S_Punch_1891
82
A t P in g e l , H a r a l d H o lm o g fle re Lod Skoser ved Pensionen hænge, Kan ingen ædel Sjæl genere, Naar Manden blot faar sine Penge. Her gjælder det i særlig Grad, A t for en Sum, behørig rund, Vil de ha’e Lov at slaa ham flad: D en S p o r t er mu l i g g a n s k e sund. Til » P r o v i s o r i e t « man omsider Og R e n t e r af dets Summer naaede, Og vore Venstre-Danaider Har ikke sparet paa detVaade; En Strøm af Taarer spildt de har Paa, hvordan » F o l k e t s Re t « forstaas, Ned i »Pr ot e s t ens « Vredes K a r; Men K a r r e t s F y l d n i n g a l d r i g naas. Valkyrjen. Frit efter lede Motiver af R ic h a rd W a g n e r. Personer: V otan, Theaterkammerherre. Blochhilde, Sceneinstruktør og Valkyrje. Sej gmund, ogsaa kaldet Eedvard. V alky rjer. Første Handling. (E t Rum i Integade. A sk e n af brændte Protokoller hvælver sig over Lokalet. S e jg m u n d træder udm attet ind under Asken.) Sejgmund: Slagen Stormand sløjt sig slæber. — Skønne Stykker sckkrev jeg s'gærne. — dumme Danske bare grinte! (Fortvivlelsesmotiv: »Eedevard han kunde sgu’nte — Kunde sgu’nte, Eedevard.«) Værst den sidste Vandgang vog mig: Den Gang »Damernes Ven« jeg dænged’, — stygge Strimer Ryggen ramte 1 — Jeg er færdigf Flov jeg flygted’. Eedvard hed jeg, »Wai mir« hedder jegl (Vandgangsmotiv: »Jeg er en stakkels, lille Logosdreng.<>) Han synker om og vrider sig. Papirskurven aabner sig med en grel Os af Hvidløg, der stiger op i Asken, hvor en af G e o rg s aflagte Blækstifter kommer til Syne (Statsunderstøt telsesmotiv: »Der var en Gang en fattig Mand, som G e o rg monne hedde«). S e j g m u n d (griber henrykt Pennen. Gribemotiv: Nu gaar’en godt igjen). Schtore B ro’er! Jeg V inket fatter; — Brandes-Blæk fra Bro’er-Pen drypper! Værg Jer, Vaudeville-Væs’nerl (D en fr ie K jæ rlig h e d s Muse om svæver den mandige Dramaturg, medens han skriver natur lige Ord om naturlige Ting. Digtermotiv: »Langt fladere Fødder saa vide paa Jord».) Tæppet falder. Anden Handling. Vildt Interiør i Thalias Tempel. Uoverskuelige Kulisser fra ubegribelige Prøver ligger opdyngede. Kammerherre V o ta n sidder aflabelt grublende paa et Manuskript af Fru K i e le r. (Grublemotiv: »Det er ej altid Midasguld, som glim rer«). B lo c h h ild e kommer ridende ind paa sin Kæphest under Ridemotivet: »Helt tungt han Ny heder efter sig drog«. V o ta n istemmer et Rystemoliv med Hovedet, medens han dæmpet synger Advarselsmotivet: »Det er ikke saad’n, naar man sidder paad’n — «. Kammerherre Votan. O, Bloch hil dig, ... hæv Blochadenl — Haarde Højrehalse hyler. Fly
Tredie Behandling.
tom i et Kar foruden Bund Til ingen Nytte Vandet slaas, Udgik af mangen Venstremund I Diskussionen nok af Vaas. Den Sport er mulig ganske sund; Men Karrets Fyldning aldrig naas. * Lig en guddommelig Komoedie, Der trodser Tid og Evigheden, Sneg vort Budget sig gjennem tredie Behandling i Forhandlingsreden. Man Møder holdt til ud paa Nat, Og Taler, med og uden Grund, Blev pumpet ud i den Debat, Som i et K a r foruden Bund, Først skulde Folkets Thing beslutte Sig til for Statens Mønt at lave En ikke billig Esbj erg-Route Og dito Bro ved K allehave. Men Broen ramtes af Forlis, Lig X e r x e s ’ første Broplan, skraas For Grækenland — og her med Ris T il ingen Ny t t e Vande t slaas. Saa fik de røde Mænd paa Thinge Forlangt i mangen stolt Tirade, At Staten skal et Offer bringe Den store Aand i Integade, Der med æsthetisk Børne-Rov Har trolig aagret med sit Pund, Og til hvis Hæder Pris og Lov Udg i k af mangen Venstremund. De »Danske« stilled sig til Sagen Som Katten til den varme Vælling Og lagde »Aandsfrihed« for Dagen Mod Politikens grimme Ælling. J e n s B u s k var svært i Kammen rød. Og H ø r u p som de sorte Smaas Herold om Kap med B e r g udgød I Di skussionen nok af Vaas .
Made with FlippingBook