S_Punch_1891

399

P etersen etab le red e sig, m en fra den Dag, da h an kom i L æ re, saa er det jo m eget over tyve A ar siden, m en jeg m aa jo nu g aa ru n d t til de forskjellige Ju b ilæ um er og se, h v o rd an de b liv er arra n g sjere t, m en jeg syn es ved Gud nok, at M osarts v a r noget tarv eligt, for det kan jo væ re m eget kjønt m ed F esta rtik le r i alle A viserne og P etersilia-K on cert i K oncertpalæ et, m en det er jo dog alligevel noget fattigt, og n a a r m an endelig vil hæ dre M anden i K oncertpalæ et, saa skulde de dog hellere give ham et F estm aaltid , saad an som de gjorde ved B randes, for selv om M osart selv er død, sa a v a r d er dog m ange andre, der kunde h av e F ornø jelse a f det, og de kunde jo da i alt F ald ingvitere E nken, m en i M angel d e ra f e r det jo nu blevet saa m oderne m ed et Album m ed A andrigheder. og jeg vil nok bede Dem om allered e nu a t tæ nke p aa en lille A andrighed til P etersen , for d et bliver m aask e nok ikke før om at P a r M aaneder, m en jeg veed jo, at den Slags ikke flyder saa let fra Dem, søde F ru Schrøder, fordi a t De jo er saa lidt v an t til a t væ re aandrig, og derfor er det bedst, at De tæ n ker over det i Tide, og det kan v el ikke væ re saa v an sk e­ lig a t sige Noget om de hvide V arer, P etersen h a r gjort i i de forløbne Aar, f. Ex. a t h an s F orretning sfø relse ikke h a r væ ret A ndet end en eneste sto r hvid Vare, eller at hvis h an blev E tatsraa d i Dagens A nledning, s a a vilde det væ re en fo rtjen t H vidervæ rdighed, eller at h an h a r frem m et H videbegjæ rligheden hos sine Med­ borgere, som F rits G rønbæk foreslog, m en hvis De hellere vil b ro dere et eller an d et til os, saa ta g e r vi jo sa a g jern e imod det, og Sølvtøj er n aturligvis ogsaa godt, m en som sagt, vi holder ikke Jub ilæ um et før ind i det nye Aar, fordi d er er sa a m ange i d en ne Tid, og nu skal det F orenede jo ogsaa til det, hvad d er jo navnlig b liv er til F ordel for Tietgen, og tæ nk, hvor den M and m aa kun ne holde Ju b ilæ er b aad e for D am psporvognen og for h v e r Gang, A rbejdet p aa M arm orkirken e r b leven paabegyndt, som det jo nu er blevet h v e rt A ar i den sidste M enneskealder, og h an fo rtjen er jo ogsaa en O pm untring, fordi h an ikke h a r ladet D am pskibene sejle d eres egen Sø, m en stadig fy ret u n d er K jedlerne, og det v a r saam æ nd ikke for m eget, om der blev holdt en lille Fæ llesspisning p aa A ktier i D am pkøkkenet, fordi h an s Skibe nu sejler ru n d t om ­ kring h ele Jord ens Aktie, og d a h an nu e r G ehejm e- e ta tsra a d i F orvejen, saa kunde h an jo p assend e blive udnæ vn t til G ehejm esejladsraad. F arvel, søde F ru Schrøder, og Tak for Kaffe.

V ed Kaffen .

