S_Punch_1893

374

Inden Døre. (Scene paa et Redactionscontoir).

En lille Vise om Kydpriserne.

Mel.: »Al mulig Ære«. (Af Erik Bøghs: Nytaarsnat 1868 .) Je g er nu Slagter, Og jeg foragter Pressens Negere! — Saa spyds Nys Har de betydet, At vi paa Kydet Holder Prisen, altfor høi, — Føi! Til en Pris, ødelæggende, Slagternæringen svækkende, Ikke Udlæget dækkende Og kun Kjøberne spækkende. Maa jeg nu spørre: Kan jeg til fyrre Sæll’e Stei og regulært Skært, Naar jeg paa Torr’et Sel’ maa gi’ for ’et Sexogtyve mindst pr. Krop? — Stop!, Nei, min kjære Neier, Vi skal, nix forleien, Sælge Braden, Steien, Reb og det forneien, Kort sagt hele Greien, Vi vil sæll’e hver Snitte Kjød Med .Avangs af en bitte Rød, Men fortjene vil vi Kridtedød Til det daglige Fidtebrød! Jeg si’er: den Bladmand, Saadan en Rad, han Kan jo melde sig hos mig — Je g Skal nu saa villig Tidlig og sillig Gjøre Alt ham aabenbart Klart. Han ska’ see, hvormeiet Jeg maa gi’ for Qveiet, Og, naar Alt er veiet, Hvad der bli’r mit eiet I Avangsje til Dagens Pris — — Gaaer han inte paa denne Gris, Saa skal jeg, Ferdinand Mathis, Gi’ ham Troen paa en anden Vis! Ferd. Mathis J ens en, Slagtermester. Saadan ei vi leier, Og om Narrestreier Det sig inte dreier;

R e d a c t eu ren : Naa, er der ikke Noget til os i Kløverbladene for idag? R e d a c tio n s s e c r e ta ir e n : Ikke et Qvæk. Red .: Hvor mange Dage er det nu, siden vi klædte dem saa rædsomt af? Seer.: Tre Dage, Deres Naade! Red .: De forbandede Niggere! De værdiger os ikke engang et Svar. Seer.: Ja, det er ærgerligt. Bare vi ikke har gjort os til Grin! R ed .: Sligt tænker man, men man siger det ikke. Seer.: Om Forladelse, Deres Naade! R ed .: Naa, godt. Men saa find da paa Noget, for Fanden! S e e r.: Kunde man ikke . . . Red.: Stille! Nu har jeg det . . . nei gu’ har jeg ei. Hvad vilde De sige? S ee r.: Kunde man ikke sige, at deres Tal er gale? R ed .: De er ligegodt et fint Hoved. Det er lige det, vi kan sige. Hvor mange var det, de skrev? S e e r .: 44,000. Red.: Og vi trykker kun 1 1 , 000 . Det er Fjerde­ parten. Lad os dividere de 44 med 2 og siden med 10, saa faaer vi et passende Tal ud. Men hvad saa mere ? S ee r.: Saa reiser vi dem en Skampæl og binder dem der. R e d .: Rigtigt, Mand. Je g skal indstille Dem til Gageforhøielse. Saa binder vi altsaa Trillingerne til en Skampæl. Men skal vi lade dem blive staaende der? S ee r.: Kun mens vi hegler dem igjennem. Naar de har faaet deres Stryg, raaber vi: „Løb saa da!“ R ed .: Men hør, dette bliver ogsaa et Udgiver- spørgsmaal. For naturligvis anlægger Kløverbladene Erstatningssag, naar vi skriver i den Grad flabmundet. Spring ind til Hr. Udgiveren og spørg, om vi maa. Seer. (løber ud og kommer strax efter tilbage): Jo , Hurra, vi maa nok! R ed .: Det er bra. Ja , lad os saa i Guds Navn skrive de Karle Hæder og Ære fra. Men hvad skal vi kalde Artiklen? Seer. (grunder længe; siger derpaa): P a a Skam ­ pæ len !