S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

overdrivelse sige, at denne udvikling af halvtoneætsningen betegner et nyt afsnit i saavel maalet for som anvendelse af det fotografiske kamera, lige* som det danner et nyt afsnit i bogtrykkerkunstens historie. Bogtrykkerpressen kan jo kun trykke med fuld farve, hvadenten denne er sort, rød, blaa o. s. v. Skal den trykke et billede —vi holder os nu til den sorte farve —der fra fuld sort gaar over i kraftige, lysere og lyse graa toner, maa den sorte tone brydes i større eller mindre korn, som i litografien, eller i kraftige eller lettere streger og punkter, som i træsnittet. Forat overvinde denne vanskelighed, havde man allerede dengang i en snes aar benyttet autografisk papir (papier procédé) til udførelse af originaler for højætsning. Dette papir fremstilledes ved at lade et krideret papir gaa igennem en presse med den kriderede flade imod en staalplade, i hvilken var graveret et enkelt eller krydset lag af fine paralelt løbende linjer, hvis tykkelse var lig med eller lidt mindre end afstanden dem imellem, eller ætset et finere eller grovere kornlag. Disse linjer eller korn. trykkedes da ned i kridtlaget og dannede der en hvid undergrund, som kridtet eller blyanten, ja selv en behændig hensat tuschtone, ikke kunde naa. Man opnaaede derved en brudt tone, som efter fotograferering og kopiering lod sig ætse og trykke. Da denne maade at udføre originaler endnu anvendes og er kendt af alle fagmænd, skal jeg ikke opholde mig mere ved den. Selv om der ad denne vej kunde ydes godt arbejde, maatte i alle tilfælde originalen tegnes. Dette kunde, hvis en fremragende kunstner skulde tage affære, blive en kostbar historie. Om at gengive de ubrudte mellemtoner i et fotografi eller en lavering, var der naturligvis ikke tale. En fransk tekniker og forfatter, G eymet , skriver saa sent som 1886: »Den kemiske gravure har endnu ikke naaet træsnittets fuldkommenhed, saaledes som det udføres af vore almindelige træskærere. I deres arbejder er halvtonerne af en sjælden 23