S_Punch_1891

58

Men K e j s e r e n har i en løftet Stund Hans Ord kaldt pure Chikaner Og sagt, at B is m a r c k kan vente med Grund, At slemt i Forlegenhed for sin Mund Han kommer, før han det aner. — Ja, saadan en Ende kan Statsmænd faa, Som med »Annek t e r i ng« begynder: A t Kejserdømmets Besidder maa Som „ m issliebig “ stemple dets G ru n d e r! Daøenø Vifounfoere. 3iu8treret Opfinbter* og M ikfeniUTibenbe. Dm fjttorlebeS gamle 9ti«ba8mænb Mitter fom npe. @om SB.Dtneseit Ijatter opfundet, fforølag til en 2Uberbom8*For» førgelfeSanjialt for ubemtblebe ØtiSbagSmcenb. @om e3 fatter ttceret i tugt $ufet og berfor ej tjattet 9h}tte af Øiftoatten. Naar 9tisdasmænd biir gamle, bliver de ofte gale i Rovedet. Undtagen de, fom haver haft bf daalige Ho- der hele deres Liv igjennem. Og £øgsbro, som kun er gal i Kalotten. Men da de dog skulle hauge saa meget i Hodet, baade Dl og Sukker og anden Spærritus. Og naar de bliver aalede, bliver de ofte Slalehovede. Og Risen-Grødhoveder, derfom Tolden tas af Risen! Men nu ser man ofte, a gamle provisorier er bleven Sotn nye, naar de er blevet henrettede i Folke-Tingen. Naar saa gamle Risdasmænd ogsaa fik Hoedet kappet af, Saa kom der nok nye i derfes Sted. Men hvem der ingen tøovede har, er det værft med. For de maa vel saa blive, &vor de er. Og mange er det ogsaa ®a lt med, fom haver taft Rovedet. Som den fiore Høvding 33erg, som tafte det ved Holstebro. Han behøver der- f»r ikke at være bange, fordi han ikke haver noget at mifte. De første, som jeg ville kappe Hoderne af, er følgende: £ø rup , som saa ©lipper for at bliver fmittet afSio Kopper eller SeTvSfioers-Mani. Hvis han da ikke aller- æde er bød deraf. Og desuden vil han ej have Hoved­ staden befæstiget og har vel derfor ikke 9ioget imod, at Rovedet ©kils fra Kroppen. E ed vard B rand es, som saa kan komme med i sin ftore Broders næfte Hoved-Strømnihger. B ing, som haver en Gang brændt en £oved33og og derfor helst vil ttære af med Hodet. H en n in g Jen sen , som selv haver kniven i Ærmet og defuden ikke trænger til dette Siv, fordi han haver nok i det næjie. Og desuden kunde jeg nok lie at faa Hovedet af Bajer. Men jeg veed ikke, om dette laer sig gjøre. Fordi om han Ijaver fjoget. Og der er jo nok, som gjerne vil være Stisdasmænd. Hvis da Diæterne blier forhøjede, Som de nok skal. Og maaske kan saa W. 2)inesen selv blive Risdasmand. Hvad jeg gjerne saa. Fordi; om nogle '2lar saa fan vi da paa den Maade blive af med ham. Og saa vil jeg skrive et Sfagtbrev over Ham, Som jeg fjaver digtet, aCiirbøbtét Hans Hansen. Opfinder og melanigf! ©fem.

Derovre fra Grænsen, hvor jævnlig Magt For Retten var Stedfortræder, Blev os det Budskab p r . Jobspost bragt, A t B is m a r c k skal sættes i Rigets Acht Og straffes som — Hø j f o r ræd e r ! Den Kantsler, som fordred’ behørig Respekt Hos Lave saa vel som hos Høje, Man truer saagar med den s amme Konfekt, Som A rn im en Gang maatte døje!! Den Kunst at holde stram Disciplin Var B is m a r c k særdeles stiv i. Men, naar han saa selv skal finde sig i’en, Saa kniber det for ham, og ugenert Klin Tildeler han stakkels C a p r i v i. I Journalistikken han er i sit Es, Her gjør han sin Eftermand Knuder, Hvis Aarsag, man alt saa smaat en Proces Som »R i g s f j ende « Fyrsten bebuder! — At Konkurrence med Brødnid gaar I Spænd, er en gammel Sætning, Som Nyhedens Interesse dog faar I T y s k l a n d , hvor Kantslerne forestaar En Ko l o n i a l f o r r e t n i ng Med Bolværksplads for germanske Ideer Og ægte „ sittlich “ Fortøjning; — Men, nu e r det ik k e B is m a r c k mer, Som skaffer Butikken Søgning! Han giver, hvor han kan se sit Snit, C a p r iv i en Overhaling Som den, der har sprængt Geschæftens Kredit Og bfagt den paa Randen af en Fallit Paa Grund af daarlig Betaling;

Butikkens H e lg o l and s-Hummer har En Tanke, han svær’ ved sin Adel, Desuden dens Dadler fra Z a n z i b a r E r ikke saa helt uden Dadel.