S_Punch_1892

227

lige. „B ja v leru p s“ L æ se re v il da ogsaa have set, a t B a v le t i de sid ste M aan ed er h a r b re d t sig m ere end sæ d v a n lig i B lad e ts S palter. D e t ly d e r utro lig, m en d e t e r fo reg aaet. J e g h a r følgelig ikke a n d et a t gøre, e n d a t p u d se m in n y e Y en og K ollega p a a e t F o re ­ tag e n d e, d e r er sa a h a a rd t m ed ta g et a f T id en s F o r­ dum m else, a t d e t h v e rk en tø r k ald e F o lk for S lu b b erter e lle r F o rlo v ed e! Id e t je g h e rm e d o v e rla d er d e t til m in E fterfølger a t ra g e m in e b lø d kog te K a sta n ie r u d af V andgangen, k a n d en u n o rm ale T ilstan d , h v o ri m it læ derede H oved b efin d er sig, m aask e un d sk y ld e og forklare, a t je g h e n ­ v ise r til m in em in en te D y g tig h ed i de forløbne A ar. J e g h a r a ld rig tr a g te t efter G uld eller Æ re, og m it H a ab er g a a e t i O pfyldelse, sa a sa n d t i a lt F a ld B lad et h a r s e t en h e l Iiæ k k e u v a rtig e O rd vokse ud af sine S p a lte r. J e g b rin g e r derfor en T ak til alle „sm ukke V e n n er“, d er u n d e r L æ sn in g en af B lad et h a r u d ra a b t e t h e n ry k t: O v e ! . . . . R o d e r i ! Da den omtalte Efterfølger næste Dag var vendt hjem fra sinForgængers Begravelse, ildstedte han følgende Bulletin: „N u g a a r den g o d t igjen! T il U n d e rre tn in g for de u tallige, d er ikke læ ser „B jav lerup“, h a r je g den Æ re a t m eddele, a t je g h a r en en orm E rfai in g som Jo u rn a list. J e g h a r nem lig stu d e re t F a g e t i e t h a lv t A a r og reflekterede derfor u den B e tæ n k n in g p a a m in æ rede F o rg æ n g ers „sm aa B ille tte r“. O gsaa som P o litik e r h a r m m F a d e rs Søn de bedste A n b efalinger. A llered e før V algen e kjen d te je g deres U d fald og k u n d e a ltsa a indse, a t je g som god H ø jre­ m an d b u rd e stø tte O ppositionen. D a saa U d faldet blev e t a n d et U dfald, som jeg ik ke kjen dte, in d saa je g lig e sa a h u rtig , a t Mad. S vendsen m aa tte vendes, o g s a a v e n d te jeg . M ed samm e O verbevisningens K ra ft vil alle fo rønskede V en d in g er stedse blive prom p te og b illig besørgede. D erim o d v a r je g enig m ed m in F o rg æ n g e r ang aaend e S ocialism en. H a n e r nem lig Socialist, d e t er je g ikke. J e g m en er, a t d en b ø r forsvares, og je g skal derfor ik k e u n d lad e a t bekæm p e den. G o th aprog ram m et blev u d ste d t i 1875; e n h v e r v il a ltsa a indrømm e, atS ocialism en er en su n d B evæ gelse. D en s en este S v ag hed er, a t B ev æ g elsen e r usund . J e g h a r a ld rig b la n d e t m ig i m in F o rgæ n g ers A n sk u else r om L ite ra tu r og h a r derfor a ltid stø tte t en A nm elder, d e r v a r u en ig m ed ham . De lite ræ re S p ø rg sm aal er som b ek jen d t B lad ets ømme B yld; je g v il d erfor sø rg e for, a t B y ld efa’er b liv e r b e v are t: H r. O. M. — (d et v il sig e: Oves M enneskedyr) — vil frem tid ig p a a B lad e ts V egne o ptræ d e som „L ed er“ efter en O verbevisn ing . H a n h a r sa a ofte sk am skæ ndet O eh len sch laeg er, at je g o p fa tter h am som O ehlenschlaegers v a rm e ste B eu n d rer. M ed en sa a s k a tte t og b eg av et M ed h jæ lp er v il B lad e t fo rh aab en tlig ikke g aa nogen la n g F re m tid i Møde. lø v rig t m o d tag es alle B idrag, m ed T aknem lighed, sa a v el de w ied e som de sorte. D e t e r m in H en sig t a t h æ v e N iv e a u e t; u v a rtig e O rd er derfor stad ig sæ rlig v elkom ne i B lad ets S p alter. S lu tte lig h ilse r je g m ed sæ n k e t P e n m m æ rede F o rg æ n g e r, h v em tr e M aaneders U en ig h ed h a r læ rt m ig a t elske. H a n s hofm usikalske R id d erlig h ed og h an s b lasfem isalige N obelhed h a r ved fo rtsa t U nderskud h æ v et d e tte O rg an til d e t m est læ ste og beund rede B lad p a a b egge S ider a f P eblingesøen. V ed a t lede d et i h a n s S por sk a l je g no k faa d e t i e t a n d et Spor. M ea denne k la re U d v ik lin g af m ine letfattelige m ig m ed a lt til F a g e t hen- S o r t e P e r . P rin c ip e r an b efaler je g hø ren d e.

