S_Punch_1892

238

Før til Sjælesvir for Ægtestanden Skrev et Rimbrev han „til En “ og Anden, Saa ved Esrom-Søens Bred man taler Endnu med Respekt om hans Skan — Hans Skanderingskunst i bunden Stil. — Nu han kun i Prosastil forsoner Sig med en af Integades „Cohner“ Med det Udraab: „Kom, og lad mig se dit Rørende det er, naar Venskabsflammen Tvende slige Sjæle smelter sammen; Deres nye Pagt bør særlig roses, Da den krænker intet Bud af Mo — Af Moralens eller Dydens Lov. Af en fri Forbindelse at være Sluttes den i sjælden Tugt og Ære, Kun til Kamp mod vort Filisteri la’er Den sig bruge, trods vor Tids Da — Dalen ned fra Idealets Flugt. G e o r g vil saavelsom „Menigheden“ Faa Fornøjelse af Enigheden, Det forsikrer D r a c h m a n n selv jo Vennen, Som i fordums Tid han gav paa En — „Entreprisens“ Vegne grov Konfekt. Ende og ingen Ting i den anden og som ka’ dikke med den Ende, som der er Klump i, og hænge i den anden Ende ? Hvis Du bare ka’ tænke Dig det, saa har Du et meget tydeligt Begrob om ’et. Det er akkurat som jeg vil si’e — det var Satan, Olsen, sitter Du Basta i i Mel- lemhaanden? — — Som jeg vil si'e D ra k mand i den ene Ende og B ran d e s i den anden, for Drakmand, det er sgu Klumpen, men det er dov alligevel den anden, der sitter i den øverste Ende, og det er Brandes, der dingler med Drakmand og ikke Drakmand, der dingler med Brandes. — Hvad det Pangdyl da ska’ være godt for? Det ska’ jeg forklare Dig, Jespersen. Det er — — det er Satan, Jørrensen, saadan et Held Du osse altid har — nu ka’ Du jo ligefrem lægge den op — det er saa megen Nytte til, a’ naar man har saadan et Pangdyl, saa ka’ man se, om Jorden bevæger sig. Ka’ man osse se det, naar man bare har faaet sig en fem-seks Kunjakstoddyer og rammet dem ned med Øller ind imellem? Ja, det kan gjerne være, Olsen, men det volder saadan en underlig Fornemmelse i Ho’det bagefter. Men, naar man har saadan et Pangdyl hængende i en Krog under Loftet, saa lca’ I jo nok forstaa, at saa dingler den Ende med Klumpen i, saasnart at Jorden han ryster Kadaveret. Det er jo let nok og begribe, men der ska’ dog altid som jeg vil sige ligesom lidt Viden- skavelighed til og spekkelere den ud. Hvad mig angaar, saa siger jeg — — Solo Kulør da for Satan, om jeg saa aldrig skal faa en Solo paa Haanden mere — — at det altid har ingtresseret mig saa overordentlig og granske i Naturhistorien og de mere moderne Videnskaver af den Slags. Som nu f. Ex. — naar Du sidder med Manillen, Jespersen, saa skulde Du sgu have sat den i ligesaa godt strax som med det samme, for ellers riskerer Du og brænde inde med den — som f. Ex. Kolera. Jeg vil nu ikke paa- Aasyn, Georgine, bliv min E — Evig hjertenskjære Busenfreund!“

T o M ennesker.

F ra det literære Venstres Krach man Mindes den forsorne H o l c e r D r a c h m a n n , Hvordan han „fra Briigge til Ostende“ Gav sin Ven, G. B r a n d e s paa hans En — Engel, St. Georg, lidt Vingeslag. Siden har den vidtberejste H o l g e r Af en Grund, som Pokker selv kun tolker, Ned til H amb u r g flyttet Rejsestaven, Og hos Tysken ligger han paa Ma — Malerkunstens Vegne bundet fast.

S om m e r -L ’homb re . Monolog.

Ja — la’ vos bare ta’ og rulle Gardinerne ned, Jørren- sen. Og kom saa her, Jespersen og Olsen, saa skal vi lige godt se, om vi ikke ka’ tyre Katekismen, fordi at Midtereo — — Midterote — Miteorotheologisk Ingstitut vil forsøje og bilde vos ind, at det er Sommer. Hvad siger Du Jesper­ sen? Er det ikke rigtigt? Er det en Profanatisation og ta’ og spille L’hombre? Fa’en — fordi at det er Sommer i Almanakken, derfor ka’ Ens indre Menneske da godt trænge til, hvad som tjener til og udvide Horisaanden og forfriske Aanden . . . Naa, la’ vos saa bare tage fat. — Spurt i Ruder? Det va’ Satan. Saa maa Du da i alt Fald ha’ en af de to gamle, Jørrensen. Ja ja, jeg kjøber 5 saa er der fire til Dig, Olsen , . . Næ, men hvad jeg vilde sige — I sku’ bare ta’ og gaa ind i Krisjansborg Slotskerke og se disse Pangdylforsøg, som han laver, Køhi. Ja, jeg har ikke sel’ set det, men jeg har læst om ’et i Berlineren. Hvad det er for Noget? Ja, det er sgu ikke saa nemt saadan og forklare. Ka’ Du tænke Dig saadan en lang Rækel med en Klump i den ene