S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

223

ned til at vente på, at det skulle ske, begyndte vi at blive alvorligt bange for, at der var et par stykker, der syntes, det var morsomt at holde os hen, men vi var i tvivl om, hvad vi skulle gøre ved det. Til slut enedes vi imid­ lertid om at gå direkte til direktør Henrik Jespersen og borgmester Børge H. Jensen, hvis der ikke skete noget meget snart. Til et møde med dem ville vi ikke komme tomhændede. Det sidste møde, dets be­ slutninger og vi skulle tages alvorligt. Vi ville finde en konkret løsning på, hvordan grunden kunne anvendes til den institution, vi var enedes ohi på mødet, samt på hvordan institutionen burde udformes. Disse løsninger ville vi bringe med til mødet. Aldersintegrerede institutioner var imidlertid noget meget nyt dengang. Noget mange talte om, men som kun få kendte noget til. Derfor bestem­ te vi os, fornuftigvis, til at sætte os nøjere ind i problematikken, inden vi gav os til at udtale os om, hvordan sådanne institutioner, og i særdeleshed vor, skulle være - og måtte så se i øjnene, at vi først kunne blive ferdige til et møde i januar 1973. Omkring dette tidspunkt fik gruppen flere medlemmer. Anni kom med den 4.12.72 efter at have hørt om den institution, vi arbejdede med, gennem gårdryd­ ningsmødem e i Frejasgade/Mimersgade-karreen. Hun er lægesekretær og alene med 1 dreng og 1 pige. Susanne kom til den 7.2.1973. Hun var gift, havde 1 dreng og blev opmærksom på os efter kontakt med børnehavegruppen. Udformningen af institutionen kom til at tage meget længere tid end vi hav­ de regnet med. Det viste sig, at være en farlig redelighed, vi skulle have styr på, da vi fik kigget nærmere på det. Vi havde været forberedt på at løbe ind i mange besværligheder. Dels fordi institutionen nu måtte blive meget stør­ re, end vi mente var godt. Dels fordi den samtidig med at blive så stor også skulle være for de meget mindre børn, i både vuggestue- og bømehavealderen. Først kunne vi slet ikke-finde nogle bestemmelser for, hvad der krævedes af den slags institutioner. Siden fandt vi nogle, men det var i et udkast til noget, der først var ved at blive forhandlet om. Vi forstod at pædagogernes fagforbund og socialministeriet ikke kun var meget uenige om indholdet, men at man også var meget uenige om institutionsformens berettigelse. Hertil kom, at det var os umuligt at finde frem til en eneste institution af slagsen. Hjælpen kom fra en af pædagogerne i Røde Rose I, der fortalte, at der skulle være en konference om disse problemer på en af de institutioner, der kom de aldersin­ tegrerede nærmest, og hun sørgede for, at vi blev tilmeldt. Der fik vi ikke blot mere styr over problematikken, men også kontakt med 4 pædagoger, der både var så interesserede i at komne til at arbejde med pro­ blemerne, at de ville gå ind i vores gruppe samt villige til at arbejde i in­ stitutionen, når den blev færdig. Det regnede vi på daværende tidspunkt med, at den kunne være hen på efteråret 1973. En af dem blev det aldrig til noget med, en anden kunne ikke holde ved, da vi et par måneder længere henne var nødt til at udskyde tidspunktet. I stedet søgte hun over til børnehavegruppen, der så ud til at være længere fremme. De sidste to pædagoger, Kirstine og Anna-Li- se har holdt ved i vores gruppe siden. Arbejdet med institutionen på Bardings-tomten.