S_Punch_1891

411

og alvo rlig ud, for h an h av d e sle t ingen Juleglæ de. »Go’e H erre! — Cfi’e en lille S . . s .. s . . skilling til en lite ræ r V ariété !« stam m ede den Lille og stak sin Finger sa a lang t ind i M unden, at h an blev ganske sort om ­ kring Ø jnene af A nstræ ngelse. N ordm and en stan d sed e og stirred e længe p aa Liget. H an m indedes en dejlig Juletid for længe, læ nge siden, da h an selv h av d e v æ ret i »Kisten«. Nu h av de ogsaa h a n fa ae t et Tivoli, m en h an s Syngepiger h av de aldrig v æ ret literæ re, og aldrig h ø rte h an en uskyldig B arne­ la tte r fra sm a a sorte Umyndige i P ark ettet. Nu b rast d en h a a rd e Skorpe, som E tab lissem entets iskolde B ajere h av d e lagt om h an s H jæ rte, og dyb t bevæ get tog h an d et lille Lig i sine Arme. — »Hvad h e te r dokker?« spurgte den F remm ede. »Dokker h ed er H e r m a n , Og Dukke-tøj det er m an«, sv a red e den L ange, som stra x syntes, a t h an burde lave et Digt i Anledning a f B egivenheden. — »Saa fa ar dokker tu lle med mæj da!« sagde N ordm anden. — »Aa — for gærne!« ra a b te L iget og spræ llede ud i d et store Tomm e m ed dem — Benene. »Mon om h v ad vi To sa a skal lege?« — »Daudi!« svared e N ordm anden. Men D audi er et n o rsk Ord, d er p aa een Gang betyder N ational og et frit T h e ater og eth v ert T heater, der h eller ikke k an be­ ta le sig. — »Ikke tude, store H o lg e r« , skreg salig H er­ m an til sin lange K am m erat; — »Du natu rlig vis faar F rib ille t til h alv P ris den ganske første Aften!« S aa h ankede den ra re N ordm and op i Liget, og de gik m eget længe, indtil de kom til K ontinentet Norge. M idt i H un d red tu sin dm y lret la a en B arbaresk-S tat, for sa a d a n h ed d er K ristian ia p aa norsk-byzantinsk. D er gik de lige ind i Tivoli, hvor den ra re N ordm and boede. —

»Nu sleller vi til Jul, du H erm an«, sagde h an , — »og til Juling for di h erre K an in erne oppaa, s a ’n!« Aa, h vo r d er v a r hyggeligt! Det v a r rigtig nok kun en H jørnesalon m ed h o telb an a lt U dstyr; m en N ordm an­ den lukkede alle D ørene op, for at det dyre Guld kunde trille ind. D er kom dog alligevel ikke an d et end de indfødte sm aa S orte, for saad an e r »Verdens G ang«; m en de forsikrede selv, at de v ar »en R eservekred s m ed H ovedstads-S ensations« idel norsk -b yzan tin ske e r nem lig et und erlig t Sprog). Nu skulde de holde 25 - A ars Jub ilæ um for Logos' Fødsel — det v a r d e r e s Jul. F or m odigt Selskab det blev ! — Lille A r n e G a r - b o r g gik om kring og stæ nkede »træ tte Mænd« m ed ægte O ftedaler-V ievand, s a a at de ganske glem te, h v o r m ange L æ sere de h av de sla a e t ih jel af K jedsomm elighed; lille K n u t H a m s u n d rak S trindberg-E ddike mod »Sult«; lille G u n n e r H i - H a - H e i b e r g piftede i F in gren e ad den strixe Hr. L eh rer omm e p aa A ulestad, og lille G a b r i e l F i n n e kom slæ bende m ed »to D am er«, d er k unde sige saad an yndige, u vartige Ord, at h ele R e se rv e - K redsen antog dem for literæ re. Aa, h vo r den ra re N ordm and m orede sig ! Det h ele v a r Kaos og S ans- F aço n ; m en salig H erm an v a r selv lu tter »Façon«, saa det gik lige op; for h an v a r jo den afdøde Sjæl i F o re ­ tagendet. S aadan gik det til, a t den stakkels B yzantiner — d er er ogsaa Somm e, der kald er h am Byzan-»Tine« — allige­ vel kom til Julegilde. Af b ar Glæde gik han i S kjorte­ æ rm er oppe paa T ribunen og trilled e en P lo v ; for nu skulde h an leve sin an d en forpinte Ungdom . Men, n a a r Sjæ len til næ ste Aar — paa G rund af visse Aa rsa g e r — er v an d ret til N ordkap for at leve sin tred ie Ungdom, saa skal vi fortæ lle F ortsæ ttelsen af H istorien. Og stak k els H olger? — Ja, h an fik en lang Næse, — — m en det er jo ogsaa en Ju lep resen t. J u le k o rt m ed gode L ø fter p a a F r a h v e rt J u le træ i A a r v i faa. B r y g g e r J a k o b s e n h a r se n d t os et, M æ rk et „ S e h n su ch t n ac h dem F e rd in a n d S chm id t“ !

Ju le k o r t o g J u l e n i p s ^ ^ ^ ?

H am v i dog ej a tte r h av e skal, M en h a n lo v er os e t „N atio n al“, H v o r til S an g og D an s og k jø nn e B en M an k an n y d e sig „en lille E n “. F ra C h ristia n ia h a r H e r m a n B a n g Os b e b u d e t s n a rt en flot P re se n t. P a a h a n s J u le k o rt d e r s ta a r a t se: „N o rd isk lite ra ir V arié té .“ M an tø r v æ re v is p aa, e fte r_slig E n B eretn in g , i d e t „lille L i» “ K om d er a tte r n u en Sm ule L iv , L y s t til n o g et G jø glertid sfordriv . „ Politikens “ p æ n e J u le k o rt L o v e r os Z o l a — a f p rim a S o rt; M en d e t lille „K ø b en h a v n s“ B onbons E r af d en sæ d v an lig e F acon. L id en J u l i u s N o r d s t j e r n e - S c h i ø t t M ed en B u n k e P o esi er m ø dt: L iflig illu stre re t E fte rtry k , K læ d t i G u ld sn it og b ro d e re t R y g . K o l d i n g lo v er os en R ig sd ag sm an d , D er dog B e r g os k n a p e rs ta tte kan. M en, h v a d K o ld in g m u lig ej form aar, Vi m aa sk e fra K o n g en s L y n g b y fa ar — E r u u o g saa K o ld in g væ k, m in V en, V i fra L y n g b y C o l d i n g fa a r ig jen! Gode G av er, h v o rh e n Ø jet se r! Og a f gode L ø fte r en d n u fler!

J u le ro s e rn e s ta a r a lt i F lo r, V iser sig for b a a d e S m aa og S to r: P o e si fra ra a n g t e t D ig te rh jem V ov er g an sk e sm a a t sig a tte r frem . V in g e t P e g a su s i S ta ld e n sto d ; N u d en tra v e r m ed fo rn y et Mod. E e d v a r d B r a n d e s en d ej — h v ilk e t H eld . F ik dog re d e t D y re t re n t ihjel. C h r i s t i a n R i c h a r d t m ø d er a tte r frem : J u l i u s S t e e n b e r g , h a n e r 'rum m e s lom — E j m ed „M user“ b lo t e r h a n p a a Spil, Nej, „S ire n e r“ m a a d e r o g saa til. T rom m er og B asu n er e r 1 G ang A lt til K ræ m m ern e s R ek lam esan g — „H a n d sk e r, Sko og S k in k er gives b o rt A lle rb e d st v ed H jæ lp af J u le k o rt.“ J|