S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

224 Det blev en lang fødsel. Når vi, efter mange møder og meget arbejde, troe­ de at nu var den der, så viste det sig, af den ene eller anden grund, at være en smutter. Det lykkedes os ellers ret hurtigt at komme frem til de retnings­ linier, der blev bærende i det færdige resultat. Når det alligevel gik galt den ene gang efter den anden, var det på grund af de modsætninger, der var in­ deholdt i bestemmelserne for aldersintegrerede institutioner. Ved udformningen af den aldersintegrerede institution skal både vuggestue- børnene, børnehavebørnene og fritidshjemsbørnene have de samme rum, som kræ­ ves i de almindelige institutioner, på et areal der højst må være det samme som i disse institutioner. Men aldersintegrationen, dvs. samværet af børn i forskellige aldre, forudsætter, at der er plads til både støjende aktiviteter og mere stille, hvor de mindre kan blive puslet og de større kan få den nære kontakt. Da disse funktioner dårligt kan foregå sammen, leder dette til en op­ deling mellem de egentlige aktivitetsrum og de mere stille familiegrupperum. Men på grund af arealbegrænsningen er det faktisk en uløselig opgave at få plads til de rum, der er nødvendige for at børnene kan fungere i institution­ en. Det samme problem gør sig gældende med hensyn til pædagognormeringen. I be­ stemmelserne for aldersintegrerede institutioner er antallet af pædagogtimer fremkommet som et gennemsnit af de pædagogtimer, der er normeret til børnene i de forskellige aldersgrupper i traditionelle institutioner. Men p.g.a. akti­ vitetsspredningen i den aldersintegrerede institution mellem værksteder og fa­ miliegrupperum får børnene det ringere, idet pædagogerne faktisk både skal ta­ ge sig af en bredt sammensat børnegruppe i et familierum, samtidig med at de skal tage sig af den del af børnegrupperne, der er i aktivitetsrummene I Intet under, at vi havde svært ved at få det til at gå op, når der samti­ dig skulle være godt at være - men tragikomisk er det, at det skal være så svært at lave en børneinstitution. Vi søgte derfor mere faglig bistand. Vi fik to pædagoger mere - Tinne og Hanne gennem annoncering - og en arkitekt - Ib Børge, der havde hjulpet flere grupper i Røde Rose, knyttet til gruppen. Aftalen med direktoratet var, at der skulle laves en midlertidig aldersin­ tegreret institution på grunden, og at kommunen bagefter skulle lave nogle bli­ vende børneinstitutioner, en legeplads og en uddannelsesinstitution. Disposi­ tionsplanforslaget fortalte derudover, at kommunen mente det var bedst, at det var uddannelsesinstitutionen, der kom til at ligge op mod den befærdede Mimers­ gade, således at legepladsen og børneinstitutionerne fik den mere sikre og ro­ lige placering mod de to konmende gågader, Dagmarsgade og Rådmandsgade, og at der skulle indrettes en midlertidig legeplads. Det var noget vi altsammen var enige med kommunen i, og som vi fandt det var rigtigt at indarbejde i vort forslag. Herudover skulle der tages hensyn til nogle vejbestemmelser. Disse fik vi oplysning om fra dispositionsplangruppen, der gjorde os opmærksom på, at der fandtes en bemærkning derom i dispositions­ planforslaget. Den 22.3. glædede vi os iøvrigt over et saneringsplanforslag, som borger­ repræsentationen behandlede den dag. Heri stod der nemlig, at både vor tomt og de grunde, der lå ved siden af i Rådmandsgade, blev stillet til rådighed for