S_Punch_1891

50

Og medens F r e d e B o js e n protesterer Mod C h r e s t e n og hans glade Alderdom, Og mens det gode danske Vrøvl florerer I hver en Hjerne, selv en ganske tom, Mens braadne Pander og mens flækte Skjolde Bebudes af B e n t h e im d a ls Hanegal, Forskanser B a j e r sig bag sine Volde I Ho r s e n s og erklærer sig nevtral. Men i en evropæisk Krig passerer Det tidt, man krænker selv nevtralt Gebet, Og næppe nogen Stormagt g a r a n t e r e r Den arme B a j e r hans Nevtralitet, Saafremt en E m il B o js e n s k Undergjæring Blandt Vælgerne forvolder ham den Kval, A t give ham ved næste Valg Belæring Om Faren ved at holde sig nevtral. Fast By-Theater-Liv i Ravnekjøbing. Redaktionen har modtaget følgende Indlæg fra Ravnekjøbings sceniske Kunstnere. Da de omhandlede Emner har saa stor Betydning, at de maa vække den mest levende Interesse hos vore Læsere af alle Kjøn og Aldere, har vi selvfølgelig optaget dem med Kys- haand. Til nærmere Oplysning for Udenforstaaende indrykker vi samtidig de forventede Indlæg, der i Aarets Løb vil blive os tilstillede. I E e b ru a r 18 9 1. Hr. Redaktør! Eftersom jeg af Princip ikke skriver i Bladene, heder jeg Dem velvilligst optage denne Skrivelse. Je g har under Dags Dato sendt min Di­ rektør en Opsigelse, hvilket jeg finder er en saa op­ rørende Handling, at den bør meddeles mine fyrretyve- aarige Velyndere. At Theatrets første Elsker lider af vilde Øjne og opspilede Næseboer, er nemlig et til­ strækkelig oplysende Vidnesbyrd om hans skumle Indflydelse paa Direktøren, hvorfor jeg hermed over­ lader disse Individer til Publikums Behandling. Deres ærbødige K om is k e Dame. Hr. Redaktør! A t jeg ikke har engageret en saa be­ tydelig Kunstnerinde som den komiske Dame, vil i Uind­ viedes Øjne være et Bevis paa, at jeg er fuldstændig upaa- virket af min forste Elskers Indflydelse. Da hele denne Sag er Publikum aldeles uvedkommende, beder jeg Dem offentliggjøre min Erklæring. NB. Fineste portugisiske Vine fores stadig paa Lager. Bestillinger effektueres prompte. D ir ek to r en . Hr. Redaktør ! Den komiske Dames Angreb tilbage­ viser jeg med dyb Foragt. Intet vilde være mig fjærnere end at lege Jnlia hopsasa med en saa ubetydelig Kunst­ nerinde. At jeg aldrig har lagt nogen Kollega et Halm- straa i Vejen, kan min forrige Direktør bevidne; jeg forlod kun hans Theater, fordi min Kollega i Skurke­ faget fik Roller, skjønt jeg skriftlig havde betinget mig, at en saadan Hensynsløshed mod en Kunstner af min Rang og Betydning ikke burde finde Sted. Deres meget ærbødige F ø rste E lsk e r. Hr. Redaktør! A f Mangel paa Beviser henviser jeg min Sag til Domstolene. Med Agtelse Deres K om isk e Dame. Kjære Redaktør! Det er kommet mig for Øre, at Theatrets Elskerinde kalder mig en intrigant Dame. Jeg _

D aa fik man, hvor utrolig det end lyder, I Folkets Thing med Øl-Debatten Bugt, Hvis Aarsag Vælgerfolket højlig fryder Sig ved den Hoben Taler, her blev brugt. Des værre det umuligt er at dølge, A t mangen Moderat og Radikal Hinanden vil for den Sags Skyld forfølge Ved næste Valg, — men B a j e r er nevtral. Kjæk satte N. J . L a r s e n H ø r u p Stævne Blandt Vælgerne, naar Samlingen er endt; Til Gjengjæld blev paany den gamle Revne Imellem B e r g og T a u b e r sammenbrændt ; Skjønt Venstres næs t e Delegeretmøde Til Klammeri vil give nyt Signal, Saa gjør det ingen Ting; man kan forsøde Sig med den Trøst, at B a j e r er nevtral. Skjønt hele Vrøvlet denne Gang sig drejer Om, hvad der særlig ligger ham saa nær: Hvor højt man nemlig skatte bør en B a j e r , Som destilleret er med Undergjær; Han med et Sideblik til Horsens-K redsen Og til den storpolitiske Moral Holdt sig til Freds- og Voldgifts-Hypothesen, A t det er raadeligst, man er nevtral. I hine skæbnesvangre Øjeblikke, Da mangen Ba j e r s Fremtid stod paa Spil, Votered F r e d r i k B a j e r : »Stemmer ikke!« Nu kan de andre gjøre, som de vil! Lad B e r g nu fægte kun med aaben Pande Mod Syltetøj — hans fordums Ideal — Og H ø r u p ved hans Side trofast stande! Hvad kan det nytte? — B a j e r er nevtral.