S_Punch_1891

391

E n æ rb ar F ru Hun, der h a r to H anner, og en lille F rø ­ k en Hun, d er h a r kraftige H an-T ilbøjeligheder, b etrag tes foreløbig som uvedkomm ende B ipersoner. — Det er s to ra rte t, sa a De k jen d er M enneskelivet. Hr. D ram a tu rg ! — Nu g a a r De a ltsa a løs paa H andlingen m ed krum P ro fil.................. — H v a’? . . . E r der ikke m er? — Hm! det m aa je g sige, — jeg h a r aldrig kjendt Mage til H ittepaasom - h ed ! — —- Ingen a f de H errer byder h ø jere? — S aa s la a r vi til! — — Det v a r f ø r s t e A k t. A n d e t H a m m e r s la g . — E fter denne fine og spæ ndende E xposition m aa jeg a lts a a b e ’e de æ rede L ysthavende gaa videre. — H v a’ b e h a ’e r? — — D er er et P a r H errer, der fore- s la a r en L ystsejlad s med paafølgende Skydebane-M id­ dag »i P ro v in sen « ; — hm -hm , ja, — det vilde m aaske v æ re en re t m andig S andruhed, som m an aldrig h ar se t før! — Jeg veed ikke, hvad Hr. D ram aturgen sy ­ n e s? N aa, De ø nsker selv O rdet? — Vær saa a r tig ! H elene B ordings Hjem. Fam ilien er sam let: Idioter og U d h a le r e . Maa jeg b e’e F orsam lingen holde sin B egejstring i T ømm e: nu er vi inde p aa det dybe i M e n n e sk e liv e t! — — Det paatæ nkes at hente Hr. B ording hjem for at sæ tte ham i Stand til at fordøje sine B id stru p m id d a g e . Aa, lille Per, sørg for at d en H erre b liv er b a a re n hjem i B adstuestræ de, h an er b esv im et af Spænding — — K aptejnens lille Frøken s ik re r sig en u d h alen de M usikers A ttest for, at hun er m ed p aa N oderne. K ap tejn en s H jem . H an ta le r afrikansk med sin F ru e og m ed d eler hende, a t h an e r næ sten gift med H elene. H elene komm er ind og y tre r livlig U tilbøjelig­ h ed til a t serv eres p aa Figenblade for aan dsfri O ver­ m en n eskeæ dere. P a a G rund af, at h u n er træ t, b e­ slu tte s dog R ejsen. F ru K aptejnen s p ræ lle r Hvor­ fo r tie r De stille, Hr. D ram aturg ?

H v a’? — E r d er nu igjen ikke m er? — Ja, m en de tre S cener — — N aa, saaled es: syv S cener og to A fdelinger! — Nu m aa De tillade, a t jeg sæ tter mig n ed ! — A ldrig h a r et dansk Skuespil v æ ret bygget m ed en sa a arkitekto n isk Skjønhed. I første A kt: R ejsen b eslu ttes, Ingen v eed d et; i an d en A kt: R ejsen b eslu ttes, F ru K aptejnen ra se r! — H vilken Stigning, hvilken K on­ flikt, hvilken modig, nobel, san dd ru , m andig Modig- N obel-Sanddru-M andighed! — Jeg g aa r ud fra, a tin g e n a f de H errer k an byde højere, - a lts a a : d et v a r a n ­ d e n A kt. T r e d i e H a m m e r s la g . Da de æ rede H errer er for aan delø se til a t kunne tale, vil jeg stra x anm ode Hr. D ram atu rg en om A fslut­ ning. — Den rasen d e F ru K aptejn er ikke læ nger rasend e. H un anm oder kun de æ rede R ejsende om at forevise d eres B illetter for F røken K aptejnen, inden det u sk y l­ dige B arn g aar til sin første Tim e hos den u v artige M usiker. Dybt ry stet p akker K aptejnen sin B aedecher ind i S tanleys m ørke F astlan d , H elene p ak ker a tte r sine F igenblade ud, — og R ejsen opgives . . . S aa gribende er L ivets U barm hjertighed! — Og til a l denne S itu a­ tionens P ath o s fo rd rer Hr D ram aturgen k un lo A fde­ linger! — -------- Jeg vil henstille til den talrige F orsam ling, om de ikke alle fire bifalder, at jeg tilk jen d er vor g eniale D ram atu rg E e d v a r d H am m erslag et? — H ans u fo rlign e­ lige Værk vil aldrig blive spillet og aldrig blive læ st, m en det vil leve i det danske Folks M inde lige fra ln te- gade til H alvasien! — Nu sta a r d er k un tilbage, at den inderlige K unstner m eddeler os T itlen p aa sit u h y r­ lige S kuespil? — Mine H errer! Med m andig R esignation giver D ra­ m aturgen Afkald p a a at kalde det » Ø x e s k a ft!« E nd ikke en saa nobel Titel som »G lem ik k e D a m p s k ib e t« tilta le r h an s frim odige T alent. Som loyal og b ram fri B orger k ald er h an det slet og re t „U n d e r L o v e n “ .

