S_Punch_1892

239

staa, at jeg selv har haft Kolera, det ved jeg ikke, og jeg skal aldrig gjøre mig til mere end jeg er, men jeg har dog saa og sige paa en Maade haft Delirifteritis, det vil sige ikke saadan ligefrem i Halsen men saa dog i Maven, som dog paa en Maade er noget nær omtrent det samme. Og jeg vil bare sige Avtoriteterne saa meget — hva’ Fa’en stak Du den? Naa ja, Soloen er uindtagelig alligevel— — jeg vil bare sige, at naar først at vi har Bacillerne jollende i aaben Æske ned ad Strøget, saa er det sgu for sent og sende Natmændene paa Ladegaarden og bruge Vognene til og kjøre i Skoven i om Søndagen. Du gjør Dig ingen Begrev om, hvor de ka’ være durkdrevne, disse Baciller, Jørrensen. Det falder sgu aldrig en af dem ind og — sætte Knægten i, naar Du har Konge, nej, nu har jeg nok af det — og gaa af Vejen for en Politibetjent, selv om han er nok saa rask paa det. Men, hvis jeg bliver valgt ind i Borgerpræsangtasionen, saa sku’ I se Løjer. Asfalt over det hele og elektrisk Lys hele Dagen igjennem og nyt Raadhus i Tivoli og Torresmuld til Renovasjonen og — ja, kort sagt — jeg sku’ — — jeg sku’ — — Kodille paa en Solo Kulør — hvordan Fa’en har I baaret Jer ad med at rende saadan med mig? Men det ska’ I faa betalt. Det er Dig, der ska: give, Jørrensen.

Her er M asser a f Ord, re t et hvæ sende Kor Som a f skrigende, skræ ppende, kredsende R avne! Og saa ra a b e r han ud, han er gaaet om Bord P aa sit »Vikingeskib« imod fremm ede Havne.i Men, n a a r H øjhedens Vanvid K om passet skal være, Skal vi sige Dig, H o l g e r , h vor K ursen vil bæ re: Det er til Sankte Hans, at Du sty re r Din Kans, Ja, Sankt Hans Hospital bliver H avnen, p aaÆ re, m i nK jær e ! T il R e d a k t ø r o g D ig te r E ed . B rand e s . Til dig, Perlen iblandt Europæerne — og Efterkommer a f Makkabæerne —, der færdes oppe mellem Hyperboræerne — lig en Goliath paa Knæerne — eller en Fører fo r Pygmæerne — , der har stillet sig paa Tæerne, — som rager op iblandt Integadekoryfæerne — ligesom Parthenon over Propylæerne — ellersomen Ypperstepræst blandt Farisæerne — , bekjendt fo r Nedersachser og Schwaber, — der i Theatret har taget sig en Skraber, — som det realistiske Skuespils Skaber, — aber — saa nær dog beslægtet med en Araber — i hele dit Væsen —fr a Fødderne til Næsen, — at Konstruktionen og hele Stilen — saavel en face som i Profilen — strax minder om dem, der strøg Teglsten ved Nilen — / Til dig vil jeg altsaa denne — Epistel sende — og skildre min Kvide — da jeg fik at vide, — at ogsaa du under Bentheims Ægide — har maattet i sure Æbler bide — og se Politikens Udgift forstørret — med Bøder paa Grund a f A lb e r t i og Smørret, — hvoraf man ser, at et grov­ kornet Spøgelse — i Længden kan blive en dyr Fornøjelse — med Udgiftsforhøjelse — og Abonnementsprisens Over- fløjelse —, saa man faar spoleret sin gode Fordøjelse — og brænder til sidst Protokollen som Røgelse. — Men Sejerherren i Kjøge Kreds er — som tidt bemærket i Paranthes er, — 1 Kampen saa grum som en Irokeser — , hvis Mage ikke findes mellem Spreen og Weser, — og næsten saa slem sotn højsalig Nebukadneser , — der ikke hørte til de forknytte — men gjorde det ganske Jerusalem til Bytte, — saa Israels Børn bleve skammelig snydte — og sukkede daglig: Hvad kan det nytte? — mens over.paa den lidte Forsmædelse — kom Jeremias med sin Begrædelse — , alt sammen formedelst Lovens Overtrædelse. Men , tag dig sammen, saa godt du kan — og vær Mand. — Husk paa, at du stammer fra Østerland, — hvor man i Mangel a f rede Penge — stemmer til Trøst sine Harpestrænge, — naar det kniber fo r de smaabitte Drenge. — Kvæd derfor glad til din Lyre — Ghazelerne —, mens dine Frænder tyre — Kamelerne —, og selv om Skæbnen er aldrig saa hamper, — lad din Bedrøvelses ulykkelige Jamber — forvandle sig til glade Dithyramber —, saa Sorgen fordamper, — og skrid fremad paa Digter­ banen — brusende som Orkanen —, galende som Kjøge- hanen, — smilende som Kurtisanen —, majestætisk som Svanen — eller som Dromedaren i Beduinerkaravanen. — Da vil du stige til Vejrs som en Ballon —, naar det ikke netop blæser en Kyklon, — og løfte dig som en Champignon — op over den beskedne Anemon, — og din Røst vil høres som Hornet fr a en Triton — eller som Klokken paa en Telefon — trindt om i den europæiske Nation.— Gottes Segen bei Cohn! JUuhamed ben Achmed p. t. Beduin.

E t B r e v .

I et m ageløst Brev, som forleden han skrev, H o l g e r D r a c h m a n n , letsindig fra Hamborg til B r a n d e s , Denne M artyr til Skyerne himm elhøjt blev Hævet op til de Steder, hvor Guderne fandtes. Som en F ø rsteran g sstjern e han stra aler paa Himlen, Som en tindrend e L ysbringer m idt udi Vrimlen, Ja, thi L yset er hans, og det tin d rer med Glans, M edens m aabende alle vi Andre, vi træ nges i Stimlen. E r h a n ene i N orden paa vo rt Firm am ent, Alle A ndre kun Lygtemænd, osende P raase? Nej, en T h o r v a l d s e n kan vi nok væ re bekjendt, Og om J e n s P e t e r J a c o b s e n ser m an ham vaase. Og for R esten saa skylder uendelig Tak m an H. G. A n d e r s e n , G a d e og - scilicet! — D r a c h m a n n . D eres Navn udenlands giver D anm ark dets Glans: Alt det Andet er Taage og Pløre og aandeligt Brakvand! Om sin »Kaarde« h a n tale r som drabelig Helt, E n bedrøvelig R idder! — m an sm iler saa saare. Sig os! hvor i A lverden, i Fred eller Felt Du, o H o l g e r ! h a r nogentid svunget en K aarde? Sig, h v o rn a ar h ar i Alvor Du staaet en garde? A ltid un d er P lastro n, o, Du skrydende Barde! Kom Dig Nogen for nær, var det H arens Gevær, Som v a r V aabnet, der passede bedst til en blakket Kokarde.

Med dette Numer følger et illustreret Annonce-Tillæg. " •E