S_Punch_1891

70

Utidig Kritik. T ile g n e t „ D a m e r n e s V e n “.

0 a Punch altid følger m ed T iden, h a r vi tæ n k t os a t o p rette et frit In stitu t for frie K vinder, d er h a r en T anke, som de gjennem frie S tile i et frit Sprog ø n sk e r a t fa a d re sse re t i F rih ed. Vi g a a r nem lig u d fra, a t S tu d en tersam fu n d et h a r en u m o ralsk F o rp lig telse til a t føre d en n e vor P la n ud i L ivet. Ved S iden a f det p a a ­ tæ n kte »frie T heater* og d en alle re d e b e sta a e n d e »frie S krivehjæ lp for Um yndige«, vil et s a a d a n t In stitu t blive et v æ rd ig t L ed i S am fun dets m an g e, til B ø rn eh eld sig­ tende In stitu tio n er. Ved den afho ld te P rø v e-K o n k u rren ce fik P ræ m ie­ opgaven : Om L ivsvæ rdierne følgende to frie B esv a re lser, som v i ta g e r os d en F rih e d a t h id s æ tte : 1 . D r a m a e t i P i s t o l s t r æ d e . Det e r en stæ rk og m odig S kildring — d en n e. Slig jeg selv h a r levet L ivet, vil je g n u forelæ gge d et for m ine A dels-S østre i L iv sb egæ ret. D er m aa siges fuld og k la r B esked om d ette h e r. D et er ikke L ivet, d et k om m er a n p aa , h e r i L ivet. Isch! — d ette Liv, saa elen digt d et er. N a a r m an h a r d an set sig træ t. Og giftet sig. F o r s a a k om m er d ette Store, som d er e r S kønhed i! D ette, — a t b ry d e op t ø L ivsgildet, n a a r m an h a r fa a t ty n d t Liv. P e te rse n . — K jen d er De P e te rs e n ? — Vi m ø d tes i T re k a n te n . H an, F agm en n e sk e t — d et e r m in M and —• sad i T rek an ten s S pidsvink el og stelled e til en H an rei m ed m in V eninde, h en d e m ed K ru sh aa re t. H un be- a a n d e d e h am , sa h an . P e te rs e n og je g sad i lø n dum s- fuld F ortro ligh ed in d u n d e r G ard in et og gæ ttede G aader. L iv ets G aader. Ib sen s G aader. U begribelige G aader. Du fa a r bli m in K am m erat i L iv sb egæ ret, lille P e ­ te rsen , sa jeg. F o r n u m a a tte O pgøret komm e. J a nok, — sv a red e P etersen . — .L iv sb e g æ re r Du en lille A ftenm otion i » F igaro«? A a, — sa a sk ø n t! saa skø nt! — stø n n ed e jeg og flettede V inløv i h a n s H aar. 75 Ø re A len. S aa ra k te je g h am P isto len . E n fri K vinde h a r altid P isto ler i B aglomm en. Og s a a skød h a n sin M enneskeskæ bne i M aven. Jeg p akkede h am ind i F orag t, kyled e h am u d af T rek anten . S aa satte je g en T æ ndstik til K ru sh a a re t og skød m ig i d en sto re Taa. Slig sky der m an sig i Skønhed, n a a r m an v il leve L iv et! — ju b led e jeg. S elvm ord sm itte r ikke, sa F ag m ennesket. H an skød sig m ellem H ornene. 2 . P a a N a t u r e n s V e g n e . L iv et e r et u v a rtig t O rd! — hi, h i! — H ar je g ond t i M aven, — sa a s c h i e r jeg, at jeg h a r o nd t i M aven. H ar je g L igtorne, s a a s c h i e r je g , a t jeg h a r L igtorne. F o r je g er s a a n a tu rlig ; og s a a e r jeg s a a m ag esch lø s n ed rin g et, — hi, hi! Har. H eiberg nogenschinde ta lt om L ig to rn e? H ar H eiberg ta lt om ond t i M aven? N eh! F o r m an k an sch lets ikke ta le om M avér og L igtorne i d ette fo rd um ­ m ede L and. M in lille B ro er h ed d e r E e d v a r d . D et v il sige, h a n h ed d er M osches, m en jeg k ald er h am E ed v a rd efter v o resch es sto re D ram aturg. H an e r s a a u h y rlig b eg av et, for h an k an schkrige m eget h ø jere end ti K ristn e, og h an k an sige Æ -bæ h! b aad e til H eiberg og S crib e. Og s a a e r h a n »D am ernes Ven«, for h a n er s a a m andig: — u h , sa a m andig: h an k o n v e rsch erer altid D am ern e om B ørneav l og Æ g tesk ab ets M ysterier, — hi, h i! N a, er d et ikke n atu rlig e O rd om n atu rlig e T ing? — Og s a a k rib le r d et sa a øndig i E edvard, n a a r S ch n erp ern e b li’er rø d e i d eresch es sm a a V audevillehoder.

H r. H ø r u p k a s te d R u n e r o v e r S pang e, F ø r e t m o d e rn e D ra m a sk u ld e g an g e P a a N ø rre g a d e s S cene, H v o r d e t til G-ode kom D e d a n sk e J o u rn a lis te rs G-elade A ld erd om . — H a n e n h v e r fo ru d g a v en F in te I s it B la d ; d e t v a r, m are, in te F a g re O rd. F lo t g a v h a n E m i l P o u l s e n d en i P a n d e n , A t h a n k a n in te m a g te „V e rd en sm a n d en “, O g y d e rm e r F ru H e n n i n g s G ik in te R am forbi: H u n fik g a a sin T a lle rk e n S it „d a n sk e S n e rp e ri“.

A ah , d e t e r sø d t a t o v erd æ n g es M ed de sm a a In te g a d e d re n g e s F a g re O rd P a a d en V is „ Politiken “ k la re d S tillin g en O g g a v dem , h v a d m a n k a ld e r Sm æ k fo r S k illin g en . M en d e t v a r h ø js t n a tu rlig t,

A t F o lk p a a H a lla n d sa a s B le v in te s æ r t b e g e js tre t A f „Politikem“ V aas. K v a lm b le v g io rt o v e r In te g a d e s F o ro rd o g v o rsc h e s Jø d eb la d e s F a g re O rd.

M an sa ’e: H v is J o u rn a lis te rn e sig h o ld e r T il E e d e v a r d , sa a g iv ham v o re R o lle r, F o r h a n er V erd en sm an d en I E v ro p æ erh u d , B e d re h a n frem m e k a n je r K asses T a rv v ed sin T o lk n in g a f D nm adses F a g re O rd! D e t V in k slog dog h os ingen J o u rn a lis t an, F o rm o d e n tlig de tæ n k te p a a h a n s T r i s t a n ; S aa E n d e n b lev p aa S agen, A t u d e n m ere V røvl E n h v e r fa ar sin e R oller, Og B e n t h e i m sine Høvl. H a n s „ K ritik “ n u h v e rt B lad g jen g jæ ld er M ed P ro te st, som e r ik k e h eller F a g re 'O rd . Og h a n e r in te snerpet. D e t v ee d d en søde G ud!