¿ S Ä

F r u Ju lia n e Fetersen: God Dag, søde F ru S chrøder, ja , jeg skal b a re sidde m ig ned lige et Ø jeblik, for jeg e r ved Gud bleven saa an g rym eret og forkølet af In d flu en d sa, som m an jo nu kalder b aade Snue og O nd tim av en og T an dp in e og n a a r m an er ingviteret ud og vil sige N ej, hvad d er jo e r m eget nem t, fordi det jo Gud ske L ov e r sa a sm itsom t, saa n a a r der b are er En i F am ilien, d er h a r det, saa k an vi bruge det som P aa- skud alle sam m en og saa skiftes vi til det, og i denne Uge e r d et m ig, m en jeg er bleven h elt uhyggelig ved det, for je g syn es ligefrem , at jeg k an føle den rigtige In d flu en d sa k rib le om kring i K roppen, og det skal for R esten komm e a f B aksiller, som jo n u er saa m oderne b aa d e til D ifteritigsk og gastronom isk F eb er og T ubber- kuglose, og tæ nk, jeg vilde saa g jerne se, hvo rd an en B aksille ser ud, m en det skulde naturligvis kun væ re en Indflu en d sa og a f de m indste, for ellers er jeg ved Gud b an ge for, a t jeg ikke tu rd e se p aa den, skjønt F rits G rønbæ k siger, at det er m eget pæne Dyr, der godt kun de pynte i udsto pp et T ilstand paa en V interhat og som v ist nok ogsaa kunde spises, n a a r de blev til­ lav ed e som B aksillesalat eller som B oller i B aksilleri- sau ce, m en d et er jo kjedelig a t have den nu paa d en ne A arstid, da d er jo er saa m ange F estligheder, fordi alle Folk h o lder Jubilæ er, b aade B randes og F ru H ennings og M osart h a r jo h aft og nu skal H eiberg jo h av e og P etersen e r ogsaa begyndt saa sm aat at tæ nke p a a det, sk jø n t h an kun h a r v æ ret etab leret i 17 Aar, m en det kunde h an jo nok hav e R aad til a t runde af til 2 0 , og sa a blev d er jo ogsaa læ ngere Tid til det 2 5 - A ars, og d esud en k an m an jo regne det fra hvad Dag m an vil, og n a a r m an ikke regn er det fra den Dag,

Saa m edte de da paa St A nnæ Plads I Larsens det bekjendte Lokale, Hvor G u s ta v C h r is t e n s e n var ret hvas, M ens M e ld a h l var mere mild i sin Tale. Dog blev R esultatet til sidst, at faa gaar Med ham og hans fidus Achates A a g a a r d . H r M e ld a h l sagde Farvel med et Buk Og gik lidt slukøret ud ad Døren, Idet han vist m indedes med et Suk Den Gang, han var Hr, K unstdirektøren, Hvem A lle sprang for, naar han mon fløjte — H abil Vorsprecher og første Sprøjtel V i andre tænker nu ogsaa vort! Skal om Musæer og H ospitaler Med R igsdagsmænd vi gaa paa A kkord Med General, A rkitik t og Maler, Vil R esu ltatet nok vare længe, Men, det forstaar sig — vi sparer P enge 1

Under V en tila tion !

Den Ene vil have et K ysthospital, Den A nden vil paa Fæ lleden gjærne; Men pludselig meder en General Og snakker om en Husarkaserne, Imedens P i n g e l taler i Tunger I Om Legepladser og Smaafolks Lunger. i N u lægger M inisteren frem paa Bord En Plan, der er artig amputeret, Mod hvilken det samlede Lægekor Har ret eftertrykkelig protesteret. Og det vil vise sig ved Bevillingen, Man slipper Daleren og holder paa Skillingen O ld n o r d is k M u s s u m en prægtig Plads I P r in s e n s P a l a is kan herlig erholde. D et var nu H r. M e l d a h i ikke til Pas, Saa tog han paa sig en Kunstnerrolle, Og for des bedre Planen at døde Han stævnede Folk til et Kunstnermøde

Lt H ospitaler eller Musæer K raft af V enerationens R et /E j hundredaarige Jubilæer ijSkal fejre netop paa samme P let Naar Murene baade er skjøre og skidne, V il sikkert de allerfleste bevidne. A t F r e d e r ik s H o s p i t a l nu har A lt læ nge gjort tilstrækkelig Tjeneste, D en Sag er baade klappet og klar, Og den bestrider vist ikke en E neste;

Skjønt A lle er enige om at flytte, Gjør E nigheden slet ingen N ytte.

»isr* H e rm e d fø lg e r e t illustreret Annonce-Tillæg. '^ 1 9