S_Punch_1892

387

da i Reglen svenske eller norske, eller de mangler den og debuterer da i Reglen paa Théâtre de Casino, hvor de gaar løse omkring i Massevis. En noget kostbarere og sjældnere Art er Koncertsanger- indeme, over hvis Stemme der holdes særlig Hævd. De op­ træder navnlig i Tivolis Koncertsal om Sommeren, hvor de spærres inde i et Glasbur, til hvilket det store Publikum ikke har Adgang. løvrigt er næsten alle danske Kvinder musikalske, og de ønsker for Tiden ivrigt at faa tildelt Stemmeret. Ved højtidelige Lejligheder klæder de sig i Moll eller noget lignende i den Dur. Man ser derfor ogsaa i Kjøbenhavn, at den populæreste Form af Sang, Gadesangen, staar i Flor. Alt fra den tidlige Morgen har Kjøbenhavneme saaledes Sang lige udenfor deres Vinduer. Mange af disse Gadesange er bievne ligefremme Fædre­ landssange. I den berømte »Her er levende Rødspætter« eller i »Rejer er godt« prises saaledes Landets Fiskerigdom. Det er et smukt Udtryk for den simple Mands Taknemmelighed over det saa havomkransede, lille Land, der ernærer ham. Fisk er overhovedet populære Dyr i Danmark, hvad der ogsaa viser sig i, at en af Folkets Førere har faaet Hædersnavnet uden døde Torsk«. Til endnu større poetisk Højde hæver sig dog næsten den prægtige Krigssang »Her slives Knive, her slives Saxer, Saxer og Knive slives, her er en Skærslibermand.« Den ubekjendte Tyrtæos, der har digtet denne Sang, slaar ikke paa Sværdet, han udfordrer ikke i fanatisk Chauvinisme sine Fjender til Strid. Men i rolig Bevidsthed om sin Styrke lader han dem vide, at han holder sig parat, at »Her slives Knive«, saa maa de vogte sig for at give Anledning til, at de bruges — paa een Gang en fornem og mandig Udtalelse. Beslægtede med Fædrelandssangene er Folkeviserne. Nogle af de berømteste er »Rundt paa Gulvet« — med Udtrykket Gulvet menes naturligvis Danmark, det flade Sletteland, »Sjølunds fagre Sletter«, og »Drej om ad lille Kongensgade«, en patriotisk Opfordring til det danske Folk om at holde sig paa deres egne Enemærker. En af de berømteste Folkedigtere er A ssel H erresch es, der indtil for faa Aar siden var en fattig Bogtrykker, og som endnuarbejder i dette Fag. »Assel«, som han familionært kaldes af Kjøbenhavneme, er egentlig af spansk Afstamning, men han har for længe siden akklimatiseret sig i Danmark. Noget mere lyrisk anlagt er S ofu s Skam drup, hvis bredt-folkelige Be­ syngelse af en enkelt populær Legemsdel har gjort stormende Lykke, saa at der tilsidst ingen Ende var paa Begejstringen over den folkelige Digter. Det forlyder, at han vil skrive Texten til Komponisten En nas næste Musikværk. Kom til Danmark, mesdames et messieurs, og De vil faa Sang at høre. I dette Land, hvor det anses for en Ære at spille første Violin, hvor Lærerae i Skolerne giver Drengene Klø efter Noder, hvor der findes flere Sang-vinikere end noget andet Sted i Verden, hvor et stort Blad som » Politiken « sætter sig som den fornemste Opgave at støde i Basunen for alle mulige Umuligheder, hvor hveranden gammel Kvinde er et sandt Orgelværk — der synger Sangen aldrig paa sit sidste Vers.

L e s d e u x p ig e o n s . A ir connu. Répertoire du »Chat noir*, de Copenhague. Ç»C, V mm* .

D e u x pigeons s'aimaient d'am our tendre , L 'un d 'eu x partit. L 'autre avait ju r é de Fattendre: I l l'attendit. E t pendan t la quinzaine entière E n se couchant, L e soir, il fa is a it sa p rière Pour le méchant. *0 mon Dieu«, disait-il, »protège Ce cher ami, Garde-le des fr o id s de Norvège, D ' I b s e n a u ssi; E n lui, m a dernière espérance S'abrite, hélas ! A gent . . . m ais toujours J e a n d e F r a n c e , C 'est peu, cela . . ./* L 'am i revin t . . . dans la panade Un peu . . . C'est vra i; *N im porte et viv' la rigolade l J 'y pourvoirai/« A u guichet