S_Punch_1891

39

— Det er Meter-Maal. O c ta v iu s har lært mig det. Du maa ikke sinke mig jeg har Hastværk. — Hvor skal Du hen? — Det skal jeg saamænd sige Dig. Du veed jo nok, at min Datter M ine er bleven forlovet? — Igjen? . . . Hvad Numer er det nu? — Det er et godt Numer; men hans Bestilling er ikke rigtig indbringende. — Han er maaske Fabrikant og gjør i kunstig Is? — Nej, han er ikke, han er misfornøjet. Han lever af at gjøre sig umulig, og nu løber han rundt medhele Familien for at faa Emploi. — Naa, han er altsaa ansat ved Dagmartheatret? — Ja. naturligvis. Det vil da sige. paa> en Maade. Han er en af dets væsentligste Støtter, for han kan bruge ti Fribilletter hver Aften. Men nu gjør de jo Alle Rebellion deroppe. Derfor maa jeg ud og skaffe ham noget Andet. — Saa skulde Du gaa op til B e n th e im , det er saa- dant et rart og alvorligt Menneske. Kanske Du saa kunde faa ham alderdomsforsørget. — Den gaar ikke, Lassen! — Min Svigersøn har desværre ikke været i Tugthuset. Nej, jeg har en bedre Plan: Han skal være Theaterdirektør! — Du si’er No’et, Madsen! Naar man i gamle Dage ikke duede til Andet, gik man til Landvæsenet. . . — Og nu bli’er man Theaterdirektør. Akkurat,Lassen! — Ja, men troer Du nu, at hans K ap ital................ — Hæng Skøjterne ind, Lassen, vi har Tøvejr; — jeg mener: hold op med den! Min Svigersøn har s’gu ingen Kapital. Statskassen betaler. — Gjør Statskassen? — Begribeligvis., Hvad skulde vi med en Stats­ kasse, naar det ikke var for at E e d v a rd og min Svigersøn kunde ba’e Noget at tømme? Først betaler Staten, for at min Svigersøn kan staa med en Taa i hver Provinsby og spille klassisk, og saa betaler Staten for at faa alle de andre Direktører lagt paa Ladegaarden! Det er det, man kalder Interesse for Kunsten. Jeg har allerede faaet min Svigersøn anbragt i et Lovforslag. — Ja, men det Lovforslag vinder vist ingen Bifald, naar det bli’er forelagt »Cortes«. — Saa »presser« vi det igjennem, — vi har Pressen paa voresches Side. Naar vi bare faar en klassisk Direktør, der vil spille »i Provinsen«, saa er E e d v a rd sgu i sit Es, Mand! Lad saa kun de andre Direktører synge »Ach, du liber A u g u st —«.

