S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

Naar denne behandling var foretaget 4 gange — undtagelsesvis flere — og alle ætserandene saaledes var beskyttede, gaves den 2. ætsning. Fremgangs? maaden gentoges 3—4 eller 5 gange, alt efter stregernes finhed eller styrke. Ætsningerne havde nu naaet en dybde, der svarede til dem, der opnaaedes ved den franske eller østrigske mellemætsning, hvorefter pladen vaskedes ren med potaskelud. De store dybder udfræsedes i en fræsemaskine, og som regel var pladen hermed færdig til trykning. En og anden gang maatte stregernes overflade beskyttes med en indvalsning, ligesom man af og til foretog en rundætsning efter europæisk mønster. Drageblodsætsning kan ogsaa anvendes i zink med albumin? eller emaillekopi. Kun maa man, hvis man anvender emaille ikke indebrænde kopien, som paa kobber, men efter fremkaldelsen og tørringen indstøve med asphalt og varme om trent som man varmer en albuminkopi. For fuldstændigheds skyld skal jeg endnu blot tilføje, at saavel indstøvningen med drageblod som ætsningen i de større og store fotoætsningsanstalter helt eller delvis foretages i dertil kom struerede maskiner. Hermed har vi naaet den første etape i fotoætsningens historie. Streg* ætsningens teknik laa nu fast, og skønt den naturligvis har været genstand for mange variationer eller mere eller mindre berettigede forbedringer, og skønt vi nu vader i et utal af recepter for alle teknikens facer, maa vi alligevel mene, at denne teknik hermed har naaet det maal den igennem flere aarhundreder har sat sig og at denne næppe i en overskuelig fremtid vil undergaa væsentlige forandringer. Vi er hermed naaet til omkring aar 1870 og skal nu se, med hvor stort besvær og ad hvormange veje man i mange aar havde søgt og fremdeles i mange aar søgte frem til vor nuværende halvtoneteknik. Man kan uden 22