S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru
244 der er jo ikke fra nogen side rejst tv iv l om behovet - og v i ønsker sekundært, at der nu bliver skabt fuld klarhed over forhistorien. Men desværre m å'jeg sige, at 3. afdelings skriftlige udtalelse til vores forslag ikke på noget af disse punkter er tilfredsstillende. Jeg be gynder bagfra. Magistratens 3. afdeling bemærker side 8 nederst, at man gerne tager skridt til etablering af en børne institution, når det byplanforslag, hvorefter området reserveres til offentlige form ål, er vedtaget af borger repræsentationen, når arealet derefter er frilag t i overensstemmelse med saneringsplanen, og når bor gerrepræsentationen har givet de fornødne bevillin ger. H e rtil v il jeg sige, at byplanen efter al sandsynlighed bliver forelagt til 2. behandling her i forsamlingen i et af de førstkommende møder. Hvis byplanudvalgets formand var til stede, tror jeg, han kunne bekræfte denne påstand, ellers kan byplanudvalgets øvrige med lemmer det. M å jeg dernæst sige, at den saneringsplan, man taler om, er 1 år gammel, at arealerne delvis er ryddet og skulle være totalt frilag t i ju n i 1974, og endelig at borgerrepræsentationen, hvis forsamlingen vedtager vores forslag, da selvfølgelig også v il stille de fornødne bevillinger til rådighed, ellers var det dog en mærkvæ rdig forsamling. Den tidsfrist, v i har sat - sommeren 1975 - er altså, så vid t jeg kan se, meget realistisk. Det, det kommer an på, er, om 3. afdeling selv vil. Både magistraten og lokalrådet har hæ ftet sig ved, at institutionen skal være mobil og kommunal. D ertil kan jeg bare sige: D et er vi mægtigt med på, det er jo vores politik. D et var os, der i sin tid foreslog de mo bile institutioner, som nu er i d rift i byen, og som fungerer til alles tilfredshed, og vi har også her fra talerstolen ved adskillige lejligheder vendt os imod det, som jeg har kaldt »privatiseringen af de offent lige institutioner«. På det punkt er v i altså helt enige, og man skulle tro, at det så bare var et spørgsmål om at komme i gang. Røde Rose forklarer i sit brev af november 1973 meget detaljeret, hvordan kommunen gennem adskil lige år har arbejdet med og investeret mange penge i et institutionsområde i Rådmandsgade, men at 4. af deling åbenbart har tråd t i spinaten. For det første har man givet tilladelse til et privat byggeri, nem lig Top-House, som overskrider højde- grænseplanerne mod kommunens ejendomme. M an har så givet sin tilladelse under den forudsætning, at kom munen tilsvarende indskrænker sine byggemulighe der. For det andet - men det er nu nok ikke 4. afdeling, man kan også beskylde dem for for meget - bøjer man sig fo r et krav fra bygningsforbundene om, at den planlagte vej inde i karreen ensidigt pålægges kom munens ejendom, naturligvis også med det til følge, at man må indskrænke kommunens byggemuligheder. Endelig for det tredje har man frafaldet, at en ejen dom, nem lig m atr.-nr. 5673, indgår i det offentlige in stitutionsområde, uanset at ejendommen, selv om grundarealet er beskedent, efter bebyggelsesplanen repræsenterer et stort etageareal. A ltså igen en ind skrænkning af kommunens byggemuligheder. Røde Rose gør i brevet regnestykket, således op, at kommunen foreløbig har investeret godt 7 m ill. kr. ved køb af u/ia af arealet, men at kommunen altså giver afkald på den sidste tolvtedel, selv om den bærer 1h af områdets byggemuligheder og kan erhverves for
Vi« af de samlede investeringer. Og så spørger de meget fornuftigt, om dette kan være fornuftig økono mi, og om det måske skulle være pladsmangel, som er årsag til, at børneinstitutionen nu er lagt på is. Men herom har vi ikke i magistratens udtalelse fået noget som helst at vide. Magistraten gør i sin udtalelse et stort nummer ud af at forklare, at man altid og bestandigt har forklaret Røde Rose, at de ikke kunne få indpas på m atr.-n r. 1051. D e rtil kan jeg kun sige, at det stemmer ikke med Røde Roses meget detaljerede oplysninger i brevet, så der må være nogen, der tager fejl. A f brevet frem går nemlig, at borgmesteren, hr. C arl-E in ar Jørgensen og hr. Brørup i april 1972 udtaler stor sympati for Røde Rose og henviser dem til en forhandling med di rektoratet for børne- og ungdomsinstitutionerne, og for at slå hovedet på sømmet går borgmesteren i ra dioen for at bevidne sin interesse for sagen. I september 1972 er der så et møde i direktoratet for børne- og ungdomsinstitutionerne om institutionen på m atr.-nr. 1051. H er konstaterer man behovet, og afta len bliver, at Røde Rose kan få tilladelse, hvis det b li ver en m idlertidig aldersintegreret institution, og hvis bl. a. borgmesteren kan støtte aftalen. Nu ved v i jo herinde, at borgmesteren dengang - ligesom i aften - var sygemeldt, og det er jo en æ rlig sag. Men det spørgsmål, som melder sig, må være: H vo rfo r skulle borgmesteren ikke kunne støtte aftalen? Jeg håber, den konstituerede borgmester trods alt kan give svar på det spørgsmål. Jeg gør endnu en gang opmærksom på, at det ikke for os er et spørgsmål om, hvorvidt institutionen skal være mobil og kommunal. På det punkt er v i helt på bølgelængde. T il slut v il jeg sige, at en sag som denne efter m in mening rettelig burde behandles enten før kommune valget, hvor forsamlingen under ansvar over for væ l gerne fæ rdiggør sit arbejde, eller også efter 1. april, hvor en nyvalgt forsamling arbejder under samme an svar. H er mellem valget og 1. ap ril må vi jo karak terisere os selv som en slags »forretningsm inisterium«. Kst. borgmester Kai Brank: D er foreligger efter m in mening en meget fyldig udtalelse fra magistra tens 3. afdeling om denne sag, og den drejer sig om to problemer, som er af betydning for sagen, nemlig dels baggrunden for 3. afdelings ønske om, at arealet langs Rådmandsgade reserveres til offentlige formål, dels forløbet af forhandlingerne med Røde Rose. Om det første v il jeg blot sige, at alle bevillinger i folketinget og kommunalbestyrelserne til sociale in stitutioner er spildt, hvis man ikke v il gøre en indsats for at få det personale, der skal betjene institutionerne. Med de perspektiver for befolkningsudviklingen i K ø benhavns kommune, som vi kender, v il v i en dag få meget tra v lt med at uddanne personale til at bistå vore gamle, og det ganske uanset om de er på institu tion eller i eget hjem. Jeg v il i den forbindelse minde om, at indsatsen i eget hjem er mere uddannelseskræ vende end indsatsen på institution; på et plejehjem vil der altid være flere medarbejdere samtidig, og der vil i hvert fald altid være mulighed for at søge bistand, hvis man er i tv iv l om, hvorledes en situation skal bedømmes, bl. a. v il man i reglen kunne rådføre sig med en fu ldt uddannet sygeplejerske. Den, der står med pleje- og omsorgsproblemer i en pensionists p ri vate hjem, står derimod alene og har ikke nogen at rådføre sig med i en akut situation eller ved vurderin gen af en mistænkelig udvikling.
Made with FlippingBook