S_Punch_1891

403

— Mit A llerbedste. .Jeg vil b are sige Dem, a t d e t b liv er en f o r n e m A rtikel. Alle »Politikens« Med­ arb e jd e re er b iev n e h v i d e af M isundelse. — P ræ gtig! — L ad m ig se den. — N eh, . . . je g h a r ikke skrev et den. Men jeg b rin g er O plysninger. — O gsaa godt. De kan m aask e ikke selv væ re m orsom ? — J e g ik k e? N aada! — Jeg h a r saam æ n en Gang la v e t en h el V ittighed; m en den gav jeg m in Ven B e n z o n for en Æ ske Antifebrin. Han skulde nem lig b ru g e d en som Stof til et 5 -Akts Lystspil. — Ja , ja , A rtiklen m aa jo ogsaa helst væ re alvorlig. F o r De k an v el væ re alvorlig? — O, Sofie, h ø re r Du d e t? . . . M anden sp ø r’, om jeg k an væ re alvorlig! . . . Og jeg, som m ed saa fine Ord h a r skildret m ine P in sler over det brødefulde F orhold, d er fo rener os! . . . jeg, som m ed dirrende N erv er h a r søn derb id t det k nitrend e A tlask, hvo ri dit slan k e, unge Legem e . . . . . — S top! — Gjern d e t til d eres Ven E e d v a r d , n a a r h a n m an g ler S tof til et ned rin g et 3 -Akts D ram a. Lad os n u komm e til A rtiklen. Som jeg sagde Dem forleden,- e r Punch altid p aa Højden med T idens bræ ndende Spørgs- m aal. Vi m aa a ltsa a hav e el P a r gribende og fyndige O rd i A nledning a f H eibergs-Jubilæ et. Vil De behage a t d ik tere, sa a sk riv er jeg : H e i b e r g fødtes . . . — Ja, d e t gjorde h an . Og det v ar et Held for dette u sle L and. H an fødtes til at væ re en ædel Kæmpe i A an d sfrih ed en s L egioner, m en h an m aatte des v æ rre n øjes m ed en stille, b ram fri Virken. — N ej hør, veed De h vad! — D e n k an De bilde G e o r g ind! — T roer De, at jeg vil serv ere m ine hæ - se re en s a a h aand grib elig And? — Den e r s ’gu altid ligesaa paalidelig som Hei- b erg s egne. — E r De gal, M enneske? Hvor tø r De tale saad an om D agens H elt? H ar De aldrig set h an s V aude­ v ille r? — N eh ! . . . H ar H eiberg skrev et V audeviller? — N aa, d et veed De ikke!! . . . S aa kjender De vel h e lle r ikke en Sjæ l efter Døden? I

— Hvem? H e rm a n ? . . Jo, ham kjender jeg godt. Aa, for et Geni. Hvad for en Skuespiller laber Verden ikke i ham! . . . Jeg mener i Herman, ikke i Heiberg. Skjønt han kunde vist ogsaa nok la’e sig ud paa Scenen. F. Ex. i Neger-Roller, . . hva’ beha’er?, — Er De fuld eller syg? De veed jo ikke en Gang saa megen Besked som en Skoledreng! — Jeg taaler ikke Fornærmelser, Hr. Punch. Vil De krænke mig, skal jeg min Salighed vise Dem, at jeg er Mand for . . . at gaa øjeblikkelig. Jeg gad se, om nogen kan gi’e Dem bedre Oplysninger om Heiberg, end som jeg, — for jeg har selv interviewet ham. — D et var min Tro godt gjort. Talte De saa brasi­ liansk med ham? Eller indbød De ham til en lille Rutsche- Tur paa Stokholms Torv med Christian den Andens Hoved ? — Neh! . . . Jeg indbød ham paa en Bajer. — Ser man det! . . . Hvad svarede saa Hr. Etats- raaden? — Han er ikke Etatsraad; han er Doktor. — Lad gaa! Han var baade Doktor og Professor og Digter. —■Digter? Hvor kan De nu være saa bitter, Hr. Punch ? . . , Naar Mennesket ikke faar mere end ti Øre for Stykket, er han da nødt til at fixe lidt op paa Ænderne. — De mener vel ti Øre for Linjen? — Neh! . . . saa meget har »København* rigtig nok aldrig givet! — Vil De nu ha’e Heiberg ansat ved * København“ ? — Nej, jeg vil ikke, for det er han. Han er saa- mænd ærligt og redeligt Arvegods efter salig Das-Avisen. — Ulyksalige! Jeg taler om den store Digter Hei­ berg, ham, der er død for over tredive Aar siden! — Hva’ be . . . . Nu har jeg hørt d e t med! Hvor kan det falde noget aandsfrit Nutidsmenneske ind at tale om ham ? — Vi modige Unge kjender kun een Heiberg! — Og jeg kjender kun een Dør . . . . herut! Dermed forsvandt den Mindreaarige som et Pust, — og dermed slap Læseren endelig en Gang for at faa en Artikel om H eiberg .

