforsynet ned substitutter i form af institutionsudbud, at det er påfaldende, at de to kommunale institutioner , der netop er etableret i kvarteret, fortrinsvis betjener børn fra andre kvarterer (Ityesgade). Efter lov om bome- og ungdomsforsorg § 2 stk.2 påhviler det kommunen at oprette og drive de fornødne institutioner. Denne pligt opfylder kommunen ikke, og lovgivor har da tilsyneladende også for udset situationen, idet bestemmelsen i § 2 stk .2 slutter "såfremt opgaven ikke løses ad anden vej". Det er på denne baggrund vi har taget vort initiativ. Men det har hverken været os muligt at finde passende tomne eller bebyggede parceller eller lejemål ned mulighed for etablering af tilstrække ligt udendørs areal i Røde Rose. .Derfor'tog vi også initiativ til etablering af en udflytterbørnehave for kvarterets børn i Københavns omegn idet vi mente, at vi på denne nåde hurtigt kunne skaffe bør nene de fordele, det indebærer i form af more plads, friere omgivel ser og friskere luft. Desuden håbede vi på at finde fr.en til en ord ning, der muliggjorde at den på et senere tidspunkt kunne supplere de kommende "hjeuncinsti tutioner." Som De vil forstå, er det vores hensigt at skabe mere end en nødlosning. Vi vil etablere en selvejende institution, der skal god kendes efter lov om bome- og ungdomsforsorg §§ 2,65,66 m.fl. Den vil vi placere og udforme, så den bliver ot virkeligt supplement til det, vi og andre forældre kan tilbyde børnene nu med hensyn til
Sag: Klage over svar af 3/3 1972 fra byudviklingsudvalget for Københavns egnen (J.nr. L-SM 197), klage over utilstrækkeligt grundlag for besvarelsen, klage over manglende reel begrundelse, klage over manglende stillingtagen til særligt stillede spørgsmål, anmodning omministerielt initiativ til løsning af visse administra tive problemer. Saasfremstilling: Ved skrivelse af 14/9 1971 har bestyrelsen for børnehavegrup pe nr. l,Røde Rose, ansøgt Ledøje-3nørum kommune om tilladelse til at etablere en udflytterbørnehave i ejendommen, matr.nr. 2 i 3nørum- nedre, som bestyrelsen i givet fald kunne købe. Ledøje-Smørum kommune har ved skrivelse af 19/10 1971 (j.nr. 24.1. - 2 i San) meddelt, at man ikke kan imødekomme andragendet, med henvisning til, at ejendommen er beliggende i landzone og i et områ de, der ifølge dispositionsplanen er udlagt til åben,lav bebyggelse. Ved skrivelse af 26/10 1971 har vi derefter indsendt dette svar til byudviklingsudvalget for Københavns-egnen. I skrivelsen bad vi udvalget: 1 ) dispensere fra bestemmelsen i by-og'londzonelovens § 8 , 2 a) udtale sin mening om, hvor udflytterbørnehaver bør placeres, samt 2 b) give oplysning om, hvilke bestemmelser, der sikrer, at de bliver etableret dér, 3 ) give os anvisning på, hvor det kunne lade sig gøre, eller give forslag til en fremgangsmåde, hvorefter vi kunne opnå en evt. anden etableringstilladelse. Ved skrivelse af 3/3 1972 (j.nr. L-SM 197) udtaler byudviklings- udvalget for Købénhavns-egnen, at det ikke kan anbefale det ansøgte, og at det ikke ser sig i stand til at besvare pkt. 2a,b og 3. 3. er intet, der taler for, at det kan vore ønskeligt for Ledøje- 3 aø- rum kommune at stræbe efter at blive en undtagelse fra denne regel. Ejendommen er beliggende i landzone i et områdfe, der ifølge dispo sitionsplanen er udlagt til åben, lav bebyggelse, og som efter en eventuel fremtidig byjCLanvedtægts lyaiing skal overføres til byzone med åben lav bebyggel^p. I standardbyplanvedtogten for sådanne be byggelser åbnes mulighed for etablering af institutioner til betjening af beboerne i det område, de omfatter. Tilstedeværelsen af en udflytterinstitution kan herefter ikke i sig selv vore planlogningsmæssigt uhensigtsmæssigt, hverken nu eller på ltaigere sigt. På denne baggrund kan det fastslås, at kommunalbestyrelsens henvisning til en foreliggende dispositionsplan ikke er nogen be grundelse - duns hele karakter af tautologi ufortalt. Dersom byudviklingsudvalget havde bedt os om en udtalelse som part i sagen, kunno vi have fået lejlighed til at oplyBe det om: - at vi er enige uod dot flertal af byplanloggere og embedsmond, der har udtalt, at dot må anses for mest hensigtsnossigt, at bøme- og ungdomsinstitutioner placeres i umiddelbar nærhed af' brugernes bo pol i og i/9ettoiogså må vore hovedreglen i planlægningen. Som føl ge heraf kan vi heller ikke vore uenige med dem i vurderingen af, at udflytterbørnehaven er et substitut for den almindelige kvarter^ børnehave. Men vi er helt uenige ned dem, når de slutter, at ndn derfor skol modarbejde etableringen af gode og eventuelt midlerti dige udflytterbørnehaver fra de i enhver henseende utilstrækkeligt forsynede og p.t. fuldt udbyggede hovedstadsonråder som f.ex. vort kvarter, Røde Rose. - at en børneinstitution i den pågældende ejendoms bygninger ikke kan vore til gene for de nuværende naboer på grund af den spredte bebyggelse og mutriklenø størrelse (godt 3 td.ld.) - ligesom den heller ikke kon blive til gene for de kommende naboer, da vi over for kommunen har erklæret os villige til at indgå en overenskomst on en oatrikulering, der sikrer mod eventuelle nuborotlige problemer.
15b
15a
15c
15d
Made with FlippingBook