S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru
245
N år man ikke allerede dengang, da v i sammen med kommunalarbejderforbundet frem lagde ønsker herom, ville tage konsekvenserne og etablere et seminarium for plejepersonale, så må det i hvert fald være vig tigt, at kommunen sørger for at reservere arealet til et sådant seminarium og vel at mærke på en sådan måde, at arealet kan frigøres, når der er brug for det. I parentes bemæ rket ligger denne grund ikke alene tra fik a lt gunstigt, men den ligger også således, at der inden for en afstand af 2 km fra denne grund findes en halv snes plejehjem og 5-6 hospitaler, hvilket frem byder visse praktiske fordele. Dette fører m ig naturlig t over til Røde Rose. I magistratens 3. afdeling - og jeg ved, at det samme gælder magistratens 4. afdeling - har vi altid følt, at det var fornuftige folk at tale med, og vi har da aner kendt, at de lægger et stykke alvorligt arbejde i deres argumentation og også i det materiale, de frem læg ger. D erfor er det noget skuffende for os at konstatere, at de ikke alene er uimodtagelige for argumenter og meget ensidigt efter vor opfattelse optaget af deres egne problemer, men også har en vis evne til at over høre det, der ikke passer helt i deres kram . Og det har bl. a. åbenbart ikke gjort in dtryk på dem at høre om vore sem inarieplaner og om de ældres problemer. V i har støttet Røde Rose med flere projekter, og v i er parat til yderligere samarbejde, men forudsætningen har væ ret og må fremdeles være, at gruppen ikke overdimensionerer sine projekter eller, for at bruge en moderne vending, ikke har et højere ambitionsniveau, end den kan stå model til. V i synes, at samarbejdet er forløbet godt på mange punkter, når det gælder de institutioner, der h idtil er etableret, og vi har derfor også hen ad vejen regnet med, at det m åtte være m uligt at få et fornuftigt sam arbejde om den institution, der er tale om her i aften. V i har fo rklaret Røde Roses repræsentanter, at der er behov for daginstitutioner i kvarteret, og at vi er indstillet på at dække behovet bl. a. ved at etablere først mobile institutioner, senere permanente insti tutioner i Rådmandsgadebebyggelsen. Men det må være kommunale institutioner og mobile institutioner af hensyn til frem tidsplanerne. Herved må også tages i betragtning, at vi i alt har 7-8 projekter vedrørende dette kvarter under planlægning. V i kan i 3. afdeling ikke gå med til, at der investe res penge i et m illionprojekt af den foreslåede art, når arealet inden for en forhåbentlig overskuelig tid skal ryddes til fordel for en endelig bebyggelse. Og jeg går da ud fra, at man her i salen meget vel kan fore stille sig, at det v il være svært at få en hvilken som helst p rivat kreds til at acceptere nedlæggelse af en solid institution, hvis væ rdi til den tid nok svarer til et par m illioner kroner, selv om den erstattes af insti tutioner, der indbygges i den endelige bebyggelse. Jeg mener, at vi har gjort alt for at forklare pro blemet, og når jeg læser Røde Roses fremstilling, kan jeg ikke frigøre m ig for en fornemmelse af, at man her har manipuleret med 3. afdelings udtalelser. Det er givet, at Røde Rose fra allerførste fæ rd har fået at vide, at man nok ville hjælpe dem til en institution, men ikke på dette sted. T il slut v il jeg da gerne for god ordens skyld un derstrege det, som også er sagt i den udtalelse, der
følger med dagsordenen: noget modsætningsforhold til 4. afdeling foreligger ikke i denne sag. V i har tvæ rt imod et udmærket samarbejde med 4. afdeling, og vi håber da i 3. afdeling, at det snart lykkes at få vedtaget det byplanforslag, som er under udvalgs behandling. Jeg har i aften fået at vide, at sagen blev fæ rdig behandlet af byplanudvalget i går, og at magistratens 4. afdeling agter at forelægge sagen til beslutning for BR inden denne samlings udløb. Og for at der nu ikke skal være nogen tv iv l i hr. Peder Boas Jensens sind, v il jeg gerne tilføje, at han ikke behøver at lægge så forfærdelig meget vægt på »Røde Roses meget detaljerede oplysninger«. Jeg føler mig meget overbevist om, at magistraten er uden skyld i de forståelsesvanskeligheder som Røde Rose åbentbart har. Der er virkelig ofret megen tid på at forklare Røde Rose tingenes sammenhæng, netop fordi vi havde indtryk af, at det var folk, der virkelig var ræsonable. Jeg har personlig haft en lang samtale med en repræsentant fra Røde Rose og det, som jeg sagde i den samtale, sammenholdt med det, som man kunne læse sig til af et brev, jeg sendte den 19. juni 1973 under en konstitutionsperiode, burde have gjort situationen helt klar for gruppen. A t der i april 1972 blev udtalt sympati for Røde Ro ses planer, betyder jo ikke nødvendigvis, at gruppen dermed har fået tilsagn om at kunne disponere over den bestemte grund, talen er om i Rådmandsgade, og desuden var situationen jo også i økonomisk hen seende anderledes, end den er nu. D et forekommer mig, at Røde Rose hæ fter sig for lid t ved de økono miske perspektiver, siden gruppen går i gang med at projektere på grundlag af nogle rent orienterende samtaler. I øvrigt forstår jeg hr. Boas Jensen således, at han er helt på bølgelængde med 3. afdeling i spørgsmålet om, at institutionen skal være mobil og kommunal. Så er vi jo enige, men det er altså ikke en sådan insti tution, Røde Rose har ønsket. Hele denne sag er alene opstået, fordi Røde Rose har insisteret på, at denne gruppe v il lave en selvejende institution på denne grund og med en bygning, som nok er let i konstruk tion, men ikke mobil, medens man ikke v il acceptere en kommunal institution med virkelig mobile byg ninger. Hvis hr. Boas Jensen er enig med m ig heri, kan det da kun glæde mig. Jeg finder det ikke urimeligt, at vi i magistratens 3. afdeling venter med at fremkomme med konkret for slag, indtil byplanforslaget er vedtaget af borgerre præsentationen. V i har et fuldt udarbejdet projekt til en mobil in stitution til 64 børn - det er den model, der blev lavet til beredskabsarealet på Vestre Kirkegård. Dette projekt, der er udarbejdet af stadsarkitektens direktorat, tilgodeser de krav, der med rimelighed kan stilles til en sådan institution, og anskaffelsessum men ligger væsentligt under, hvad der i dag må reg nes med ved alm indeligt byggeri. D et er 3. afdelings hensigt at udnytte de udarbejdede planer også til op stilling på Rådmandsgadetomten, når den er ryddet. H r. Boas Jensen mener, at den er ryddet til ju n i 1974.
Made with FlippingBook