S_Punch_1891

67

frig jo rd e d em altid , og d e t v a r jo tils træ k k e lig b ek jen d t, a t h e n d e s F o rlo v e d e G o d sejer R osm er, v a r bleven sa a b e g e js tre t o v e r h e n d e s æ d le D aad. a t h a n o g saa s tra x v a r g a a e t i V a n d e t sam m en m ed h en d e . H u n u d ta lte som s in p e rso n lig e A n sk u else, a t d e t v a r de i d en n y e re T id s a a h y p p ig o p træ d e n d e h v id e H e ste , d e r v a r A a rsa g til d e n n e In flu en za-E p id em i. H r. O s w a l d A l v i n g o pførtes d e rp a a a f d e t L in d - b e rg sk e S elsk ab . H a n b e g y n d te m ed a t b ed e O p v a rte ­ re n s e rv e re sig en S o lstraa le . T a le re n h a v d e i sin T id se lv fo rsø g t a t ta g e L iv e t a f sig. H a n h a v d e d e rtil a n v e n d t n e d a rv e d e D a a rlig h e d e r, som v ild e h a v e g jo rt d e t a f m ed e th v e r t a n d e t M en n esk e som B arn . F o r­ s ø g e t v a r im id le rtid ik k e ly k k e d e s. H a n s lu tte d e d e r­ af, a t S elvm o rd ik k e v a r a rv e lig t. I a lt F a ld h a v d e T a le re n s F a d e r ik k e b e g a a é t S elvm o rd i d en T id, h a n h a v d e k je n d t ham . og h a n tro e d e h e lle r ik k e, a t h a n h a v d e g jo rt d e t før T a le re n s F ød sel. P a a d e tte T id s- E m ik t g ik T a le re n im id le rtid fra F o rs ta n d e n , h v o rfo r a n m a a tte s lu tte af. F r u E l l i d a W a n g e l (M u n terh ed ) h a v d e a ld rig ta g e t L iv e t a f sig. H u n h a v d e n em lig v a lg t i F rih e d og u n d e r A n sv ar. S elv v id ste h u n ik k e, h v a d d e tte v a r, for h e n d e v a r d e t b a re d e t u u d g ru n d e lig e ligesom H a v e t, d e r sk ræ m m e r og d rag er. H v is h u n sk u ld e ta g e L iv e t af sig, sk u ld e d e t v æ re i d e t u u d g ru n d elig e . F o rø v rig t h a v d e P u b lik u m s irrite re n d e og lig e sa a u u d ­ g ru n d e lig e G ab en i P a r k e tte t fo rlæ n g st ta g e t L iv e t a f h en d e , s a a h u n h a v d e k u n n e t sp a re sig U lejlig h ed en . D o k to r S t o c k m a n n fik d e rp a a O rd e t u n d e r ø re­ d ø v en d e L a rm . H a n v ild e g je rn e fa a L o v a t sige S a n d h e d e n . (U ro). M an k u n d e g o d t le v e uden S elv ­ m o rd . (N ej!). J o , m a n k u n d e ! T a le re n h a v d e n u le v e t i flere A a r u d e n a t ta g e L iv e t a f sig, og h an h a v d e a ltid b e fu n d e t sig v e l d erv ed . (F le re a f T il­ h ø re rn e p ro te s te re r v ed a t sk y d e sig). J a , de H e rre r d e rn e d e i S alen m a a tte g je rn e sk y d e sig, lig e sa a m e g e t d e v ild e, h a n v ild e d og sig e: s k u d t f o r b i! D e t k u n d e g o d t v æ re, a t d e t m o red e D ’H rr., m en h a n v ild e b e ­ s te m t h æ v d e , a t S elvm o rd v a r m e g e t s k a d e lig t for S u n d h e d e n og s le t ik k e stem te m ed N u tid en s h y g ie j­ n isk e K ra v . I m a n g e T ilfæ ld e h a v d e d e t en d o g sa a v is t sig a t h a v e e t d ø d elig t U dfald. M an sku ld e b a re ik k e sk a b e s i g (ø red ø v en d e L arm , T a le re n sm ides u d , sam tlig e O v e rlev en d e h æ n g er, sk y d e r, d ru k n e r elle r fo rg ifte r sig). P u n ch ta k k e d e d e R e s te re n d e fo r d e t ta lrig e M øde og u d b ra g te e t L e v e for de tilste d e v æ re n d e S elvm o rd ere, som b e sv a re d e s m ed k ra ftig e H u rra ra a b . Smæld og Torve-Smuld. E fte r h v a d d e r fo rly d er i flere V e n stre b la d e a g te r F o lk e th in g sm æ n d e n e J e n s B u s k og H ø r u p v ed F i­ n a n slo v e n s 3 die B e h a n d lin g a t fo reslaa, a t D r. G. B r a n d e s fa a r e t T ilsk u d a f 2000 K r. a a rlig a f S ta ts ­ k a s se n -som en S lags S trø e lse o v e n p aa D o k to re n s P ro ­ p a g a n d a for ild e lu g te n d e n a tu ra lis tisk e U d g y d elser. D erim o d fo rly d er d e r e n d n u ik k e n o g e t om, a t d e r a d sam m e V ej p a a tæ n k e s a t skaffe alle B rø d ren e B r a n d e s e t e x tra G ra tia le a f S ta tsk a s se n som tid s ­ s v a re n d e S trø else for a t b o rtta g e D u fte n a f B ro d e r­ s k a b e ts selv ro se n d e U dtøm m elser.

n \\T ( l W l i N" V-

Iu har vi da haft et svært Postyr I Gaden forgangen Uge, Da Frelsens Hæ r og dens General V pr hele By vilde sluge. De holdt i K oncertpalæ et Koncert, Hvor fine Folk de med fæle Fagter sang lukt i Helvede ned Som Frelse for deres Sjæle. Med R eligion og Gemytlighed Og dybe Suk og Ballade De var af lu tter Bedrøvelse A ldeles ustyrlig glade! Majoren gav Generalen en Dreng F or en Oberst-Titel at vinde, — Skjønt det dog vistnok var splittergalt, A t ikke han blev Majorinde. Men af det smukke Exempel kan Nu voresches Folk belæres; Det er jo rart at faa Indblik i, Hvordan en Madpose skæres. De smaa »Evropæeres« Frelsens Hær K an nu drage ud over Jorden, Dunke paa Trommen og gjøre Blæst F or alt, hvad der d er i Norden. De veed, at Komediespil maa til, Og derfor som tapre Soldater De lokker Fplk ved at træde op Paa deresches >fri Theater«. Den store G e o rg som født General T a’er Flokken i mild Beskyttelse: Han kan saa rart med at snakke sort — i Og trænger til Understøttelse. J H an som H r. B o o th har en Kæmpeplan! Som der kan gjøres Haloj p aa: Den hele Jord til vor’sches Nation Skal deles ud og saas Løg p aa! E n overmenneskelig Armée Des Aarsag indexerceres; Men literæ re Halleluja-Pi’er A f D ra c h m a n n gratis leveres. ^ Den lille E e d v a r d ved Fanen staar, F or hari har nok svage Fødder; Og I b s e n sørger for Proviant, F or han trakterer med Nødder. Men i Provinsen gaar E s m a n n paa Togt, Mens O ve besørger Skandalen; — Naar Slaget er endt, leger H e r m a n B a n g , A t han ligger Lig paa Valen. M o ra l: Som »Krigsraabet« lyder den folkeligt, Skjønt Tonen just ikke er fin: Naar G e o r g ’s Hær holder Bal i Haven, Saa hold dig paa Maatlen — og grin!