At E e d v a r d m øder m ed en Skjæ rv a Sit lille P und, det h a r vi set. H an vil nu, invita M inerva, Os im ponere som Poet. S kjønt »Juleroserne« i V asken F or Ild og Vand for nylig gik, Som en Fugl F ønix frem a f A sken De sta a r i dette Ø jeblik. S aa e r d er tren d e L exikoner Til H jælp for Folks K onversation; D esuden fik vi >de tre Vonner « Af en re t m alicieus P erso n, D er nu for silde m aa bekjende, At h an m ed disse E ven ty r H ar lav et til sin egen E nde E t slemm e Ris, den sølle F y r! Man ser, a t h e r e r ingen M angel For, som det h ed der, Folk og Fæ P a a et p oetisk D ingeldangel Til F ryd og P y n t for Juletræ . Vort L ands fortræ ffelige P resse Vil K lint’ fra H vede skille ud, Men l'embarras de la richesse K an dog nok volde H ovedbrud.

Hr. B a n g s bedrøvelige Muse Med tvende Sørgespil e r m ødt; I dybe M ollakkorder b ru se F ra H arpen T oner blødt og dødt. Ja, døde T oner vi beundre, P aa dem er denne H arpe rig, Hvad ingen D jævel kan forundre, Da D igteren jo er et — Lig. H r. H e n n i n g J e n s e n e r p aa B anen Hin P asto r O rdet blev forbudt; S aa lader h an nu »Kapellanen« Til Gjengjæld bræ nde a f sit K rudt, løvrigt Julebordet pranger, Som vi det jo forkyndte strax Med store M asser af P re se n te r A f »literære« A lleslags. I M ylren sæ rlig vi b eundrede Vor grønne Ungdoms kjæ re Bog, I Oplag et h alv an d et H undrede, Af Biskop B a l s l e v s Læ rebog. Vi h ilser denne gam le, kjæ re, Højt v en ererte Ju b ila r — F or vore S ynders Skyld foræ re E r n s t B r a n d e s vi et E xem plar.

S? F r a Bo gh y ld en .

I

i e r alt inde i D ecem ber! Den n æ rm er sig den kjæ re Jul, : Og o ver a lt p aa L ivet kæm per M an for d et ra re , fede Sul. M an se r A dresseavisen skumm e Med »Tillæg«, s a a d et k an forslaa, M ens A verterend e p aa Tromm e Med K æm petryk i B ladet staa. F o rfa tte rn e, de giver Møde I M assevis til Juleb ord . D et v id n er om, a t d er er Grøde Udi d en d an sk e D igterjo rd . E r n a J u e l H a n s e n er til Stede Med K ram fra sin M askinfabrik; Vi h ilser R u d o l f S c h m id t m ed Glæde Og S o p h u s S c h a n d o r p h m ed et Nik.

H erm e d fø lg e r et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .