S_Punch_1892

407

D en arm e R ep u b lik er slem t i V inden F o rm e d elst slig t „m oderne G jen nem brud “ ; T h i dens M inistre ry g e r g la t a f P in d e n M ed d eres R em a f K o rru p tio n en s H ud. D e t Sam fund, den h a r skabt, sa a lan g tfra n y d e r A nseelse for re n t sp a rtan sk e D yder, A t d e t k a n tv ertim o d en K o n k u rren ce G odt ho lde u d m ed D ø n n e r g a a r d s „B alance1'.

S elv sty rets k a a rn e T alsm æ nd i G allien, P a tric ie re li’esaa g o d t som Plebs, F o rtje n e r „æ rlig “ R edningsm edailleri F o r d eres P a r t af B y tte t hos L e s s ep s. — H isto rien k a n blive for d en tre d je R e p u b lik en skæ b n esv an g er T rag ed ie, I h v e rt F a ld p a a R e p e rto ire t ses d e r: „Republi^'uen, eller de gem ene B e ster.“

— Naa, vi kan jo ikke alle være lige tykke. — Og saa synes jeg ogsaa, at Ind­ holdet er for tyndt. — Aah, det er vel kun efter Deres Tykke! — For det tredie, saa synes jeg, at De skulde være mere farveløs i politisk Hen­ seende. — Puh, den er nok gruelig gal iVenstre! — For det fjerde synes jeg, at der skulde mere Farve paa Deres andre Billeder. — Herre Gud, jeg synes dog, at jeg bekjender Kulør hver Torsdag. — Saa synes jeg ogsaa, at Trykket kunde være lidt flottere. — Ja, saamænd, under trykkende For­ hold — — Og saa har Deres Bidrag ikke altid Nyhedens Interesse. — Men betænk, naar man skal skrive om Alderdomsforsørgelsen, saa — — Og endelig er Deres Blad alt for dyrt. — Ja, Friabonnenterne kan dog ikke klage; men sig mig nu ærlig, forstaar De Dem nu ogsaa paa at redigere et Blad? — Gu’ gjør jeg ikke nej! Jeg er Bagermester her i Staden; men jeg siger Dem min Mening af ren og bar Interesse for Dem og Deres Blad! — Det tænkte jeg nok; men maa jeg nu ogsaa have Lov til at sige min Mening om Deres Forretning? — Gud bevares! — Ser De, for det første, saa synes jeg, at Deres varme Hveder er for tørre. — Hvad behager? — Og saa er Deres Vandfranskbrød meget for vandede. — Det er min S’æl, Løgn! — Item er der ikke det rigtige Slag i Deres Bolledejg. — Det er den O . . . vælte mig Bag­ talelse — — Og saa har Deres Vrøvl ikke altid Nyhedens Interesse. — Hør, holder De ikke Kjæft, saa — — Ja, Gud bevares, det er slet ikke for at være uhehagelig imod Dem, at jeg kritiserer; det er bare af Interesse for Dem og Deres Forretning, at jeg gjør mine Bemærkninger. Jeg kjøber nemlig aldrig noget hos Dem, men jeg plejer at se mig mæt paa de Kringler, som De har udstillet i Deres Vinduer, og jeg er ved disse Betragtninger kommet til det Resultat, at Deres Rughrød er vejede og lunden for lette — — (Her afbrødes Samtalen, idet Bageren forlod Valpladsen med Trusel om. at han vilde afsige sit Abonnement paa Bladet til den første, og efterlod Punch i sørgelige Betragtninger over, hvor meget det egentlig kan koste at tage Bladet fra Munden).

F ø rste : Underdisse Omstændigheder maa Bagerne have Forbud imod at bage Sprutbakkelser. Anden: Og Urtekræmmerne mod at sælge Skruptudser og Kinesere. F ø r s t e : Vi har været dumme. Vi skulde aldrig have begyndt paa disse her Reformer. Anden: Især ikke, naar ethvert virkeligt Fremskridt vises tilbage, som nu Huslejeskattereformen. F ø r s t e :, Der er de Beværtere igjen paa Spil. Dem har vi altid Kvaler med. Det er sørgeligt at tænke sig, hvor ofte de har spildt Repræsentationens kostbare Tid med deres paatrængende Henvendelser. Anden: Det har De Ret i, kære Kollega. Om lidt forlanger de, at Kommunen skal eftergive dem Brændevinsafgiflen. F ø rste : Og betalederes Husleje. Anden: Og montere deres Lokaler. F ø rs te : Og købe deres 01 . Skaal, kære Kollega. Skal vi saa være enige om at bevare de nationale Brosten ? Anden: Et Glas paa det, kære Kollega!

Ved en Bajer.

F ø rs te B o rg e rre p ræ se n ta n t: Det var da godt, vi ikke tog noget frem­ ragende Hensyn til de Næringsdrivende paa Strøget. Det har slet ingen Hast med at give dem Asfalt at gaa paa. Anden B o rg e rre p ræ se n ta n t: Nej, for vi skulde aldrig have givet Øster­ gade og Kjøbmagergade Asfalt; det sætter kun Griller og ondt Blod i de andre Gader. Nu raabei hele Byen paa Asfalt. F ø rs te : Ude paa Kristianshavn render de rundt med et Asfaltandragende. Den offentlige Mening bag Knippelsbro er hamber, og vi kan befrygte det værste, hvis vi ikke sender en Sandmand med en Tjærebøtte ud til Baadsmandsstræde og Dronningensgade. Kristianshavnerne vil nok gøre gældende, at Børnene faar Mave­ pine og Fangerne Hovedpine af Vogn­ rumlen. Desuden hævder de, at Amager­ konernes Kaalhoveder taber i Velsmag og Intelligens, og deres Gulerødder i Pris, naar de skal rystes over Brosten. Anden: Mon der kan være Tale om Attentater ? F ø r s t e : Det synes desværre utvivl­ somt, at der er kommunale Anarkister paa Kristianshavn. Engmann fandt i Gaar Morges en kinesisk Pistol udenfor sin Dør. Anden: Men har den kriminelle Undersøgelse nu ogsaa godtgjort, om den Helvedesmaskine virkelig er en indfødt Kristiannit ? F ø rs te : Det blev straks konstateret; thi Kapslen var stemplet »Kjøbenhavn C.« Vi Repræsentanter kan aldrig vide os sikre, ikke en Gang, naar vi er lige saa stille i Raadet som Engmann, Anden: Det er en udsat Post at være stillet i Spidsen for Folket. Det romerske raabte paa Brød og Skuespil. Det kjøbenhavnske raaber paa Asfalt og Skattefrihed. Historien gjentager sig. Og for os kan det gerne blive en slem Historie.

S a g lig K ritik .

— God Dag, tør jeg spørge, er det ikke Hr. P unch , jeg taler med? — Jo, det er. Hvormed kan jeg være til Tjeneste? — Ser De, jeg er kommen op til Dem for at klage over Dem; det har jeg vel Lov til, skulde jeg mene? — Det forstaar sig. De er vel sagtens en Abonnent, dér ikke har faaet Bladet i ordentlig Tid. — Ja, det vil sige, jeg er egentlig Friabonnent, for jeg læser Bladet i Bog­ handlervinduer og i Udhængsskabe; men det har jeg da vel ogsaa Lov til? — ja, baade Lov og Fortovs-Ret; men hvad er det saa, at De klager over? — Jo, ser De, for det første, saa synes jeg, at Papiret er for tyndt.

M T - M e d d e tte N u m e r fø lg e r et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .