S_Punch_1891

71

Saa var det min Fødschelsdag forgangen. Jeg fyldte sejsten Aar, og sad netop og læschte til Jaaremoer- Examen, da Eedvard kommer ind i Schtuen. »Kan Du gætte, hvad jeg har til dig?* schier Eedvard og tar en schtaar Pakke frem. »Er del Dumas’ Kaamedie for Indviede?« schier jeg. »Den, hvori alle voresches sner­ pede Schkuespillere skal sige uvartige Ord? — Aa, det biir maarschomt!* — »Neh,« schier Eedvard, »det er Julius Schtrandbergs lukkede Billeder for Herrer i Pragt­ bind !« Jeg blev ganske ovenud af Henrykkelse, for jeg elschker Poesi. Og saa er jeg saa naturlig. Saadan er Livet.

•F orleden Dag gik nok Ballonen Og det, saa det kunde forslaa, I Borgerrepræsentationen, Det kan De forlade Dem paa. "J Man havde en Mængde paa Lager, A Opsamlet i længere Tid, L Og det af de lækreste Sager, , ^ Der vidned’ om Id og om Flid. ~ Først blev der forhandlet om Gassen, Om K opper og Epidem i; Men der var man meget gelassen, Saa det var nu hurtig forbi. Thi Gassen, den var, som den burde Det lyder nu rigt’nok lidt haardt! — Og Kopperne var ikke »sorte«, Men kun af en lysere — Sort. ? Saa havde man G rønttorvet fremme vi For tiende Gang vist igjen, Men enig man blev om at stemme, A t det kande nok lægges hen En Torvehal ude paa Torvet Til Blomster og Frugter og G rønt — »Forskjønnerne« var ikke for ’et Form edelst det inte var skjønt. y E n Sag, der er gruelig vigtig /¿s, Med Hensyn især til vor Bys ¡'N ~ F o rsk jø n n else, tog man forsigtig; Det var det elektriske Lys. ■sy De husker jo nok, at ifjor man IT Forregnet sig gyselig har; A>M en nu her forleden erfor man, Nu er »den Elektriske« klar. , Tilsidst var der Kvindeadressen Om Mad til de fattige Børn, Der delvis var støttet af Pressen, Ja, den fik man hurtig paa D ør’n. D et Madspørgsmaal dem ikke angaar, D et mente den samlede Flok —

Hr. Madsen,

ipT \ \

i o om M a an en ru n d t om J o rd e n s vinger, m e n i en a n d e n H em is- / fæ re, som la v N ø d v en d ig h ed / b e tin g e r ,— th i n o g en F o rsk e l m a a d e r v æ re — s a a d a n b e- v æ g e r K a r l M a d s e n sig \ jju v 'C \ ru n d t, m en k om m e r ej a fP la d - \k I sen , og d erfo r n o g e t se n t v i \ fa n d t v o r n y p u d se rlig e D ra ­ b a n t. I /

\ \ \ \

\ \

) -

M en, d a h a n s H je rn e ej k a n rum m e K o p e m ik u s og K e p le rs L o v e — d e r F o lk jo g iv es, som e r dum m e — s a a h a r h a n la g t sig til a t sove p a a den, re n t u d s a g t a ltfo r g a le T ro , a t v o r K u n s t m ed H ov ed, H ale, i h a m s it fæ lles M id tp u n k t fa n d t; ej san d t, en lø je rlig D ra ­ b a n t? — O g d a n u , som b ek jen d t, v o r M aan e for fa ttig er til s e lv a t sk in n e, og a n d e ts te d s s in G lans m a a la an e, fo rsto d v o r n y D ra b a n t a t find e de Sole, som v o r K u n s t v i sk y ld e, h v is S tra a le r sk u ld e h am fo rg y ld e; d og ofte — d e t e r tris t, m e n s a n d t »— g ik g a lt i B y e n v o r D ra b a n t. T h i p a a h a n s B a n e u n d e rtid e n F o rm ø rk e lse r fra T id til a n d e n b le v R e s u lta te t af h a n s V id en , d e r ik k e stem m e d ’ m e d F o rsta n d e n , s a a a t h a n m e n te S olen sk in n e, h v o r k n a p t en T æ lle p ra a s v a r in d e, m en s om ­ v e n d t ti d t en S ol fo rsv a n d t, ej o b se rv e rt a f v o r D ra b a n t. M en n e to p d e n n e sty g g e V a n e : a t ta g e fejl, tils id s t sig h æ v n e r, o g d erfo r p a a sin d u n k le B an e v i se nu, a t B a lo n e n re v n e r; m e n d a til n o g e t N y t v i træ n g e , og d a h a n d o g h a r „ h æ n g t for læ n g e “, b li’e r d e r ej S a v n p a a n o g en K a n t v e d T a b e t a f en „sk ø r“ D ra b a n t! —

Den ledes ej af en F r u M a n g o r,« * c Om Formanden end hedder — K o c h . Nej, K o c h ’en var ej for et K ø k k en ; S Thi saa man skinbarligen, at /. De K vinder ej ret hayde Lykken ^ Med sig i den hele Debat. F or det kulinariske Thema Var Stemningen gruelig skral, A Og Almueskolernes Schema Fik ingen *m enu m a g istraU . i Om Børnene skulle dinere, Derfor har de slet ingen Sans, T hi »Middage« interessere De sig nok kun for paa — S a n k t H a n s !

WøF* Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg. " • E