S_Punch_1892

414

At Folk i hver eneste Gade Fra Kjælderetagen til Kvist Vil blive umaadelig glade For Skatten, antages for vist. D iogenes i sin Fustage Sin Del i Begejstringen ta’er Trods Nogen, der oventil har En ledig Etage. Nu mangler Hr. Sørensen bare For ret at faa Glæden gjort stor, At ogsaa han Afgift skal svare Af Luxus som Senge og Bord; Og han vil komme til Toppen Af Fryd, hvis han dernæst blev sat Et Par Kroner aarlig i Skat Af Skjorten paa Kroppen.

Da Ho’derne nemlig var stukket Lidt sammen omtrent et Kvartal, Blev Frugten af Granskningen plukket, Og den var slet ikke saa gal: De fandt, at hvis Borgerne skulle I Guldald’ren tro sig hensat, Saa maa de til Hus l ej eskat La’e Pengene rulle. Især vi vor K a y se r misunde Hans Visdom, fordi han saa glat Fandt Grunde, hvorpaa manselv Grunde Kan blokke for Huslejeskat: Af Folk, som logerer i Græsset Paa Fælleden, kan man saa rart Til Huslejeskatten en Part Just derved faa presset.

E t lille g læ d e lig t N y t a a r !

D e Fædre, som kaldes de vise — Aarsagen Vorherre vel veed Og Bidstruppermiddagsmad spise Udi deres Ansigters Sved, Har lagt deres lyseste Ho’eder I Blød, til de hittede paa, Hvordan de forøget kan faa Hr. Sørensens Goder.

E t A fsk ed s -In te rv iew .

S e n a te t og D e p u te re tk am m e re t v a n d re i H u llet, m en h a n h a v d e dog sø rg et for, a t de fleste M edlem m er a f disse In stitu tio n e r v a r kom ne der. A n n o P a n a m a v ild e b liv e h a n s N av n i den fran sk e H isto rie. H a n tro ed e nok, a t 93 vilde faa T ite l af A n n o O o n s t a n s e lle r A n n o N a p o l e o n IY . M en h a n s S to lth e d v a r dog Kjøbenhcivn (m ed j). D e r v ild e sene S læ g ter n æ v n e h a m m ed H æ d e rsn a v n e t A n n o B r o s t e n eller A n n o B o r u p . H a n v ild e v æ re lig e stolt, h v ilk e t af N av nene d et blev S a a h a v d e dog h a n sa a v el som alle h a n s h æ d e rlig e F o rm æ n d b o ld t sin H a a n d o ver den fra F æ d re n e n e d arv e d e S ten b ro - læ gning , som b a n an to g stam m ed e fra B isp A bsalon, d e r i den A n led n in g h a v d e faaet sin G ibsfigur i N æ r­ h e d e n af B o rgm estrene. H a n s H ø jæ rv æ rd ig h ed v a r d e t ikk e ly k k ed es h am a t faa v a sk e t, m en h a n sku lde h e n stille til 93 a t faa b e v ilg e t lid t S æ b ev an d og en S krup per. N u blev d e r jo efte rh aa n d en gode R a a d til a t sørge for afdøde fo rtjen te K jø benh a v n er es R en lig b ed , efter a t h a n h a v d e la g t lid t S k a t p a a de p assen d e L ejlig h e d er. N u k u n d e ogsaa v o r n a tio n a le B rygger- h e s t p a a K o ngens N y to rv faa den M assage i K o derne, den i sa a m an ge T id e r h a r h a ft b illig t K ra v paa. H e lle r ikk e v ild e d et n u v æ re u o v erk om m elig t a t faa G asb ely sn in g en afløst a f P etro leum slam p er, h v is B o rg e r­ re p ræ se n ta tio n e n da ik k e fo retra k a t gøre S k rid te t h e lt u d i T ra n m ed d e t samm e, og d e t v il v æ re et h ø jtid e ­ lig t Ø jeblik for M ag istraten , n a a r d e r b liv e r la g t S k æ rv e r i Y im m elsk aftet og F re d e rik sb erg g a d e. A n ­ tag e lig v il 1000 K u b ikfavn e p a a d e t n æ rm este k u n n e ud fyld e H ullern e. Punch tak k ed e H r. 92 for h a n s væ rd ifulde O p ly sn in g er og b a d h am h ilse H r. 93, n a a r de m ø dtes oppe p a a N ikkelaj S ylvester-N at. D e t lo ved e han. Og v e d A f­ sk ed en sag d e h a n de m in d evæ rd ig e Ord.: — K æ re Punch. D e er en erfa re n M and. J e g g a a r ik ke fu ldstæ ndig ro lig p a a P en sion, før je g fa ar la g t en v ig tig Sag fra m it H je rte over i D eres H æ nd er. — Og d e t er? sp u rg te Punch sm igret. — D e t er K am m erchefen. H a n e r i F rem g a n g s­ lin jen , P a s D e n u paa, a t h a n ik k e fald er u d a f den R olle. D e t er dog v irk elig al A n erk en d else væ rd, a t h a n i A a r er n a a e t til a t faa en G ed p a a B ræ d d ern e og for n æ ste A a r h a r a n ta g e t en B y gm este r til T h e a tre t. S ø rg D e n u for, a t h an i 1894, eller i a lt F a ld in d en A a rh u n d re d e t stik k e r N øglen i L om m en og g aar, fa a r sp illet e t S ty k k e af H olberg. — D e t v il b liv e v an sk elig t, sv ared e Punch. M en je g sk al gjern e prøve.

Punch h a r h e le T id e n s ta a e t p a a den b e d ste F o d m ed H r. 92. D erfor v a r h a n o g saa h e n n e a t sige h am e t rø rt F a rv e l i A n led n in g a f F o rfly tte lse n . 92 v a r som a ltid v e n lig og ned lad en d e. G amm el i A n sig te t v a r h a n og h v id i H æ tten , m en m ed H u m ø re t v a r d er ik k e n o g e t i S ty k k er. Punch sp u rg te ham , h v o rd a n h a n sy n tes, h a n v a r tilfre d s m ed sig selv. — S to ra rte t, sv a red e Hi*. 92 b esk ed en t. Og sa a f av h a n sig til a t re g n e n o gle af sine m est iøjnefaldende o rtje n e ste r op. H a n v ilde m ind es læ n g e p a a G ru n d a f sine G jem in g er, sagd e han. I H a m b u r g v ilde m an h u sk e h am som d e t sto re K olera-A ar, m en h a n v a r ik k e E goist, derfor h a v d e h a n sø rg e t for a t holde L iv i B aciller og Spirifler, sa a d er ogsaa k u n d e falde lid t K olerab erøm m else a f til h a n s E fte rm a n d i K a ld et. • F r a n k r i g h a v d e ikke h a ft sa a b e røm t e t A a r som h an, siden d’H rr. 70 og 7 1 levede. K u n bek lag ed e kan, a t h a n ikke v ild e opleve a t se h e l e M in isteriet

■

*.y,.;