E v r o p æ is k P an o ram a .

Evropa er der Ufred, hvor man skuer, Og det flammer op i Stridens stærke Luer. Hist i Norge er det denne Konsulatsag, Som de der vil gjøre til en norsk Privatsag. Fredsapostelen Bjørnson holder Taler, Hvor han som en gammel Kampens Hane galer; Men, hvad ellers disse brave Nordmænd ville, Er nok nærmest bare Svenskerne at drille. Storbritannien i voldsom Valgkamp ligger, Der er stadig Strid blandt Toryer og Whigger. The oId g re a t man , Gladstone vil nok gjerne mule Denne Salisbury med sin Home mile. Og nu stormer de rundt paa Valgtribunerne, Gi’er hinanden midt i Synet og paa Trynerne; Men, hvad egentlig det Home rule gjælder, Veed nok Ingen — og Gladstone ikke heller. Hist i Belgien ret lystig gaar Ballonen; Hvad det gjælder, er Forfatningsrevisionen. Men for Resten deres Bjergmænd gjør Tumulter Desformedelst, at de under Tiden sulter Frankrig synger stadig paa den gamle Vise; Der er nemlig permanent Ministerkrise, Og foruden disse Kampe med Ministrene Har de extra disse Tampe, Anarkisterne. I Germanien der mer og mer sig rejser Oppositionelle Stemmer mod der Kejser; Og den gamle Bismarck er der kommet Liv i: Det er voldsomt, hvor han trumfer mod Capr ivi! Han med lange Ledere bli'er bombarderet, Der i »Reichsanzeiger« saa bli’er riposteret, Hvor selv Kejseren leverer nok Notaterne Som Kollega der til »Suitekandidaterne«. Østerig har stadig Strid med sine Czecker, Og Ungarerne det ogsaa jevnt forskrækker; Hist i Spanien — det veed man jo med Vished — Er der altid mer end nok af Utilfredshed,’ Italienerne har stadig ondt i Maven, De kan ikke rigtig godt fordøje Paven; Og vi Andre gaar og venter paa Visiterne Af den fæle Kolera fra Mosk ovittern e. Ja, vor Udsigt er nu ikke af de lyse, Men man bør dog heller ikke la’e sig kyse! De frygtagtige, de kan jo søge Frelsen, Ved et Badested bevare deres Helsen. Som Hr. Gottschalk forleden de dog ikke Ved et Bad i Sødra-Sverig bør ligge: — Held og Lykke søge vilde han ved »Helsan«, Men i Flugten maatte han nok søge »Frelsan«.