S_Punch_1893

3 7 0

Qvindernes Valgret. De Qvinder har fortalt os, »Hvad vi vil!« Det har vi hørt af Fru Johanne Meyer, Og vi har ogsaa hørt det af og til I Thinget hist af Freder i kke Bajer. Nu i den sidste Tid det lader til, At Damerne, idet de bryde Freden, Veed selv nok ikke rigtigt, hvad de vil; Der er i al Fald Splid i Menigheden.

Saa brugte hun et andet Argument, At her i Verden var der flere Qvinder, End der er Mænd, og det er vel bekjendt, Men netop derved Qvindens Chancer svinder. Thi faaer hun Valgret først, saa er det klart, Hun vilde flye Alverdens Giands og Glimmer Og kaste sig paa Politik, og snart Blev alle Rigsdagsmænd til Fruentimmer. Det blev forvist en lystelig Debat, En rigtig herlig Qvindesynagoge, En Rigsdag å la Polen, hvor man glat Paa Alt tog fat og Alle lige kloge. Nei, lad os sige Stop for hver en Pris — Et Ægteskab paa Polsk — det faaer saa være Men holde Rigsdag paa den samme Vis, Det blev dog let for mislig en Affaire. ved Nattetid afgive Skueplads for de gyseligste Optrin, en Vere­ schagins Pensel værdige. Qvælende Tobaksrøg, dræbende Patchouliduft og 01 drivende i Strømme ned fra Loft og Vægge. Fulde Mandfolk og udydige Qvinder vrimle i Lokalet, talende et Sprog, der kunde faae en heelbefaren Ma­ tros til at rødme. Her faaer en Mand pludselig Delirium syvmens; hist tømmer et Pigebarn en heel Karaffel Aquavit, uden 01 til;i Krogenderhenne bliver en ung, vel­ klædt Herre slaaet ihjel af rasende Furier, fordi han ikke vil give enFlaske Banko. Anløbne Studenter bande høit og dyrt paa, at de ere Sønner af fjorten Departementschefer. Møbler knuses, Gardiner an­ tændes, tunge Ølkrus slynges mod Glaslofterne, det knager og brager af Ledemod, der knækkes under den vilde Kamp, og gjennem de Døendes Rallen og de Saaredes Jamren lyder den danske Carmagnole: »Nede i Lille Kongensgade boede Fatter Nagel !« Klokken er 2; en Skare Opvartere og dertil engagerede Havnear-

Forleden tog Fru Erna Hansen fat, Og man maa lade, hun kan bruge Knevren. Hun gav os Mænd et Lag, og det var glat, Endskjøndt hun ellers talte grovt fra Lev’ren. Hun vil ha’e Valgret, ei blot communal, Og Valgbarhed, og det endda politisk. Men det bør siges: Fruens Ideal Er mere snakkesaligt end just kritisk. Hun talte vidt og bredt om Ret og Pligt Og slog heelt lystigt paa de kjendte Strenge, At Manden var Soldat i Krig, og Sligt, Mens Qvinden laa i Fred i Barselsenge. Paa Grund af denne Parallel istand Hun var til frit og aabent os at varsle, At en Madam’ skal være Rigsdagsmand, Saa saare hun er færdig med at barsle.

Vore Natcafeer

Ved Dag fremtræde disse Restaurationer ikke som Natcafeer, men ere nette, vel indrettede og meget indbydende. »Kolde Petersens« varme Beuf er ligesaa bekjendt som Østershallens Gaasefedt med salt Kjød og Udsigten fra Ruses, naar man gaaer op i Nicolai Taarn. Tjenerne ere høflige og bringe øieblikkeligt »Po­ litiken«, naar man beder om »Avisen« og »Aften- bladet«, naar man ønsker »Berlingske». En Fremmed, der om Dagen gaaer en Runde paa disse Steder, maa troe, at det er Filialer af Missions­ hotellet, og ikke, at de