S_Punch_1891

46

drede none a Utrøkkene, fo r Æ gs embel i Sieden fo r ■»Stok* faareslo je fSpansgror*, f o r de fo rslaa r Dræn­ gene bædder va de er, aa der ka lissaagodt gaa ti Fengre paa- et Spansgror som paa en Stok, aa i Sieden fo r et Rev, faareslo je fen Enne «, fo r saa gaar der lie akkurat ti Spansgror paa en Enne, va der jo nok ka være rituelt, naar bare Ennen er go, aa i Steden f o r »en Kede* velle je saa ha, at der sku staa »et liberalt Grondlovstog «, fo r saa gaar der lie akkurat ti Ender te saadant et Tog, ves de da gaa r i Længten. Aa alle di andre D r æ n o e syndtes saa got om midt Forslav, a je stragks to fad t paa a uarbejte en ny »pragtigsk Rejnelov f o r Borrer- aa Almulieskoler*, aa en a Obgaverne lyder saadant Naar en Kogkepie stekker g Fengre i Sobben, hvormange Haar æ der saa i Gryden} Aa va Madtematekken andgaar, saa har je berejnet, a naar man ska udrage Roden a en Nejl, saa bier Fasittet en Nejlerod; men da je kom ob te en Forlægker f o r a tale mæ han om Udgielsen a Rejne- bogen, velle han igge gie saa mejet i Hunerar, som der ka legge paa én Nejl, men de gor nu igge Noed, fe rd ig je fa a r nok Skqllediregsjonen te aa avtorrisere den. D er er dov inu none Smaateng, som vi er egge regii enie om, f o r Ogtavius Hansen holler paa, a en Lidter ska kalies en Krogge; men Aron fakobsen holler paa, a Kroggen ska hedde Lidter, f o r han er lidlerrær Venstremand, aa derfor ved han got, a Kroggen gaar saa længe iel Vands te den komer hjem uden Hanke, saa de foreløblie Resultat æ kons been, a vi Fastelavns Manda ska holle et Mødde i den Andledneng aa drøfte Problæmet Krogge eller Lidiér, saa de bier vest igge Lidter olme Worte, som vores Sanglere saa tit snagger om. Men je fa a r nog Rejneboven fæ rti te de nye Skolleaars Begønnelse, aa saa ve je telejne Ogtavius Hansen Boven, fo r de er dov liegot hans Ide, som je har telejned mej. Skolie han i den Andlemng fa lle paa aa ligge Sav an imod mej f o r Plagiadt, saa har je jo altid den Udvej aa angasjere ham sæl som De- fendscr, fordig saa kan de dov igge gaa mej være, end som a je taver Saven, aa saa ka vi begge to bie gram i Hu, skønt han vel ha Oret » Gram « avskaffet ontagen i Telegram og Epigram, vor der igge legger noen Vægt paa, va Maal a vi maaler mæ, naar vi ska maale Ræagsjonen Skæbben fuld. Din hengivendes E in a r J o r rensen . P. Skr. Hvordan gaar de mæ jeres Maalstræv derobbe} Ka den gaa paa de nye Metersystæm mæ Tiere aa Ilunredé, eller æ Hundrede aa et nu u je}

Katzen j ammer. lør Sukket fra de Stummes Lejr, Fra Skæbnens Stedbørnskare, Der med og uden vunden Sejr Tør knap et Haab bevare; Som Katte maa de snige sig Om Grøden; tænk, hvor måttende. Theatrene er Grøden, — jeg Nu synge vil om Kattene. Med mørke Blik og Havelock Gaar Th eod o r som Skygge Omkring Kasinos Mønster-Flok, Hvor Alt er Fred og Hygge; Nu er han jo, — thi han saa tidt Har kaldt sig selv beklagelig Forgæves snuser A u g u st til Lidt Duft fra Thespis-Kærren, Endskjønt han kun som Huskat vil Ha’e Plads hos Kammerherren. Ak, ogsaa R o b e rt blev vist a’ ; Han faldt for Oprørskrigerne, Fordi han ikke vilde ha’e En Rolle i — „Intrigerne“ . »Carl N ie lse n i sit schwarze Flor 'Paa Pengesedler sutter; Som Skibskat sad han lunt om Bord, Men borte er hans „Gutter“ ! Om S e v e r in som sulten Mand; 1Det kaldes Broder-Kjærlighed. SelvD rachm ann har nu tabtsitSpil; >Han som Parnell gik paa’en Og bær’ sin Knejpe, som han vil, — Naar blot han kunde faa’en! Han fjældhoj var og klippesejg, Men, da saa 01-besværgende Han fik et kattegorisk Nej, — Kom kun en Mus af Bjærgene! O, Læ ser! Ynk den svare? Nød, > De Ventende maa friste, Timens de om den varme Grød jP aa Fløjelspoter liste! Men, naar saa Grøden brænder paa, TTmulighedernes Jo h a n Gaar i Certota-Herlighed

■ & C -

j Som Følge af Dagmare-ndt, — f Paa R iis-D iæ t og svagelig!

~ \

Saa klares alle Minerne, — Og Kattene hverandre naa Tu Trost for Kattepinerne.

Fo raa rsg røn t.

Kere Bob,

Nu er der liegot begønt a kome Slav i vos Fremskidlsmcend her - nere, aa de æ liefrem storagtig, saa mange Problæmer , som vi Sidter unner Debadt f o r Tiden . Som fo r Ægsembel hade Høieste - redtssavfører O g ta v iu s H a n s e n forleden Da faareslaet a benævne ^ ^ ¡ g d i nye Maal- aa Væktdeler mæ danske Navne, som Stok, Fenger,

..

J\h fuliane Petersen: God Dag, søde Fru Schrøder, ja Tak, bare en lille Kop, for jeg skal lige hen og vakci- neres mod Kopperne, som vi jo nu har faaet igjen, efter hvad der staar i »Politiken«, og som jo skal være saa far­ lige. Saadan døde der en gammel Kusine til Petersen for­ leden Dag, for Resten mere af Alderdom end af Kopper, men hun havde da haft Skaalkopper en Gang i sin Ungdom, og De skulde dog tage Dem i Agt, søde Fru Schrøder, for De kunde let faa Deres Teint spoleret, og jeg synes ved Gad, De skulde gaa med hen og faa lidt Lymfe, som er ganske gratis og altid maa være en lille Adspredelse for Dem, som saa sjældent kommer nogen Steder ellers, og jeg

4 >ufli

ftfe jt aa Haar neretter, aa Rev, Kede aa Nym il op- ^ etter, aa je to stragks Ideen ob aa faareslo Anvændelse a disse Navne til Skollebru i Rejning, ide je dov æn­