S_Punch_1892

2 2 2

Han og mangen „kjendt Profil“ Holdt saa daarlig Tand forTungen, At fra Ha d e r s l e v til K i e l „ Sleswigholstein meerumschlungenu Imod Sønderjyden fandt I hans Blad en „Stammverwandt“. Og, naar „Politiken1 skrev Imod „Fædrelanderiet“ , Mangen „rodløs Plante“ blev For sin Smule Takt befriet, Saa han modig øved’ Vold Imod salig T o r d e n s k j o l d . — Sandt det er; men Herre Gud, Sligt er Mad for Evropæere; — Brækkes nu hans Gifttand ud, Hvormed skal han da sig nære? — Nu er dog hans Hus af Glas En Pendanttil— U l f e l d t s P l ad s .

,S k ad e d y re t“ .

D en red e K rise .

Ih, du evige . . . . Profil! For Mylr der var i Integade! Aldrig har en større Men­ neskemasse været for­ samlet i dette Land. Man maa tælle lige op til hen imod

»— Det er derfor, at her er forsøgt med al mulig Forsigtighed at tage Skadedyret i Nakken og brække dets Gifttand ud.« Berl. Tid. 6 . Juli 18 9 2 . Hvad har stakkels H ø r u p gjort, At ham A a g e D u u s afklæder? Er han virkelig saa sort Som en anden Landsforræder? O, beklag en stakkels Mand, Født i et fordummet Land. V istn o k v a r d e t H ø r u p s S k y ld , At de tyske Jødeblade Fabrikered’ Spaltefyld For at gjøre Danmark Skade, At fra B e n t h e im s Glasbutik Altid de Parolen fik. Han h ar ogsaa holdt en Klat Af at rø b e B a h n s o n s Planer For „Berliner Tageblatt“ Og beslægtede Organer. Tidt Revanchelysten han Blottet har i „dette Land“ . Hvor han kunde se sit Snit, Har vor Forsvarssag han stedse Omtalt som et fjendtligt Skridt Imod Tysklands Interesse, Og et „sittlich“ Bladekor Gjentog lige strax hans Ord.

hundrede for at danne sig et Begreb om deHærskarer, der stimlede sammen, da G am lehørup truttede i det bekjendte Georgske Horn, der kalder Mænd. Underlige Lyde lød flimrende og mimrende ud over Asfalten. Selv den sløjeste Oplysning maatte kunne indse, at der var noget stort i Gæring. For det var der: Dags- uordenen lød paa Integades Løsrivelse fra Unionen med Østergade, samt den deraf følgende Indførelse af Republiken. De smaa sortes Hjørne var i Dagens Anledning smykket med det rene, røde Flag, som man havde anskaffet sig til Laans hos Socialisten Bjørnson. Et Abonnementskort til det frie Theater eller til det lcgl. Theaters lukkede General­ prøver gav Adgang til Lokalet. Kur.de man fremlægge en Udmeldelse af Folkekirken, citere en Aandrighed af Georg uden at nævne den tyske Kilde eller tre Gange i den samme Sætning sige »dette Land«, medens man rakte Tungen ud af Munden, fik man desuden Ret til at raabe »Hør« og »Bravo« under Foredragene. G am leh ø ru p aabnede Talernes Kjæde (Ordet »Recke« bør nemlig ikke benyttes blandt frie Mænd). Han paaviste, at Integades Selvstyre var bleven en evropæisk Nødvendig­ hed i dette Land (Hør! Bravo!) Den havde sin egen Asfalt, sin egen Avis og sin egen Aåndsfrihed. Om Hjørnet