S_Punch_1891

59

En Sortebroder. Dagens thème de conversation er Monsieur Lange, denne parisiske modernité, der i over 300 Aar ikke har været set i Kjøbenhavn. Den celebre Rejsendes af en ube­ hændig Barber skarpt skaarne Ansigt, i Forbindelse med det for en Journalist fin-de-siècle sjældne Særsyn af en katholsk Katholik, der bekjender sig til den katholske Tro, var gyldig Foranledning til at genere ham med en Visit. Enfi7i , — quelle heure est-il? Man maa jo søge den højeste Op­ lysning, naar man vil tjene et Par Kroner! Monsieur Lange modtog os i sin Salon d’étuderie. Ah, —men hvilken Salon! Vor Kompliment for denne Salon. Han var Vid-klædt med disse allestedsnærværende Øjne, som nu en Gang er en Faible lor os Chevaliers d'Integade. Sirlig hang den sorte Diplomatfrakke om hans intelligente Liv. Koket slog han sine Folder med den hvide Haand. Mindst havde man ventet en saadan Repræsentant for disse Evropæere, der paa den frie Tænknings Omraader ere saa berygtede i dette Land. Han lignede mere en polsk Semit, der er i en øjeblikkelig Forlegenhed for en Statsunderstøttelse. • Mon ftère a un jardin, et ma sœur n' a ftas un jardin ,* sagde vi ved Indtrædelsen. Dybt greben af dette Ollendorfske bon mot for Begyndere, svarede han os sans façon : »Ah, min kjære Hr. Integade? De ønsker at vide min Mission? — Que fa ir e ? — Min Mission er at tale for døve Øren i dette usle Land! — Man vil grine af mig, men man vil høre mig, — og la réclame est faite.* Noget forundrede over denne Udtalelse spurgte vi Mon­ sieur Lauge om Kejseren af Kinas Forhold til Sukkerplan­ tagerne paa Madagaskar. Herom ytrede han med stigende Indignation, at den subjektive Livsopfattelse efter Schopen­ hauers Theori stod i absolut omvendt Forhold til Jødefor­ følgelserne i Rusland. Det var Overmenneskets Agt at for­ blive i Modernismens Børne-Hus, indtil Apostelen Nietz- sches private Klinik atter kunde tale sort i den evropæiske Koncert. »Fermes la ftorte! « svarede vi med den os medfødte aftlomb d ’esftrit, idet vi af gode Grunde ikke ønskede at fordybe os nærmere i dette Emne. Med vor uforlignelige Behændighed førte vi Samtalen hen paa Parnells Opfattelse af Selvmordstanken som Livskraft, med særligt Hensyn til Oprettelsen af en literær Variété. Monsieur Lange besvarede vor spirituelle Forespørgsel med en Ovenuds-Haandbevægelse à la mode ^ ’Integade, - »Det er mig personlig saa knuschen- des ligegyldig, om det Heibergske Ørefigen rammer i Bad­ stuestræde,« erklærede han; »men for Sagens réalité skal jeg bemærke, at jeg selv er en slagen Mand. Jeg er falden for mine to Skygger; Ernst og Eedvard!« Og hans Stemme skælvede, da han nævnte disse Navne. Sluttelig udtalte Monsieur Lange sig om det agrariske Spørgsmaal. Kort udtrykt vnr hans Stilling hertil den: »Hvad nytter Havelodderne, naar man ikke selv kan faa det store Lod af Statskassen?« Efter at vi saaledes havde skaffet os indgaaende Under­ retning om den katholske Kirkes indre Forhold, rakte vi Monsieur Lange Haanden sans comftaraisb7t og tog der­ efter Afsked, idet vi med et galant: •»S'il votis ftlait!< gjorde ham vor Kompliment. Vore Læsere vil nu selv have Lejlighed til at beundre denne Lækkerbidsken for os Pa ri­ siens de Cofte7ihague. S g n o ( r a n ) t u s . E f ter.sk ri ft. Under denne Artikels Ombrækning er det med Beklagelse kommet os for Øre, at vi atter har været Offer fos en brasiliansk Fejltagelse. Den sorte Bro­ der, vi opsøgte, var ganske rigtig evropæisk Missionær; hans Navn var derimod ikke M onsieur L a n g e, men M on sieur G eorg B randes. Artiklen taber dog derved intet i Interesse. — Voila tout!

» S g l p S , En .farlig Bande.

M el.: Fredmans Sång No. 27. :l:Banditter :|: Des værre blandt os groer. Men vi maa sandelig dog være glade, Saasom »Organet« i Integade :|: Beskytter :|: Vor By mod Brand og Mord. :|:Saalunde:|: Oplyste B en th e im s Blad, At en ugudelig Bande husered’ Ganske gevaldig i Jagtvejskvarteret :|:Og stilled’:|: Til Plyndring Rad ved Rad. Hin Bande:|; Var umanerlig stor. Tænk, den bestod af et Par Regimenter A f de forsorneste Thronprætendenter, :|:Der saas paa:{: Et Jødeblads Kontor. :j:Den ruged’:|: Nys ud en skummel Plan: Saasom sinOndskab den inte holdtStyr paa, 1 Frækt hos enSmedesvend satte denFyr paaj :j:Og gjorde:|: I Sølvtøjet et Ran. Saas „ Politiken“ i Firspring at jolle Bort, alt hvadRemmer ogTøj kunde holde, :|:Og started’ :j; Som første Sprøjte her. :|:Hver »Nejer«:: Hang i som Sprøjtemand; Og,saasomdog lidtHumør var i »Sprøjten«, Gik for dens Pumpeværk Ilden sgu fløjten, :,:Og Blusset:]: Blev til det bare Vand. ^ :|:Paa Banden:]: Fik sluttelig man K ig: — Den var identisk, som senere spurgt er, Med den skinbarlige Lampevejsmorder, :]:Som osserj: s »Organet« snubbet fik. Q :|:Moralen:;: Er ellers ganske klar, A t „Politiken“ , som raaber blandt andet Nok saa gemytlig med »Lys over Landet«, :j: Lidt hyppig :|; En Tyv i Lyset har. :j:Men flux fra:j: Sit Integadekjær

yJ’j