S_Punch_1893

3 8 6

Fra Vesterhavsrevierne

Ja, Offre i Aarenes Løb blev der bragt, Mod Havet i hele dets truende Magt Ret ofte forgjæves man kæmper. Men sjeldent dog hørtes om Skarer af Lig, Om Enkers og Børns fortvivlede Skrig Som nu her iaar i November. For godt en Snees Aar ved den selvsamme Tid Der rased i Landet en lignende Strid Mod Stormen og fuaadende Bølger. Det kom paa vort Bryst som et knugende Tryk, Og trygt tør vi troe, at den selvsamme Aand, Der raadede da, og den hjælpende Haand, Der bøded paa Savnet og Sorgen, De vil ikke svigte, saavist som at man Kan høre et stønnende Suk over Land, Der lyder fra Hytten til Borgen. Men Alle vi da satte Ryg imod Ryg At raade paa Stormflodens Følger.

»De Nordhavsbølger komme medBrask og medBram, Med sølvspættet Ryg og med glittrende Kam,« Med hvæsende, fnysende Fraade. Mod Revlerne brydes den vildene Jagt Og brøler et tordnende »Tag Jer iagt!« Til Fiskernes ilende Flaade. Den Fisker er vant til i Sol som i Frost At være den rolige Mand paa sin Post, Der frygter ei truende Fare. Fra Fader til Søn og til Sønnen igjen Var Havet hans bedste, hans eneste Ven, Og Brændingen kunde han klare. Det hændte vel stundom, en Mand eller to Paa Revlerne gik til den evige Ro, Men derpaa han vil ikke tænke. Ifald han ei selv skulde komme iland, Han veed, Kammerater, saa godt som de kan, Vil støtte hans sørgende Enke.

Regnveirs-Revue.

at svømme, Vognen at seile og Kudsken at bande, saa Luften blev svovlet omkring ham . Oppe omkring Kon­ gens N ytorv svømmede det Allerm este af, hvad der duer i dette Land. G e o r g B r a n d e s havde sit »moderne Gjennembrud« omkring L ivet som Redningsbælte, P e t e r N a n s e n va r »ungt Menneske«, og J u l l e i Svømm e- buxer. R e e d t z - T h o t t kunde sagtens, for han v a r Korkprop, og B o j s e n havde sex tusinde agrariske Lovfor- slag at holde sig oppe ved. E u g e n \ P e t e r s e n pladskede ivrigt løs i Ret- ning af Bethesda, hvor V i l h . B e c k vinkede med en Redningskrands om Halsen. H e n n i n g J e n s e n klamrede sig med Arm e og Been til „ S o c ia l- D em o k ra ten “ , efterat han va r falden overbord fra ,.P olitih en“ , paa hvis

Novem ber har saa nogenlunde været det bare Vand, og naar v P u n ch “ ikke havde kryddrel den med sin E x - tract, havde nu alle Mennesker væ ret aandelige Totalafholdsmænd. ..P u n ch “ sad en Morgenstund paa sit Contoir i Kronprindsessegade, be- skjæftiget med at brygge. Pludselig pladsker det Halve a f en Skyes Ind­ hold imod hans Vindue med en saa- dan Alarm , at han troer at væ re til Generalforsam ling i »Clubben Cycli- sten«. S a a trak han i Vandstøvlerne og gik ud for at see, hvorledes Kjøben- havn tog sig ud i Storvadsk. Han sprang ind i en Drosche, tændte en Cigar, gjorde en Brander og gav sig Gud i Vold. Snart begyndte Hesten

,

\

\