S_Punch_1891

83

e n fæ l, fa n a tis k P re s s e ! L a d m e d S u k k e S e jg m u n d seg n e. B l o c h h i l d e . H v a d ? V o r V en i K o m m is ­ sio n e n ? V o t a n . A k ! h a n s » K æ rlig h e d « je g m in d e s! S k ø n n e S k æ r fra s v u n d n e D a g e ! (Hans Hovede gjen- tager atter Rystemotivet). M e n n u g a a r d e n ik k e læ n g e r! B l o c h h i l d e . S kal m e d S vig je g S c e n e n s frie, fræ k n e F ia s k o - F o rs y n fæ lde? A ld rig , K a m m e rh e rre , a ld rig 1 V o t a n (slaar paa Gongon’en). P re ss e n b y d e r! C h e fe n ly d e ri (Baggrunden aabner sig, og m a n s e rS e jg m u n d - E e d v a rd i Kamp med den fordummede Højrepresse, ¡stemmende Kamp­ motivet: »Slaar Du v o r e s c h e s Folk, slaar jeg D in e s e u s Folk!« Blochhilde vil skærme ham med sit Skjold, men Kammerherren daler ned fra Skyen paa en Berlinger og strækker Journalistmotivet ud mod Eedvard. Denne segner om med Ligegladmotivet: »Vi ses igjen paa Bøghens Kvist, — saa gode Venner er vi vist!« Tæppet falder). Tredie Handling. Paa Toppunktet. V a lk y rje r farer over Scenen med de Faldnes L ig: Valkyrjen V o ld e m a r med salig »G regers« i Favn, og Valkyrjen lb s e n med »Hedda Gabler«. B l o c h h i l d e (kommer flygtende, forfulgt af Vota 11 ). M ine In teriører! — F rels m ine Interiører! V o t a n . V e d ig , V o ta n s V re d e v o x e r! D u m e d T r o d s m o d T ru d s le n tra m p e r? — S tre n g e r S tra ffe n ! D ø d a , D a a re . (Vredesmotivet gaar over i Gemytlighedsmotivet). B l o c h h i l d e (sagte). D e t e r v el a ld rig D eres A lv o r, H r . K a m m e rh e rr e : V o t a n (sagte). N e j, d e t k a n D u d a n o k b e ­ g rib e . M e n n o g e t m a a d e r g jø re s, — la d b a re m ig o m d e t ! (Bestiger atter Kothuruemotivet). S y n k i S ø v n , o S to rm s k jo ld s v in g e r 1 — S ov , m e n s o v e r S c e n e n s B ræ d d e r la n g e P rø v e r la n g s o m t g lid e r! (Han udstrækker Haandeu. B lo c h ild e synker om paa en Prøveliste, medens Blochhilde-Motivet: »Le théatre c’estmoi!« lyder dæmpet ud over Kongens Nytorv. De altid ved Haanden værende Vanddampe stiger frem og omgiver ham med en hegn ende Mur). K a m m e r h e r r e V o t a n (svinger besværgende sin Berlinger over Vanddampemotiverne, idet han anviser dem Integade som Strømningsretning.) S o v , — til E s m a n n E e d v a r d s f o s t e r F orlig et. Foruden de Punkter, hvorom der efter Bla­ denes Udsagn skal være opnaaet Enighed mellem Forhand­ lerne, er der nok endvidere opnaaet Forstaaelse mellem Ministrene om følgende Forhold. r. Kaptain S ø r e n s e n overføres fra K rig s-til K irke­ ministeriet og kanoniseres paa førstkommende ordinære F i­ nanslov som Symbol paa Folkekitkens Tolerance overfor kjætterupske afvigende Lærdomme. 2. Som Kompensation for Kapt. S ø re n s e n overføres Lærer G u ld b ra n d .s e n med samt sin Pension til Krigs­ ministeriets Budget, hvor han anses for at høre hjemme, da han ved flere Lejligheder skal have været i Krigshumør. 3 - Endelig henvises Pensioneringen af G e o rg B r a n ­ des til Marineministeriets Budget, fordi Hr. Doktoren i sin Tid skal have indlagt sig stor Fortjeneste ved Opmaalingen af Hovedstrømningerne i det nittende Aarhundrede. A tte r m e d e t K u n s tv æ rk k a ld e r D ig til D a a d o g L iv o g L a n g k a a l! (Slutningsmotiv).

Kommunalt.

’J r

i er et lystigt Folkefærd

Fra alle Byens Kanter, Som styres af en »Magistrat« Og af »Repræsentanter«; Men hvilke, der er hvem, og hvad De har at tage vare, — Kan mildest talt de Færreste A f Borgerne forklare! Og, skal der vælges nye Folk Til Magtens Aag at dele, Ja, — saa gaar vi i »National« Og blæser ad det Hele! Hvor kan os Kjøbenhavnere Det vel paa Hjærtet ligge, Om vi i A b r a h a m s ’es Skjød Skal ende eller ikke. Vi knurrer, det forstaar sig; — vi Gjør frygteligt Rabalder, Snart om det nye Raadhus, snart Om nye Fiskeballei; Og hører vi, at alt for lydt De vise Fædre snorker, Vi om vort »Grønttorv« snakker løs Som Bønder om Agurker. Men Byens Fædre smiler blidt Fra deres høje Poster : Naar Børnene kun morer sig, Saa Pyt! med hvad det koster! De veed, vi ligeglade ta’er Mod A lt, hvad de beslutter, Naar af og til en Stump Asfalt De os i Munden putter. Nej, Hedda Gabler som med sin Pistol gaar bag ad Dansen, Og Gliickstadt og Carl Jacobsen, Og W iehe og Fru Hansen, Og Drachmanns ny Variété Og Bysnak og Skandale, Se, d e t forstaar vi! — Hvad skal saa

M i 1

H f

4

s

Vi med »det kommunale«? Og derfor kan de vise Mænd Jo sidde trygt og rolig Som glade Oligarker i Den gamle Trøstens Bolig; De veed, at Ingen frisker op I deres Indelukke Og sprøjter dem med Gedeblod, Saa de kan gjøre Bukke.