S_Punch_1892

223

dandinerede Fordummelsen og Hykleriet, hvcrimod Integades frie Beboere tilstrækkelig havde godtgjort deres Selvstændig­ hed ved at alliere sig med Bergianerne og Rømersgade. Kun naar man i Aaringer har været Andres Redskab, for- staar man at være sin egen Herre (Vild Jubel). Ex-Pastoren vilde minde om, at det var Præsternes Skyld, naar Unionen nu bliver hævet. I Sankt Markus 3, 21 staar der: »Thi de sagde;« disse Ord havde Præste- dumhed fortolket med sædvanlig Idiotisme. De sagde nemlig slet ingen Ting, da Nordens største Mænd blev heldt ud af Rigsdagen. Og det kalder Præsterne at værne om Aandsfriheden! (Fy! føj ¡-Hurra!) Per Anden; Jeg synes, at nogen talte om at blive heldt ud? Det vil maaske kunne interessere Forsamlingen at høre, hvorledes jeg selv en Gang blev heldt udaf Studenter­ foreningen. Det var, da jeg var ung og uvartig , ........... (Bravo! — Hurra! — Til Sagen!) En Sagfører advarede paa sin Klient, lille Oves Vegne den ærede Forsamling mod at komme ind paa Strids- spørgsmaal fra Privatlivets Fred. Det kostede mange Kroner i Bøde. Ignotus tillod sig at oplyse, at Unionens Opløsning skrev sig fra et Konsulat-Spørgsmaal. Det var jo et fa it accompli , at ces messieurs, der repræsenterede den for­ dummede Højrepresse, uafladelig stiklede til Integades brasilianske Konsuler. P ardi s i f a it\ Finder vi os i en saadan Behandling, tager det ikke blot en Ende, men mange Ænder med Forskrækkelse! (Hør! — lgnotus’s Konsuler længe leve)! Eedvard supplerede denne Oplysning. Den elendige Højrekritik — (leve vor store Dramaturg! Hurra!) — havde i sit uhyrlige Overmod fortrængt vor Konsul fra Kunst­ anstalten Kasino. Var det ikke sket, vilde vor geniale Per Anden nu være Direktør for dette Theater, og hans (dalerens) udødelige Digterværker vilde maaske i en hel Uge have staaet paa Repertoiret under Konsulens Ægide. Nu kan der gjærne hænde at de ikke paa længe kommer til Opførelse! (Jammerraab: — Op med Konsulerne!) Georg sluttede sig til de foregaaende dalere (Hør! — Hurra! —Mageløs aandtfuldt bemærket!) Hanrespekterede Halvdannelsen, thi han kjendte af personlig Erfaring dens Fordele, mende nymodens Paludannelser varen Skandale lige overfor værdigere Trængende. (Bravo! — Professor Georg leve!) Sagføreren hilste fra sin Klient, lille Ove, og advarede mod Personligheder. De koster 5 000 Kroner! Socialist Bjørnson brød ind gjennem Vinduet, for han var ærlig og begjærte Ordet. Under stormende Til­ slutning erklærede han, at man maatte være haard som en Steen og stiv som en Stang, naar der skulde bli kæmpet i Fred. Han kom fra Østergade, hvor Overklassefolket gik med Revolvere paa Ryggen. — (En Stemme: i Lommen!) — Nej, da! for i Lommen havde de Slesvig. (Begejstret Munterhed.) Han, Bjørnson, lovede ikke noet; men han holdt. For han var ikke Sammensmælter, han. De Folk hade lovt saa meget, at de tilsidst forlovede sig ............. med Højrepartiet! (Ellevild Munterhed). Sagføreren maatte i sin Klient, lille Oves, Navn advare Forsamlingen mod at omtale Forlovelser. Det kunde man faa Dom for. Socialist Bjørnson vilde da nøjes med at opfordre de Tilstedeværende til at lægge 50 Øre i hans Hat. Saa skulde han erklære Republiken med det samme. Lille Ove skynder sig ud af Lokalet. Integade-Kassereren brænder sine Protokoller. Hvorefter Forsamlingen en­ stemmig vedtager at betænke sig lidt endnu, og under Af­ syngelsen af en omvendt »Kanon« gaar enhver til sit. Saaledes endte Krisen i Integade.

K o g n a k ?

Evan byder os at drikke! —

Han fra Verdens forste Færd

Har befalet det. og ikke

En har bedt ham lade vær’. Han var Doktor, troer jeg næsten; Men, hvad han saa var for Festen, Var han ikke Doktor i Natur- og andet Forskeri. S e l m e r , R i b b i n g , Erke-Lægen Mi c h a e l og tre, fire, fem Andre mod al Vederkvægen Nys med Flammesværd drog frem. I et stort Naturfolks-Mode Fandt de ud, at al den søde Drukkenskab totalt fortrak, Naar bare ingen Dranker drak. Derfor skal som Dydens Vogter Man sig selv i Spejlet se; Man kun klinke med sin Doktor Tør i Levertran og The; Tømmermændeno skal blegne, Saasom man nu alle Vegne Har forbudt i deres Fag Den unormale Arbejdsdag. Ak! min Doktor aldrig mere Være tør "en herlig Mand«, Og, vil Folk man guldkurere, Bør det foregaa med Vand! Stræng er Loven, thi dens Fædre Fik for ret dens Bud at hædre I Marienlyst’s Sal Sig strax en Afholds-Perial.

Men ved Praxis kun Protester

Kan faa Værd; man derfor be’er

Værterne gi'e deres Gæster

Snapsen ind med — Spisesker! Lægerne med deres Thevand Er nu væk; men deres Ske-vand Har vi dog beholdt!.. . Det maa Vi ha’e en Skefuld Kognak paa!

Med dette Nunaer følger et illustreret Annonce-Tillæg.