S_Punch_1893

3 7 9

Julleroser. (I Redactionen.)

T h eo lo g en .: Da vil De vel da vel ikke skrive om Kapellaner? E. B.: Je g skal rose Deres Arbeider over mindst tre Spalter og sige, at De er en modig og en fornem Forfatter . . .

P. N.: G. B.: Production,

Tak, iligemaade! Og jeg skal aabne Europa for Deres

P. N.: G. B.: P. N.: G. B.: U d g iv e r e n : De

Vil De ogsaa .skaffe mig en Forlægger? Ved Lucifer, ogsaa det skal jeg gjøre. En, der lader mig komme ud i'Pragtbind. De skal komme i Pragtbind. skal komme i Svinelæder med

Guldsnit, skal De. P. N .:Tak, men jeg vil helst i Silke, lys, fornem Silke med enSilhouet af en fornem, mørk Qvinde. U d g iv e re n : Ligemeget, hæng bare i med Pige­ barnet! C h e fre d a c te u re n : Ja, kjør paa, lille Peter! G. B .: 1Og jeg og min Broder . . . E. B .: IOg min Broder og jeg . . . B e g g e . . . . skal rose Dem, saa det piber i Toldene. P. N.: (lægger begge Been i Vindueskarmen). Ja, saa skal jeg holde den gaaende med Studenter i Rusaaret og med ærbare Juller og hvad jeg ellers kan finde paa. Men fornemt skal det være, og det skal ud i Pragtbind. De A n d re : Naturligvis! Skriv bare væk, Peter!

U d g iv e re n : For at gardere o s i Concurrencen maa vi have noget let Stof i Spalterne, saadan lidt Letfærdighed . . . E. B.: Ja , Noget med Duft af . . G. B .: A f det Europæiske. C h e fre d a c te u re n : Lad rulle, m e n 'je g gider ikke skrive det. T h eo lo g en : Je g sgu heller ikke: jeg har Mas nok med Præsteskabet. Engang maa jeg dog have gjort Ende paa det. P. N .: Det bliver vist mig, der maa skrive dette — Letfærdige. U d g iv e r e n : Rigtigt! De er Manden! Hvordan har De tænkt Dem det? P. N .: (Lægger det ene Been paa Bordet, det andet i Vindueskarmen). Det skal være uhyrlig fint og a tout prix fornemt. P. N .: Et lille Stænk i hvert Nummer, saa det kan kildre Organerne og holde Interessen vedlige fra Dag til Dag. U d g iv e re n ; Bravo, getroffen, minKjære, et lille Sprøit hver Dag . . . P. N .: (fornemt-fornærmet). Je g sagde ikke Sprøit, inén Stænk. U d g iv e re n : Om Forladelse, Stgenk! G. B.: (med 27 Rynker i Panden og Overmenneskets Ild i Blikket). Det bliver da endeliglitterært, for ellers kan jeg og min Broder . . . E. B.: Ja. litterært maa det være, hvis min Broder og jeg . . . P. N .: (lægger det andet Been paa Bordet og det ene i Vindueskarmen). Det med det Litterære blivei de Herrers egen Sag. G. B. og E. B.: Hvorledes? P. N.: Det, jeg skriver, lader jeg senere udkomme i Bogform, og saa, er det litterær Litteratur. D e A nd re : Bevares, ja, fornemt! P. N .: Og saa med Odeur . . . De A n d re : Javel, Odeur!

Hos Barberen.

B a rb e ren . Maa jeg spørge, ønsker De at blive maskinklippet over det Hele. G jæ sten . Nei, kun paa Bag­ delen.