:|:Saa le g e d :j: de Aandsfrihed, de T o. Naa, Herre Gud, det var da ikke saa værre, D e gjorde jo bare lidt Grin med V oi herre,— :|:D et klædte:|: dem yndig, kan D e tro. :|:D es værre:|: det hele var om sonst! Forsaakom December, og saa kom Terminen, Og saa kom nok R egnskabets D ag med R o sin en :|:I Enden:|: paa H enriks fine K unst. :j:Med Taarer:j: de pænt bad om Forlov, N aarR etten blev vred og sa’e : A lles mitMase, Sa’e Brandes: A ch , das w arnicht Ernst m it die Spase, : : Saa slap h a n :j: for Strips,— og det var Shaw! :]: Hans H jemkom st •|:blev fejret med Hum ør; Terminen var klaret og Sylene borte, Og derfor blev alle hans Smaafolk sm aasorte, - ;|:M en det er:|: den m odigste K u lør! :|:Og Børsen:|: drakE rnstesSkaal til Bunds; A lverden jo maatte hans L ykke prise; Og saa var der En, der laved en V is e ; :j:Herer den !:|:— ogsaakom E r n s t i Punch !

:|:N u stopper:): hver Gaardmand sin Tobak, P aaP lettenm ed M ønten i Sokkerne staar han, H vis ikke, — strax En paa K redit-K asssen faar han :|:O g glemmer: [: at sige mange Tak. :|:F or R esten:|: — han K arl er for sin H at; Og derfor skal Pokker nu sidde og slide Med her at besynge hans Sorg og K v id e ! — :|:M ed Andre:|: var det nok værre fat. :J:Hr. B r a n d e s :|: var en frimodig Fyr. D e smaa Blasfem iter til Trøst og Gammen Han mixede Moses og Adam sammen, — :): D et fandt de :|: var saa uhyrligt Styr. :|:E n Dag, da:|: i Børsavisens Vand Han pjasked, saa skreg han: »Nu har vi Skandalen!« Og væltede Dyden og hele Moralen, :|:Form edelst:): han var en »fornem« Mand. :|: Saa drog han:j: til Hr. P o n t o p p id a n ; Hr. Henrik er nem lig saa skrækkelig dydig. . Fy, Læser! lad vær med at smile saa spydig!- :|: Og pifte, :|: se det er, hvad han kan.

L ik v id e re t.

:l: 1 erm inen:|: det er en ækel E n ! D et drypper, det regner, det skyller med Syle, M en ynk elig P engekattene hyle; :|:U h a da, :|: det gaar til Marv og B en! :|:M en aller-:|: som værst det er i A ar; Omtrent li*saa galt, som detaltid har været, Naar Vejret er trist og Protiten fortæret. :|:D ecem ber:|: er v o r »Therm inidor«,