S_Punch_1893

3 7 8

Albertis Skattefrihed.

Og det er nu et Tidens Tegn, At disse morer ikke Undtagen Folk fra samme Egn, Hvor Banerne skal ligge. Med Hr. Al be r ti s Lovudkast Hr. Lau r i dse n gjør Løier; Som en Bajads med Løst og Fast Han Tliinget flot fornøier. Hr. E d v a r d B. var ogsaa god, Sin Smule Vid han øver, Idet Projectet han forstod Kun som et Slags Manøver. Og naar det Statens Kasse gjaldt. Han vilde Intet ændse; Hr. Doetoren var med til Alt, Naar den man vilde Itmdse. Men med et sligt Princip, vi troer Nu dog, en Rigsdagsmand er Umulig, hvis. hans kaade Ord E i tages skal som Brander. Leth Esp en sen paa sin Façon Tog Sagen som Agrarer; Han kaldte den ..Prøveballon“ , Dermed han Sagen klarer. Ballonen til vort Landsthing vil Med Ballast altsaa stævne — Vi troer nu nok, vi, soni see til. At den Ballon vil revne!

Motto: F o r F r i h e d v i kæm pe u fo rsa g t F r ih e d , det ra a b e v i atter og a tter , F r ih e d f o r Skatter, det er'et. d er batter. A l b e r t i h a r O rdet i sin M agt.

November er saa mørk og irist. Den er nu engang kaaret, Det synes da saa ganske vist. Til Syndebuk for Aaret. Theatrenes Besøg er smaat Og Luften fuld af Skyer, Paa Gaden er dei' raat og vaadt Og fuldt a f Paraplyer. I Thingene det er nu Skik, At man de Herrer plager, Naar ind man i November gik. Med Jernbanesager, Kirkestaden

vinger og Mercurbeen. Oppe i Raadhussalen staaer V ilh e lm B e ck og messer for de sexogtredive Læg­ prædikanter, af hvilke dog de sex ere røde i Kammen. Paa Strøget cre Løverne bievne erstattede af sorte Kjoler og Pibekraver, og „Kistens“ Sangerinder synge Psalmer. Biskop A b sa lo n staaer barhovedet i sin Forhal, fordi E u g en P e te rse n harlaant hansKaskjet. I Politibetjentenes Baglommer har Psalmebogen ind­ taget Stavenes Plads, og Assistenterne raabe Halleluja, hvergang en Anholdt føres ind. Biskop F o g har an­ taget Titel af protestantisk Pave, og der er ansat to tusinde nye Præster med hver 50,000 Kr. i Gage. „Bethesda“ er flyttet ind i en Bygning, som fylder Nørrefælled, og Set. Hans Hospital har kjøbt Gl.Ro skiide Amt til Bebyggelse. Men hoit oppe over Rundetaarn svæver Luftskipper Jo h a n s e n i lange, hvide Klæder og lader det regne over Onde og Gode med gudelige Smaaskrifter. Saa vaagner „Punch“ og gnikker sine Øine. Det varer lidt, inden han er klar over, at han har seet 25 Aar frem i Tiden. —

Det er Nat. „Punch“ drømmor. Han skuer ud over sit kjære Kjøbenhavn. Men hvad seer han? Alle Byens lange Skorstene ere bievne til endnu længere Kirkespiir, og alle Sporvognene ringe med Kirkeklokker, som om de kjørte Passagererne lige lukt ud i Gravene paa Vestre. De to ærværdige Jøder holde ikke længere Vagt ved Vor Frue; paa deres Sokler kneise Borg­ mester Han sen og Pastor S ch ep e le rn . T ie tg e n svæver over Marmorkaffekjedlen, iført hvide Engle­