S_Punch_1892

231

renbe ruubt i ben i aaretris uben iligebefler at tomme af © tebet ganfte ligefom op&e t bet gam le fRaabfju«. O g faa tofter min ipian inte fceie tre fDiitttoner, for fisen bet er SKagifiraten, ber (jar 23rug for ben, fiat ben faa ben for to og en 1)aio. S)ere§ meget forbunbne ^fclb cral), patenteret ©tiQa§raab.

kan forstaa, at Renovasjonsvognene er som skabte for Ba­ cillerne til at kjøre rundt i fra Sted til Sted og smitte, og det er dog i Grunden for galt, at saadan noget Pak skal have Lov til at færdes paa Gaderne hele Natten, mens alle ordenlige offentlige Steder skal lukkesKl. 12 , og hvis De skulde blive smittet, søde Fru Schrøder, saa vil jeg virkelig raade Dem til at klage til Magistraten over det, for selv om De har faaet Deres Indtægter sat saa langt ned i Skattebogen, saa at De er sluppen for at betale Skat, saa har De jo dog ikke opgivet Deres Rettigheder som Borgerinde her i Byen, og De er da ikke derfor forpligtet til at have alle Magistratens Baciller summende om Ørerne paa Dem, hvad der jo altid er en Gene og desuden noget Svineri, men nu maa De meget undskylde mig, for nu skal jeg hen og se at faa fat i Aftenberlingeren for at se, om de ikke skulde have begyndt at holde lidt igjen paa Bacillerne nede i Paris, saa at vi maaske alligevel kunde komme af Sted. Farvel, søde Fru Schrøder, Tak for Kaffe og god Fornøjelse Resten af Sommeren. E t E v e n t y r i R o sen bo rg H av e . Junker var ej bange; Men der kom for mange Højstærede! — Naturligvis Har tidt i gamle Skrifter De læst til vore Fædres Pris Om svimlende Bedrifter, Om Træhest og om Hundehul Og andre smaa Fornøjelser, Hvormed de gamle Junkere Var alle Smaafolks Spøgelser, Men det var den Gang! Efter hvad Moderne Frasagn melder, Er ingen Nutids-Junker glad Ved slige Bagateller; Han i et Exercerhus ind Med Brask og Bulder farer, Hvor Godtfolk han i Tusindvis Afstraffer med »Bazarer«. Han i en Haandevending kan Et Regnskab faa a’ Lave, Naar med et »Har du Rosen?« han Faar Ros i Kongens Have. Den gjæve Helt ustandselig Projekter aborterer, Imens et helt »Societet« Som Jordemo'er fungerer. »Auf diese Weyse« frit omkring Paa Eventyr han farer — TroåsSvendehjem og den Slags Ting - I Rosenborgs Enklaver; Thi li’esaa snart han spiller op For at faa Fart i Sprøjten, Saa danser Byens Kommandant Strax efter Junker-Fløjten! Og saasom Junkeren fandt ud, At al Værdi er flydende Og Overskud og Underskud Aldeles ensbetydende, Han aabenbant som Mester i Sit ædle »Haandværk« slider, — — Men mon ved den Slags »Industri« En Junker bliver Ridder?

F r u J u lia n e P etersen: God Dag, søde Fru Schrøder, ja, jeg veed virkelig knap, om jeg tør komme Dem nær, for man kan jo aldrig være sikker paa, at man ikke bliver smittet af denne væmmelige Kolera morfevs, nu da den jo huserer baade i Rusland og i Frankrig og i »Politiken«, hvor den jo skal anrette saa forfærdelige Ødelæggelser, og hvis den kom her, saa vilde De rimeligvis blive et af de første Ofre, for den er jo altid værst i de billigere Kvarterer, og desuden har jeg altid hørt, at de magre skal være mest genegne til at blive koleriske, hvad der jo altid er et Held for °S j eS havde ogsaa en Gang en Tante, der havde akkurat det samme Udseende som De, og som døde af Kolerine, men vi maa jo haabe, at den i alle Fald ikke kommer hen i vores Nabolag, og hvad der i Grunden er det værste af det hele og som har taget saa frygtelig paa mig, det er det, at jeg havde jo langt om længe faaet Petersen til at gaa ind paa, at vi skulde gjøre en lille Svip til Paris, og jeg havde i al Hemmelighed gaaet paa Tale- institut, hvor man kan lære at tale Sproget rent paa en Snes Timer, naar man kan det i Forvejen, og nu havde de jo lige saa dejlig faaet kappet Hovedet af denne Ravasjol, det Skind, saa at man ikke behøvede at være videre bange for, at han skulde hævne sig og gaa hen og springe Huset i Luften over Hovedet paa En, uden at man vidste et Ord af det, og saa kommer disse væmmelige Semikolonbaciller eller Kommabakterier, hvad de nu hedder, og faar Kolera, som jo er meget værre end ti Ravasjoller, og skal man saa oven i Kjøbet være udsat for at blive sprunget i Luften af salig Ravasjols sørgende Efterladte og Forretningsvenner, saa vil jeg nok sige Tak for mig, saa bliver jeg hellere hjemme, °g jeg synes, at De kan være saa taknemmelig for at De dog alligevel ikke havde Raad til at tage derned, for saa har De dog ikke det at ærgre Dem over, søde Fru Schrøder. Petersen vilde nu partut have, at jeg skulde tage derned alligevel og brvde mig Pokker om Bacillerne og Dynamit* mændene, og han var endogsaa saa ædelmodig, at han tilbød at blive hjemme selv, og han mente, at han nok kunde slaa Tiden ihjel uden mig, men saa blev jeg naturligvis ogsaa ædel og sagde, at skulde der Nogen rejse, saa skulde det være ham, og naar han var saa modig, at han turde ud­ sætte mit Liv for Bacillerne, saa var jeg heller ikke bange for at sætte hans paa Spil, og saadan blev der saa en ædel Strid imellem os, og det endte jo saa med, at vi begge to blev hjemme, og jeg kan formelig ærgre mig gul og grøn over, at det hele kommer af at Ø llgaar d holder fast paa den gamle Renovasjon, som jeg har læst om i »Politiken«,oghvis han nu bare vilde renovere paa en mere moderne Maade og ikke blive ved at lade Natmændene vende Bøtten, men tage sig sammen og sørge for, at der blev gjort noget ordenligt, saa kunde vi være ganske sikre mod Kolera, og jeg kunde dejlig tage til Paris, og det er jo ogsaa noget ethvert Barn

M e d d e tte N u m e r fø lg e r e t illustreret Annonce-Tillæg.