S_Punch_1893

402

Forbud og Tilladelser. A

I fordums Tid en »allerhøieste Tilladelse« var absolut nødvendig — Og det blev paaseet paa det Nøieste — For hver en baade an- og uanstændig

Der er nu snart et Forbud imod Alt; Man neppe veed, om man tør gaae i Staden; I al Fald er det vist, at Mulcter gjaldt D et let for dem, der stille stod paa Gaden. B rutaliteter uden Tal grassere — Hvem hørte ei det r a a e : »De s k a l passere!» Og vil man samles eller holde Bal Og muligt see en Smule Extragjæ ster, Til Danmarks store »Theodor« man skal — Til Slutning med A ttester vel fra P ræ ster. Er man saa ikke døbt og vaccineret, Man bliver saare let infamt kasseret. — O, høie R igsdag! Du, vor Magistrat! F aa os for slig Umyndighed befriet! Lad Borgerne her i den danske Stat E i.væ re T ræ l for P ræ st og Politiet! Som Regel veed vi dog, at hele Suiten Ei ubetinget hører til Eliten. E. B r a n d e s : „Tyngende tung“ og „Min Broders Levnet“ . G. do.: „Enhver Profet er agtet i sit Udland“ . H o lg e r D r a c h m a n n : „Fribytteren paa Østers-Øen“ . P. A. R o s e n b e r g : „Professoren og hans Omgivelser“ . H an s J æ g e r : „Styg hærlihet“ . Mile I x e : „Moderne Kaalblade fra London.“ K. G je lle r u p : „Kammerpottenovelle i P-Dur“ . E m il R e x : „Lumpacivagabundus“ . K r. A re n tz e n : „Otte å ni Tidsaldere“ . Frk. S u e n s o n : „Emilie Varklog“ . A. B. T h o r s o n : „Svedskeprindsen“ . R o b e r t H e n r iq u e s : „Kun en Spillemand“ . H e lg e R o d e : „En Overcomplet“ . R u d o lp h S c h m id t: „Den indbildt Lyriske“ . O sc a r M a d se n : „Renegaten“ . H e rm a n B a n g : „Stuck-enberg“ . H e n r ik Ib s e n : „Snodda Snabler“ . Jo h s . J ø r g e n s e n : „Unge Taarn- ugler“ . B j. B jø r n s o n : „Det rabler i Tyrol og paa do.: „Sieur Gabmund“ .

Fornøielse, der havde Charakteren Af Publicums beskedne Amuseren.

Beridere og stæ rke Mænd og Sligt, Der ønskede at give Forestilling, De havde Alle allerførst den P ligt At faae en »allerhøieste Bevilling«. D et kunde nemlig uden dens E rhvervelse Let blive dem den reneste Fordærvelse. Grundloven kom, og nu var vi jo fri’. Ja, mange Lænker brast, som forhen snæ red’;

Dog blev til P ræ ster og til Politi Den absolute Magt tildeels foræret. Hos de Capaciteter da vi bade Om, hvad vi maatte gjøre eller lade.

„Punch“s Yndlingsforfatteres Yndlingsboger.

,, Punch “ har indhentet forski eilige Forfatteres egen­ hændige Udtalelser om, hvilke Bøger de regne for deres Yndlingsboger, og af de 7599 Besvarelser, vi har modtaget, hidsætte vi her foreløbig Følgende: E r ik S k r a m : „DerudeiColbjømsensgade“ .A m a lie