S_Punch_1892

219

r e tte d e p a a a t re n d e m ed de ra d ik a le D eltag ere, hv em d e t tø r forsikres, a t de vil komm e rig tig n e t op a t kjøre. U d flu g ten s M aal er den saakalclte bløde S t e n . I C h ristia n ia lev eres B arrik ad ek am p e g ratis, h vis V ejret tilla d e r det, ligesom sam tlige P a rtie rs P ro g ram m e r vil b liv e u d d e lte til D eltag ern e. T u ren vil h ø jst komm e til a t k o ste K o n g O s k a r en K rone. 4) E n T u r in 's B la u e hin tin for a t bese D oktor G eo rg B r a n d e s ’s U d sig te r til d e t æ sth etisk e P ro ­ fessorat. Punch tø r forsikre, a t D eltag ern e v e d R ejsens M aal h e n ry k t v il u d b ry d e : S aa D u R øgen? (E ører: P ro fe sso r P a l u d a n ).

dagede, at de dog ikke var rødere, end v i plejede at være i Anno 85, saa slog je g mig ned iblandt dem og har allerede fa a et oprettet en stor Forbrngsforening i Stammen , fo r hvilken je g baade er Formand og eneste Leverandør, saa nu g a a r Forretningen strygende med 8 Graders Ildvand. Kom 7iu endelig snart over til mig og tag H e n 11 in g J e n s e n , B i n g , G e o r g og E e d v a r d og lille P e r N a n s e n med! Je g skal 7iok skaffe dem allesammen Levebrod som Mcdicinmænd i Stammen. D in heiigivne MM a n s M tø n n e r g a a r d .

F r a den n y e Verden .

Tou rister. N aar Sommertiden kommer her, Der bliver Liv i Landet; Og er det lidt for varmt os der, Saa kan vi gaa i Vandet. T ho r Jen sen som Fregatkaptain Fik mange glade Gjæster, Men i en anden Himmelegn Er han nu Bademester. For nylig sendte han os Bud: Kaptainen — den er hamper! — Han med det første lægger ud Ved Bommen med en Damper. Halloj! i Sundets friske Blaa Vi boltrer os saa gjerne Og ta’er en Cognac ovenpaa Af den med dobbelt Stjerne. Ja, Sommeren er lystig nok! Man kaster Overfrakken Og drager ud i munter Flok Og ser sig om paa Bakken. Man herlig kan i Skoven der I Glastrompeter tude — Naat blot de kjære Folk lod vær* At hænge sig derude. Og Fremmede fra Fjernt og Nær Paa smaa Visitter kommer Og bruger mange Penge her Og tømmer deres Lommer. Se, det er nu saa højst galant; Paa Et vi dog maa regne, At der er ogsaa dem iblandt, Der tømmer vores egne! Ja, Lommetyvene, saa snart Vi Sommerferie holder, De kommer i en voldsom Fart Og giver Ferieroller. Ja, de grasserer bindegalt Fra Hamborg og fra Skaane, Skjønt slige Folk vi ærlig talt Behøver ej at laane. Fra T y sk land kom der Malere Og Billedhuggerstrømme; Fra N orge kom der Talere Med Fredsapostel-Drømme; Og nys et Videnskabens Tog Af Folk, der flittig forske Udi N atu ren s store Bog — Og der var ogsaa Norske!

Kjære H ø r u p ! Det var med en ikke ringe Bedrøvelse, at je g fo rlo d gam le Danmark, og det mest bedrøvelige ved Skilsmissen var, at, saasom der maatte iles fo r visse Aarsagers Skyld, \ saa fik je g ikke T id til at tage personlig A fsked med mine mange Velyndere, der sikkert alle fø le r sig dybt bearovede f o r min Skyld. Hvad der dog trøstede mig

ved Bortrejsen, var, at je g fik Tid til at tage saa mange E rin d rin g er med om dem, at je g stedse v il have dem i kjært og dyrebart Minde, ligesom je g fø le r , at de længe v il mindes mig som en a f deres dyreste E rin ­ dringer. Amerika er ellers et dejligt Land f o r Levebrøds- politikere. Saafrem t man da ikke bliver hængt fo r­ inden, kan man ligefrem ikke undgaa at blive Præsident eller i det ringeste Bankdirektør herovre. Og saa hersker her den fuldkomneste Frih ed i alle For­ hold. F o r kort Tid siden oplevede je g saaledes, at en Flok Arbejdere slog en Hob Politibetjente ihjel, skjønt disse ikke stod i Provisoriets Tjeneste, og tog Resten a f dem til Fange. I Kampens Hede anvendte Arbejderne noget, som je g fø rs t antog f o r en Præsi, der var lagt paa Enden; men je g opdagede snart, at det bare va r en temmelig grovkornet Spøg, det var nemlig en virkelig Kanon. Som man ser , staar det sig altsaa godt med Freds­ sagen her i Landet, og hvad mine egne Sager angaar, da staar de f o r Øjeblikket aldeles glimrende. J e g va r nemlig en Dag kommen helt over i et a f de vestlige Indianerterritorier, og som je g allerbedst gik og tænkte paa, hvordan det nu vilde gaa med »Politiken« ovenpaa det sidste bedrøvelige Folkethmgs• valg, opdagede je g en Stamme a f de vildeste og^ blod­ tørstigste Indianere, der nogensinde har gaa et i salig I. A. H a n s e n s Mokkasiner. J e g flygtede øjeblikkelig ind i en Hule, men disse Hundetampe begyndte nu fo rm e lig at belejre mig, og da je g ikke havde mere Proviant hos mig end en halv B ajer og en Daase skind- og ben fri Delikatessesild, kunde je g 71aturligvis ikke holde Pinen ud i ret 77tange Dage. Heldigvis fa7idl je g i min Baglomme 710gie Brud­ stykker a f din Søns »Elskovskluk«, og je g fik nu den lyse Ide at læse højt a f Indholdet f o r Rodhuderne. Virk7iingen udeblev heller ikke. Som rædselsslagne kastede de deres Tomahawker f r a sig og tilbod at ryge en Fredspibe sammen med mig, naar jeg blot vilde holde op med mine Besværgelser. J e g gik 7iu paa Forlig med dem, og da je g op­