S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru
247
mel i munden samtidig b liver ofte forsøgt med lidet held. N år vi her hører, at såvel magistraten som den socialdemokratiske ordfører efterfulgt af de konser vative kommer og forklarer, at de forstår behovet for institutioner i området, men når det kommer til styk ket alligevel v il stemme imod, er det vel bare et nyt bevis på, at man kan ikke både blæse og have mel i munden. Jeg mener, at i de udtalelser, der er kommet fra såvel magistraten som de ordførere, vi har hørt, ligger der noget sympati, som bør efterprøves, og idet jeg giver ud tryk for, at jeg absolut støtter det forslag, der er stillet af hr. Peder Boas Jensen, vil jeg godt op fordre til, at denne sag kommer til behandling i et udvalg, således at vi kan prøve at få samarbejdet nogle af de meget positive tanker, der her er givet u d tryk for. Niels Andersen: Jeg skal søge at klarlægge nogle af de byplanmæssige forhold omkring dette område og sige noget om, hvem det er, der begrænser det areal, der kan blive tale om at opføre institutioner på, og jeg kan begynde med at afsløre for Røde Rose, at det er hr. Oløe, hr. Boas Jensen, det daværende kommunisti ske medlem af borgerrepræsentationen, hr. Ludvig Hansen, og den øvrige borgerrepræsentation, der ved et magelæg i 1971 reelt har forpligtet sig moralsk til at gøre det, som byplanudvalget v il gøre ifølge den be tænkning, der kommer fra byplanudvalget om en by planvedtægt for det pågældende område. Det, der skete, var, at man ved et magelæg med bygningsforbundene afkøbte dem et areal ud mod Dagmarsgade, et areal, som de i givet fald kunne have benyttet til en udvidelse af deres forbundsbygning, at de i samme sammenhæng gjorde opmærksom på, at de havde en forkøbsret til den nævnte matr.-nr. 5673, der er nabomatrikel til den m atrikel, hvor de i øjeblik ket har bygget, og at man gav dem en forkøbsret til en del af m atr.-nr. 1051, som i byplanvedtægten er udlagt til offentlige formål. Man har altså købt et areal af dem, som rummede nogle udvidelsesmulighe der, og man har i forbindelse med magelægget accep teret deres udvidelsesmuligheder ad anden vej. Det, der derefter er sket, er, at der er kommet et forslag til byplanvedtægt med et vejanlæg, der gik igennem det område, de havde forkøbsret til, og hvor de efter magelægsforhandlingerne måtte have beretti get forventning om at kunne udvide deres forbunds bygning. De har protesteret, og man har bøjet sig for deres protester og sagt: det er muligt, vi juridisk har ret til at føre den vej igennem, men vi finder ikke, det v il være rim eligt 2 år efter gennemførelsen af dette magelæg at fratage dem de rettigheder, vi har respekteret som led i magelægget. Jeg v il derfor sige, at det som tidligere nævnt er hr. Boas Jensen, hr. Oløe og det daværende kommunisti ske medlem, hr. Ludvig Hansen, og os andre, der har indføjet den begrænsning i det til offentligt form ål ud lagte areal, og i hvert fald nogle af os føler os for pligtet til at stå ved, hvad vi har vedtaget for 2 år siden i forbindelse med et magelæg med fagforbun dene. Børge Oløe: Med hensyn til det af hr. Niels Ander sen lige nævnte, synes jeg, der også er grund til at gøre opmærksom på, at på samme tid, som det blev fø rt frem , at kommunen havde en eller anden moralsk forpligtelse, bestred jeg i byplanudvalget denne moral ske forpligtelses rækkevidde og gjorde opmærksom på, at her havde vi en chance for at udlægge det til offentligt form ål på en sådan måde, at vejen blev
tvunget igennem. Der står nemlig ingen steder, at de har ret til at fa lagt denne vej om, og det var denne ret, jeg bestred. De har ikke denne ret, og at man har været mere velvillig over for en grundejer end over for en social institution synes jeg er bemærkelses værdigt. Niels Andersen: N år jeg understregede, at der var tale om en moralsk forpligtelse, er det, fordi hr. Oløe har ret i, at der ikke er tale om nogen juridisk for pligtelse for kommunen til ikke at genere dem ved at udlægge området til offentligt areal eller noget andet, men det ville dog være mærkværdigt, hvis man først frakøber dem det areal, der rummede en udvidelses mulighed, på en tid hvor de har en rimelig forvent ning om at kunne udvide ad anden vej og derefter fra tager dem denne udvidelsesmulighed. Det ville være en efter m in mening meget tvivlsom måde at anvende de muligheder på, lovningen i øvrigt giver kommunen, når der findes en rimelig anden løs ning på problemet. 1. næstformand (Alsing Andersen): H r. Oløe til denne del af debatten. Børge Oløe: Det er alt sammen til denne del af de batten. Der skete det, at kommunen skitserede en mulighed for en vejføring, der i nogen grad kunne imødekomme Røde Roses forventninger, ikke helt, men dog i nogen grad. Denne vejføring kunne have været fø rt igennem, og den kunne have været ført igennem uden væsentlig gene for grundejeren. Han påstår herefter, at der er en gene ved det. Jeg gør opmærksom på, at denne grundejer ikke er en privat grundspekulant, det er en forbundsbygning, det er fagforeninger, og man skulle tro, at fagforeninger i hvert fald havde så megen social forståelse, at de ville bøje sig for argumenter af den art, som der her kunne føres frem om, at der var mere behov for sociale institutioner end for en sådan håndhævelse af en moralsk ret. Niels Andersen: Men det ændrer dog ikke det for hold, at forbundet med god ret ville kunne føle sig snydt, hvis kommunen havde anvendt sin juridiske ret. Peder Boas Jensen: Først til hr. Niels Andersen. Han har selvfølgelig ret i, at jeg såvel som hr. Oløe, hr. Ludvig Hansen og resten af forsamlingens medlemmer i 1971 stemte for denne magelægsordning, og det er jeg på nuværende tidspunkt meget ked af, at jeg gjorde, men jeg kan ikke se, at det gør sagen så for færdelig meget bedre. I øvrigt har jeg stadig væk ikke begrebet - men det kan godt være, at det skyldes, at jeg ikke var til strækkeligt opmærksom i 1971 - hvordan kommunen i en magelægsordning med bygningsforbundene kan være forpligtet til at skaffe bygningsforbundene en forkøbsret over en anden privat ejendom. Jeg kunne forstå, hvis det var en af kommunen ejet ejendom. Må jeg så dernæst sige, at hr. Niels Andersen har faktisk været opmærksom på sagen i 1971. Jeg var som sagt ikke opmærksom på den. Jeg synes, det er undskyldeligt, at man ikke kan vide alt om alle de rævestreger, der bliver lavet på Rådhuset, men jeg synes, at hvis man dengang faktisk var opmærksom på sagen, havde man haft en pligt til allerede den gang at protestere her i salen, sådan at vi andre var blevet delagtiggjort i den viden, men det gjorde hr. Niels Andersen ikke. Dernæst til den fungerende borgmester, hr. Brank, til hr. C arl-E inar Jørgensen og også til en vis grad til
Made with FlippingBook