— Smaa Slag. Madsen! Han maa da først ha’e so­ lide Referencer. — Ja. Gud bevares, Han har en Gang spillet fallit paa en Keglebane. Det var omme i Brockens Bod, og da skjældte de ham ud Allesammen. Han er go’ nok. Jeg skal sige Dig. den Gang havde han en lille Svagelighed for at spille i højre Spænd, men nu vil han jo bare gi’e »et Besøg« saadan over det Hele. Det klarer sig nok Alfsammen, naar man har en Ven i Thea- terkommissionen, som Chefen siger, naar han. ikke skriver i Berlingske. — Ja, men hør nu, lille Madsen! Uden Skuespil­ lere kan I jo ikke spille! — Du vrøvler, lille Lassen! K und e vi spille, kunde vi jo s e lv betale, — hvad «kulde vi saa med Statskassen? — Naa. men ligemeget! Vil Staten ikke betale, s a a ............ — Saa gaar I om i en anden Gade? — Jeg vil snarere sige, at saa gaar vi om i en an­ den Ø ste r-G a a rd . Vi hitter et Aktieselskab, der ikke kan begribe, hvordan det skal komme af merl sine Penge. For ser Du, A n d e rse n har Privilegium i Jern­ banegade, og derfor vilde han* have Privilegium i Amaliegade, fordi R iis har Privilegium i Jernbanegade- altsaa maa Andersen ikke have Privilegium i Amalie­ gade, — saa stryger vi ham. Men nu har W a tt Privi­ legium i Amaliegade, fordi han har Privilegium paa Nørregade, og A b ra h am s har Privilegium gaa Nørre­ gade, fordi Watt har Privilegium i Tivoli, altsaa maa Watt heller ikke have Privilegium i Amaliegade, — saa stryger vi ham . Saa er der en Broder til den Riis, der har Privilegium i Jernbanegade, og han vil have det Privilegium paa Nørregade, som Wattikke har i Amaliegade, altsaa kan Abrahams ikke have Privilegium paa Nørregade, — saa siryger vi ham . Men, naar Riis’es Broder har det Privilegium paa Nørregade, som Abrahams ikke har, fordi Watt har det i Amaliegade, hvor han ikke maa have det, fordi Andersen vil have det, som ikke maa have det, fordi han har et i Jern­ banegade, som han ikke har, fordi Riis har det, saa kan Riis ikke have det, fordi Brødrenes Faders Penge ikke kankonkurrere med sig selv, — og saa stryger vi ham . — Puh! — Ja, men naar de Allesammen stryger.. . — Saa dirigerer min Svigersøn det Hele! Du kan tro, h a n kan, — for han har det, man kalderat helde ny M øn ster-V in paa gamle Privilegier! — Go’ Morgen, Lassen.

aldrig prøvet det før. Det er

Og Forslag har Ministeriet bragt, Der skulde rette de Fejl. som sagt, Men hidtil Forsøget er glippet. Snart frygted’manhist, snart frygted’manher For mulig at se sig gaaet for nær Og ved næste Valg blive vippet. I Aar er Sagen fremme paa ny; Vi ser i det lifligste Morgengry De femogtredive Svende, Der nu ville møde med al deres Vid Til saglig Id og til daglig Strid Imellem Partierne tvende. I »Højre« og »Venstre« — ja, hvor man ser, De smiler og leer til Ministrens Ideer, Om end Enkeltes Smil er lidt syrlig’. Hr, H ørup stiller sig lidt reservert Og giver de Socialister en Snært — Kun K orsgaard er vred og ustyrlig! »Geniet fra Odsherred« kjender De nok? Hr. K orsgaard! ham, derfik samlet en Flok A f C hresten Bergs Dromedarer.

Han skiller sig her fra sin Mester og Ven, Thi, naar han skal frem til Valg igjen, Han aner de tusinde Farer. Ifald hans Kreds maaske bliver delt Og Bukkene skilles fra Faarene helt. O, K orsgaard ! i Agt Du Dig tage; Det vilde jo være forskrækkeligt, Ifald der ej blev tilstrækkeligt A f Faarelio’eder tilbage! Saa var han vippet — det er jo klart! Og det var jo ganske vist ikke saa rart. Men bortset fra Korsgaard-Menagen, Er Forslaget knæsat i hver en Kreds, Især da Diæters Forhøjelse ses Som Flødeskum paa Fromagen. Vor H ø g sb ro i mangfoldige Aar Har kæmpet for Sagen trods ublide Kaar; Først nu i en rigtig Erkjenden Af, hvad der i Reglen gjør Hvermand blød, Han satte Diætefrne som en sød Rosin udi Pølseenden!

De 35,

D er er i adskillige Aar bleven talt, Om hvordan der er noget løjerlig galt Ved Vælgernes delvise Masser, Om Forfordeling af mangen en Kreds, Hvor hnndredeMand gjaldt knap foren Snes, Hvad slet kun med Grundloven passer.

H erm ed følger et illu s tr e r é t A n n o n c e -T illæ g .