S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru
242 493, 737, 852, 934, 978, 1368, 1369 og 1370). I disposi tionsplanforslaget for Dagmarsgadekvarteret anføres, at arealet er beregnet til »børne- og ungdomsinstitu tioner og social uddannelsesinstitution*,. Magistratens 3. afdeling har orienteret direktoratet for børne- og ungdomsinstitutionerne og socialdirek toratet om byplanforslaget og dispositionsplanforsla get men med tilkendegivelse af, at der ikke kunne disponeres før borgerrepræsentationen havde taget endelig stilling til forslagene. Baggrunden for magistratens 3. afdelings ønsker er, at plejehjemssektoren som bekendt har e t meget al vorligt personaleproblem. Ved den i 1966 foretagne landsomfattende tæ lling blev det konstateret, at halv delen af personalet på landets plejehjem va r uuddan net arbejdskraft, og selvom Københavns kommune i denne henseende var bedre stillet m å resten .af lan det, har man også i København svære personalepro blemer, der må forventes a t stige i takt med det sti gende antal .ældre, der i Københavns kommune navn lig v il give sig udslag i en kraftig stigning i de ældste — og det v il sige de mest omsorgsk rævemde — alders grupper. Resultatet af de foretagne undersøgelser og progno ser va r en konstatering af, at der med de dengang gældende mum ier fået v il sige inden mdkalkuieribmg af nogen stæodantfoibedrmg) ville væ re behov for 2 sem inarier fo r .oiinsorgspersonale i København + Frederiksberg 2 i hvert af de 3-4 største .amter 1 i hvert, af de øvrige am ter. Under hensyn h e rtil m å det fo r magistratens 3. af delings være ovetordentlig væsentligt, at arealet fr i holdes til opførelse af et sem inarium fo r det personale,, der dels skal beskæftiges på plejehjem , dels skal kun ne gøre fyldest, ved pleje og andre omsorgsaktiviteter i pensionisters .eget hjem, idet det er vigtigt, at area le t er til disposition, når uddannelsessystemerne og disses finansiering er afklaret. Sålænge uddannelsessystemerne og finansierings problemerne er uafklarede, er' det im idlertid ikke nød vendigt a t tage stiffing t il spørgsmålet øm, hvem der til sin tid skal være bygherre og hvorledes driftsfor men skal være og ejheEer til bebyggelsesformen. D et bemærkes dog, at åen endelige bebyggelse af .arealet bør udformes som en helhed, hvori permanente børne institutioner indgår. Den i dispositionspianforslaget angivne deling på to bygningsenheder m arkerer alene de 2 funktioner og ikke nogen bebyggelsesplan. D et v il ikke væ re hensigtsmæssigt at foregribe en frem ti dig bebyggelsesplan ved allerede nu at placere per manent bebyggelse på en del af arealet. Der bør derfor på arealet kun opføres mobile børne- og ungdamsinstitutioner, som kommunen selv ejer og driver. M ed hensyn til forholdet til magistratens 4. afdeling bemærkes, at det i skrivelse af 11. november 1973 fra »Røde Rose«, (bestyrelsen for legeplads- og fritids hjemsgruppe nr. 1) til kommunalbestyrelsen m. fl., an tydes, at magistratens 4. afdeling ved sine forslag til byplanlægning synes at modarbejde magistratens 3. afdelings interesser vedrørende det omhandlede om råde. Således er skrivelsen da også opfattet af borger repræsentant Peder Boas Jensen, der i sit ovennævnte brev af 18. januar 1974 til borgerrepræsentationens formand bl. a. anfører følgende: »Når Røde Roses for slag ikke desto m indre er lagt på is - stadig ifølge brevet af 11. november - skyldes det, at magistratens
4. afdeling ved sin byplanlægning undergraver 3. af delings arbejde.« Formodningen om et sådant modsætningsforhold er k la rt i strid med kendsgerningerne, idet magistratens 4. afdelings dispositioner i forbindelse med om talte areal bl. a. tager sigte på at bane vej for gennemfø relsen af magistratens 3. afdelings planer for området. Magistratens 4. afdeling har tvæ rtimod haft næ rt sam arbejde med magistratens 3. afdeling såvel ved for handlinger om den oprindelige tanke om opførelse af et seminarium m. v. på en del af m atr.-nr. 5744, som ved senere forhandlinger om arealreservering. For så vid t angår forholdet til Røde Rose skal op lyses følgende: Betegnelsen »Røde Rose« refererer til det kvarter på Nørrebro, der geografisk afgrænses af Tagensvej- Jagtvej-Nørrebrogade og Jernbaneterrænet ved N ør rebro station. I dette område har en kreds af foræ ldre og beboere gennem de senere år arbejdet med etable ring af daginstitutioner med tanke på integration af institutionerne i kvarterets m iljø. A rbejdet er fordelt på forskellige projektgrupper. D irekto ratet for børne- og ungdomsinstitutionerne har samarbejdet med Røde Rose om etablering af en vuggestue til 23 børn, Jagtvej 141 (1971). en udflytterbørnehave til 15 børn i Ganløse Eget (taget i brug i 1. kvartal 1974). en integreret institution til 38 børn i Heimdals- gade (skitseprojekt foreligger). I oktober 1971 henvendte »legeplads- og fritid s hjemsgruppe nr. 1« sig til direktoratet for børne- og ungdomsinstitutionerne med anmodning om tilladelse til at erhverve - subsidiært leje - m atr.-nr. 5744 Uden bys Klædebo kvarter (del af bagerigrunden) med hen blik på etablering af et fritidshjem på arealet. Børneinstitutionsdirektoratet afslog ansøgningen om at m åtte benytte arealet med henvisning til, at der på- gik forhandlinger om et mageskifte med naboejen dommen (m atr.-nr. 1051 U.K .). I september 1972 rejste Røde Rose herefter spørgsmålet om at få stillet den nu mageskiftede grund (m atr.-nr. 1051 U .K .) til dispo sition til opførelse af et fritidshjem . D irektoratet for børne- og ungdomsinstitutioneme mener tydeligt at have fo rklaret Røde Rose, at der på denne grund m åtte blive tale om kommunale, mobile institutioner. Redegørelse med orientering i overens stemmelse hermed blev i øvrigt også givet borgerre præsentationens daginstitutionsudvalg som svar på udvalgets spørgsmål af 30. ju n i 1972 (punkt 4). Fra direktoratets side har man endvidere tilkendegivet, at det bedste ville være, om Røde Rose kunne finde le dige butikslokaler, idet direktoratet i så fald ville være positivt indstillet over for støtteansøgning fra Røde Rose (i denne forbindelse blev også nævnt, at det v ille være vanskeligt for private kredse at finan siere mobile institutioner). D irekto ratet har søgt at være Røde Rose behjæ lpelig med alternativer på an dre arealer eller i ledige lokaler på lejebasis. Røde Rose har im idlertid afvist de tilbud, der er frem kom met. Ved skrivelse af 8. ju ni 1973 rettede fritidshjem s- gruppen ikke desto m indre henvendelse til socialborg mesteren om et fæ rdigt skitseprojekt og anmodede borgmesteren om et møde. Ved skrivelse af 19. ju ni 1973 til Røde Rose meddelte den konstituerede borg mester, rådmand K ai B rank dels hvorledes den øko nomiske situation tegnede sig, dels at arealet i Råd mandsgade måtte påregnes anvendt af kommunen
A )
Made with FlippingBook