S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru
241
f r a Egtle Rose. sn arrco t m u lig t genoptages, såledea a t in s titu tio n e n kan tages i'b r u g i le b e t a f sommeren 1 9 7 5 ." H erovo rfor s ta r en u d ta le ls e fr a M agistratens 3 .a fd e lin g , hv o ri de kommer ned en masse udenomsnak og u r ig tig e oplysninger om vores a f t a le r , og hvori de undlader a t komme ind på det most c e n tra le i sagen -" a t de .ikke længero tr o r der kan b liv e pieds t i l in s titu tio n e n " , den grund de gav os da de undlod a t give os den en delige godkendelse t i l a t gå igang. Denne u d ta le ls e v i l yr.ro frem la g t sammen ned p apirerne t i l de andre sager, ved indgangen t i l srøde.mien. Der kan man bare tage den mod in d . V i håber Borgerrepræsentanterne v i l behandle sagen o r d e n tlig t, mon det ty d e r ik k e godt a t do ta g e r den op nu - lig e indon mange a f den sk al u d s k ifte s ,- som fø lg e a f dot njrs overståede v a lg . Vi hade håbet, og har a rb e jd e t påi a t få Borgerrepræ sentationen t i l a t behandle sagen inden v a lg e t, og a lts å fo r en rum t id sid en . Det cr grunden t i l n t v i ikke har fremsendt ved lag te kopi a f vores fæ lle s s k riv e ls e t i l d ig /je r fo r. Kæ rlige h ils n e r , p .g .v . ( S ø C T O .
Borgerrepræsentationen
I Borgerrepræsentationen gik det, efter deres eget referat sådan:
473/73. 14. marts 1974 - D er forelå følgende forslag til beslutning: »Det besluttes, at arbejdet m ed etablering af en bør neinstitution på matr.-nr. 1051, Udenbys Klædebo kvarter, Rådmandsgade, således som skitseret i projekt fra Røde Rose, snarest m uligt genoptages, således at institutionen kan tages i brug i løbet af sommeren 1975« (stillet af Peder Boas Jensen). Forslaget var af borgerrepræsentationens formand under henvisning til § 1, stk. 4, i lov nr. 75 af 18. marts 1938 om forandringer i og tillæg til loven om besty relsen af Københavns kommunes anliggender over sendt magistraten, der derefter i skrivelse af 4. marts 1974 havde afgivet følgende udtalelse: »Ved skrivelse af 18. januar 1974 til borgerrepræsen tationens formand har venstresocialisternes gruppe stillet følgende forslag til beslutning i borgerrepræ sentationen: »Det besluttes, at arbejdet med etablering af en børneinstitution på m atr.-nr. 1051 Udenbys Klæde bo kvarter, Rådmandsgade, således som skitseret i projekt fra Røde Rose, snarest muligt genoptages, således at institutionen kan tages i brug i løbet af sommeren 1975.« Borgerrepræsentationen har ved skrivelse af 23. ja nuar 1974 udbedt sig magistratens eventuelle bemærk ning. Magistraten skal i denne anledning udtale følgende: Magistratens 3. afdelings særlige interesser i kar reen Dagmarsgade/Rådmandsgade'Mimersgade/Ægirs- gade, hvor m atr.-nr. 1051 ligger, kan føres tilbage til 1968, da Forbundet for O ffentligt Ansatte (DKA ) og magistratens 3. afdeling samarbejdede om etablering af en skole for plejepersonale. Man fandt herved frem til denne karre, som lå usædvanlig gunstigt for en lang række praktiksteder. Byggegrund kunne fås, fordi byggefagenes forbund af Arbejdernes Fællesbageri havde købt dettes oprindelige grund mellem Mimers gade og Dagmarsgade (m atr.-nr. 5744 Udenbys Klæ
debo kvarter) men selv kun havde brug for den halv del, der vender mod Mimersgade. Skitseprojekt til et seminarium (med kollegievæ relser samt bøme- og ungdomsinstitutioner) blev ud arbejdet af arkitekt Ole Buhi for kommunalarbejder forbundets regning. Bestræbelserne strandede, fordi man ikke fra staten kunne få tilsagn om, at denne ville påtage sig uddan nelsesudgifterne for dette personale efter lignende principper som for fysioterapeuter, ergoterapeuter og laboranter, og fordi kommunen ikke mentes selv at have økonomiske muligheder for at sikre seminariets eksistens. Overborgmesteren var im idlertid enig med magi stratens 3. afdeling i, at kommunen burde købe det pågældende areal og reservere det til et sådant semi narium med henblik på frem tiden - dog således at der eventuelt kunne blive tale om mageskifte inden for nabolaget, hvis dette byplanmæssigt var ønskeligt. Sam tidigt foregik der overvéjelser dels angående anvendelsen af en af nabogrundene, som havde tilhørt Bardings Farverier (matr.-nr. 1051) og som var blevet købt af advokat Husted Andersen og direktør Boje Nielsen med henblik på boligbebyggelse, dels angåen de en byplanvedtægt for karreen. Resultatet af over vejelserne blev bl. a. at borgerrepræsentationen ved tog at købe det til seminarium udsete areal af bygge fagenes forbund og at mageskifte det med farveri grunden (matr.-nr. 1051). Advokat Husted Andersen og direktør Boje Nielsen har herefter på den ved dette mageskifte erhvervede del af den oprindelige bageri grund (matr.-nr. 5744) opført boligbebyggelsen »Top House«. Efter dette mageskifte og efter det byplanforslag, der for øjeblikket er til behandling i borgerrepræsen tationen, reserveres m atr.-nr. 1051 og ca. en halv snes grunde langs Rådmandsgade til offentlige form ål (det drejer sig om følgende matr.-nr.e: 171 N 12, 358, 492,
Made with FlippingBook