S_Punch_1891

38

H avetidende .

Man altsaa ta ’er et Stykke Jord, Som rives maa og pudses; Saa tager man et Meter-Maal, Et af O k ta v iu s e s . Alt gaar saa let fra Haanden, naar Hans Maal med Kløgt man svinger, Fordi der paa hans Meter gaar Ti Negle paa en Finger. Plant saa et Øl-Træ, godt gardert Mod Visnen, Kræft og Falmen, Fra Dynen kommer ellers let Det kun i M a rstra n d h a lm e n ! Men, hvis Du ønsker f r iz s c h e Skud, Maa flinkt Du Træet pode; — Vi anbefale vil den ny, Saakaldte «Ring»-Methode. Hr. Gartner B e n th e im , siger man, I Øl-Træavl brillerer: Han har sin Force i, hvordan Man «Rødder» konserverer.

Saa saare Gartner Boj se n s Frø Han lægger, — kommer Humlen! Men det er Blændværk! — For en Slik Man kjøber hele «Rumlen». Saa dyrker man lidt Kryderi. Pløj Jorden op i Striber Og gjød den med lidt Pibeler, — Men ej fra Orgelpiber! Forsøger Du paa det, Du snart Med stille Undren mærker, At det groer intet L aubæ r-blad Paa gamle Orgelværker. Men fremfor Alt dit W iin b la d s-F lo r Fra hver B’ortræd maa fjærnes, Om end det strutter nok saa vildt Og selv vil nødig «værnes*. Og dog den stakkels, skjøre Væxt, Hvis Skud kun er Aborter, Du skjærmer ej, — den spiser op Af

- B W — - ^ iMu er det Tid, man værner om Sin lille Havetue; Thi Gartnere i Virksomhed Kan overalt man skue. Det Meste bliver rigtignok Som oftest de til Aal paa, De nemlig har den Vane, at De alt vil gjøre Kaal paa.

Art. Arbejdet foretoges ved Hjælp af de saakaldte P resser, af hvilke kan nævnes Hurtigpressen, Viktoriapressen og Sensationspressen. A f disse var Viktoriapressen den mest ufuldkomne, saaledes som det kan ses af et med denne trykt, apokryft Arbejde P o litik e n , der er medtaget saa­ ledes af Tidens Tand,_ at man foruden Titlen kun kan skjelne de ikke ualmindelige Ombrækkerfejl. Dette Blad synes nemlig at have været Organ for pensionerede Fattig­ lemmer, da det kan ses at have indeholdt adskillige fag­ lige Artikler om Alderdomsforsørgelse, der navnlig synes at have været beregnede paa denne Samfundsklasse. Derimod gav Sensationspressen, ogsaa kaldet Skandale­ pressen, rigelig Sværte af sig, hvilket kan ses af de endnu bevarede A fte n b la d e . At disse spillede en overordentlig stor Rolle i Datidens Kulturudvikling, fremgaar af den historiske Kjendsgjerning, at de mest blev læste i smaa afsides liggende Kabinetter, som de læsende trak sig til­ bage til for at kunne nyde dem uforstyrret. Kjøbenhavns Kommune skal endogsaa have indrettet flere offentlige Kabinetter til Brug for det læsende Publikum. løvrigt findes paa Udstillingen Postil- og Salmebogs- literaturen talrig repræsenteret. En stor Del af denne skyldes den her i Landet paa den Tid meget udbredte Orden: de smaa Sortebrødre, som reddede ikke saa lidt ved deres literære Virksomhed, og hvem det derfor for en stor Del skyldes, at saa meget af Datidens Literatur er bevaret. Næsten paa alle Boghandlernes Lofter har man fundet store Oplag af disse Bøger, et Vidnesbyrd om, hvor populære de har været. En frugtbar Postilforfatter var saaledes den berømte P e te r N ansen, fra hvis Pen ogsaa adskillige af Dagens Krøniker stammede. Madsen og Lassen.

Punch’s grafiske Udstilling.

I rigtig Erkjendelse af, at den tiltagende Overpro­ duktion paa Bogmarkedet lægger sit Tryk paa Bog­ handelen, har Puneh ment, at B o g tr y k k e t maatte siges at staa paa Dagsorde­ nen. Han har derfor i sine velbekjendteLokaler iKron- prinsessegade arrangeret en Udstilling af fin du siecle- Tryksager fra Slutningen af det 19de Aarhundrede. En Mærkelighed ved

LCe9ifraltrykKenet- / jWitiflJDijiTfciejrife

Datidens Bogtrykkere var, at de næsten allesammen bar Navnet F e r sle v . Det eT usikkert, om dette Navn i. hine Tider har været ligesaa almindeligt som f. Ex. Petersen eller Hansen nu er det, eller om Forholdet er det, at Haandværket er gaaet i Arv til forskjellige Medlemmer af den samme Familie; men vist er det, at vi paa næsten alle Blade fra den Tid finder en Ferslev angivet s6m Bogtrykker. En anden berømt Bogtrykker var den fra Spanien indvan­ drede A s s e l H e n r e sc h e s, der først var en overflødig Forfatter, men senere blev Bogtrykker under Navnet O. C. O lsen. Som det fremgaar af endnu bevarede Udtalelser i hans egne Skrifter, skal han have staaet næsten fuld­ stændig paa Højden af sin Tids Dannelse. Hvad der er bevaret af det 19. Aarhundredes Litera- tur, er forholdsvis kun lidt. Kun en ringe Del af Litera- turen blev trykt, det meste sendtes i Manuskript rundt til en lille Kreds af literært Interesserede, de saakaldte for­ læggere, der efter endt Gennemlæsning sendte Værkerne tilbage til Forfatterne. Forfatterne skrev saaledes i Reglen gratis, og selv naar deres Værker blev trykte, blev de kun kjøbte af Sognebibliotheker og de saakaldte Læse-Foreninger eller -Tasker, men disse sidste skal ikke have staaet paa nogen god Fod med Politiet. I alt Fald er det sikkert, at da nogle af disse i rastløs Læseiver lukkede sig inde i Kjældere, hvor de blev siddende, fordybede i Læsningén, til henad Morgenstunden, blev denne Trafik foibudt. En af de berømteste af disse Læseforeninger var i sin Tid R yd b erg s, af hvem der dog ikke findes noget bevaret Skrift. De Maskiner og Redskaber, hvormed Bogtrykker­ kunsten arbejdede i disse Tider, var af en meget primitiv

— Go’ Dag, Madsen! — Gaa væk, Lassen! Hold Dig tre Tæer, to Negle og en Torn fra mig! — Hvad er det for et Maal, Du taler?