S_Punch_1892

390

gfcut’ett vat tø s.

/ijfleb ben Uben 5 h a re

/H e n IRirh rn ø ^ o e rp e nejer

/H eb k n ib e r og arg t H u m o r

S t ø ubi J5tø »et (jelt ftrap: „ A k , $ e r r t ! . . . / H it W aun er / l e t ) e r , C g mejet m in CiU ieø / lp ! C i intet n il /a n e n ro h h e ; /H e n bebe n i big paa S ta n b C tn naabigft /o rlo n at fjokke C a g bine tøaloanben / H a n b !“ C r o g ba be forgenbe Stropper 3 Tjøftenø brgøfenbe jfføu: /H cb brænbenbe Habekopper C e C a i'flu e -Zn lk , tø r jeg m ene, C in t ffflfom m e S k u e n ø b ; — /H e n / H e p e r fab flab og ene C g g re b i fin . . . C U e b rø b . C e flentreb bag S kja lb e n ø S t ø n .

nr»-

S il „S la o e h irh e n “ at fare, /ju o ru b i ben / a n e bor. C lo g be ba paa bereø S h jo lb e , A l t fom bereø /jø n b in g befol; /H e n C ifk tn ø JC lb fte , faa bolbe, S ig buhkeb bag C o rb og S to l.

/Hæ leb ba ^ a b ftu c -^ e ltc n

® g bet B ar I C a b f t u t - J 5 t r *b r A t S a a rtrn c flab ubt $ a l , C * r fe lte n bøb bem begræbe C f n Ijenfarne C a n a-jS h jalb . C a n blanbt fine $ )« r m « n b fibber C g p e n frr pan H æ nker i £ e it: ®l)i fr ite n v a r /o g o ø -H ib b rr, (Snbbog Ijan o a r d l) r i f t e n fø n .

C g rahte be SSlbfte 1)a a n b :

„/o rfo n lig lje b ubi /e lte n

(Sr /H æ rke fo r /rilje b ø -^ a n b !

S ljt Ijaoer n i H e t at forlan ge , A t .3 laber /a n en ftaa, S a a fo m at 3 tv be m ange, C g n i er be ganfhe fa a !‘*

u n d e rh a n d le om K ag ep o sen s In d lem m else i h a n s M e­ n a g e ri og e v e n tu e lt g jøre d en b e røm te K o k k ep ig e e t g lim ren d e E n g ag em e n tstilb u d . V id e n sk a b ern e s S elskab i B o l o g n a h a r b u d t 10,000 L ire for K ag ep o sen , d e tte sjæ ld ne U d sla g a f m en n e sk e lig t Snille, og B e r l i n s fø rste Im p ressario h a r tilb u d t a t le d e M aren s T rium ftog g e n n em E v ro p a. O ver for disse T ilb u d s ta a r d e n n e d ­ s a tte V elfæ rdskom ité foreløbig v ak len d e. D e rtil kom m er, a t K a m m e r c h e f e n é r re js t til A a rh u s fo r a t o v er­ ta le M aren til a t o p træ d e som G jæ st i „D et ly k k elig e S k ib b ru d “ ; h a n led sag es a f T h e a te rk a tte n og h a r N øg­ le n p aa, sa a h a n s U d sig te r e r fo rholdsvis tem m elig gode. E v ro p a a fv en ter i Spæ nding, h v a d E n d e n vil blive. D e t rim e lig ste er, a t K a g ep o sen b liv e r se n d t til U d stillin g e n i C h ik a g o , h v o r d e r b liv e r o pført e t v æ l­ d ig t P a la d s til d en ; M aren ta g e r m ed og fa a r e t d a g ­ lig t H o n o ra r a f U d stillin g sk om itéen sam t til O p v a rt­ n in g en T je n ersta b , b e sta a e n d e a f e t h a lv t h u n d re d e rig tig so rte A visnegere.

E n fe rm K o k k ep ig e . N u e r N e e r g a a r d k u n T ilsk u e r til sin egen „ T i l ­ s k u e r m e n til G en gæ ld e r h a n den e n e ste M and i L a n d e t, d e r s æ tte r sig se ly p a a T ry k som „C h efred ak­ tø r “. F o r d en n e e n e sta a e n d e U dm æ rk else k a n h a n a le n e ta k k e g a m l e W i s t o f t s sjæ ld n e K o k k e p i g e , d e r kom . u n g e W i s t o f t og alle h a n s fule A n slag i en P ap irsp o se. D erfo r H u rra for H ek to g rafien , N e erg a a rd k a ’ li’en, ja h a n k a ’ li’en. N æ ste N um m er a f Aarhus Amtstidende “ v il p ry d e s a f M a r e n s P o rtræ t i M ignon- form at, og h e n d es B iog rafi v il ud kom m e i P ra g tb in d h o s P . G. P h ilip sen , ligesom h u n v il b liv e in d stille t til B ed nings-M ed aillen. Om A n v en d elsen a f den h isto risk e K ag ep o se e r d e t e n d n u ik k e lykk edes a t op- n a a E n ig h e d m ellem de L æ rd e. B a r n u m s E fterfø lg er h a r se n d t N e e rg a a rd e t K a b e lte le g ram m ed M eddelelse om, a t h a n h a r en A g e n t u n d e r Y ejs til A a rh u s for a t

Derude i Larsens Lokaler Der holdes der stadig Bazar, Mens Diakonisserne taler For Joseph og St. Ansgar. Og Præsterne er ikke stumme, De strider med Mund og med Blæk; Og hvis Nogen kan slaa paa Tromme Saa er det da først V ilh elm B ech l For sine Santhaler han taler, Tamuleme lægges paa Sind, Og ude i Larsens Lokaler Der strømmede Pengene ind. De Damer, der tidt ellers drysser Med Penge i hver en Butik, De spyttede flinkt i de Bøsser, Som rundt om i Salene gik. Og visselig svigted’ de hverken Ved Taler, ved Sang eller Sligt, Og flittig de gav paa Tallerken, Naar Nogen stod frem med et Digt.

Se, alt det forarger nu Ingen, Det mener i alt Fald de sel’; Et Aher der er dog ved Tingen, Og det bør de mærke sig vel! At mange Folk lider her hjemme, Ja, baade af Sult og af Tørst, Det burde de Godtfolk ej glemme, Men de burde dog hjælpes først. Santhaleme muligvis hyler Og sukker i aandelig Nød, Men fattige Børn i Asyler, De trænger dog mere til Brød. En hedensk Familie, der gyser, Skal hjælpes og hjælpes igjen, Men Fattigfolk hjemme, der fryser, De trænger til Brændsel, min Ven. Nej, hold Dem fra Indien og Kina, Vi raader hver kristen Person; Send Jøderne til Palæstina — Det var dog den bedste Mission! —

B a s a r e r n e s A d v e n t .

Lan morer sig sjelden saa dejligt, Naar Vinteren først er begyndt, Saa Damerne er det belejligt, At Bazareme trænger til Mynt.