S_Punch_1891

390

N u s p ø rg e s , h v a d d e t B a rn sk a l h e d d e , T il h v ilk e t K o r s g a a r d u d la g t b lev s o m F a ’e r, S k jø n t d e t v a r B e r g , so m i s in V r e d e P a r tie t d e n n e F lø jte s k a r. I a lt F a ld h a r m a n L o v a t m e n e , A t d e tte V e n stre fæ n o m e n F a a r ik k e L o v a t k a ld e sig » d e t r e n e « ; T h i k u n i H ø r u p s F lo k e r n u d e n re n . N e j, G o d tfo lk b liv e r n æ p p e s æ rt fo rb a v s e d e , H v is K o r s g a a r d s V e n s tre , til d e t d ø e r, F a a r L o v a t k a ld e sig » d e t s n a v s e d e « , T h i d e t e r id e lig i sn a v s K u lø r. Under H amm eren . Interiør^m ed Slag i. r \

Det nyeste P a rti.

D e r e r e n N ø d , so m ik k e le t m a n k n æ k k e r S elv m e d e t fo lk e lig t G e b is, O g d e n e r, h v o rd a n V e n s tre s R æ k k e r Ig je n sk a l fa a d e n s v u n d n e T id s J u s t i t s . M e d S o rg o g D rø v e ls e m a n h ø re r, A t h in e D a g e e r fo rb i, D a V e n s tre h a v d e k u n d e n e n e F ø r e r : N u h a r d e t o tte e lle r n i! M e d S a m m e n s m e ltn in g a f I d é o g V irk e ­ lig h e d e n v a r d e r m a n g e T in g i V e je n , Is æ r, d a V e n s tre s E n h e d sm æ rk e D a v e d B ø n lø k k e k o m d e t R æ d s e ls b u d , A t K o r s g a a r d , C h r e s t e n s b e d s te S tø tte , B lev a f » d e t r e n e V e n s t r e « v e rfe t u d . D e n a rm e K o r s g a a r d fø lg e s a f e n S k æ b n e , M o d h v ilk e n a a b e n b a r t o m so m st S ig S ta k le n s træ b e r a t b e v æ b n e M e d d e n g e m e n e M æ n g d e s G u n s t: H a n b le v s a t u d a f M orgenbladet , 1 B e r g s P a r ti h a n s a m m e V ilk a a r n ø d , O g , h a r til G je n g jæ ld S k æ b n e n la d e t H a m s æ tte in d , b le v d e t p a a V a n d o g B rø d . D o g V e n s tre n o k e t s tø r re K o rs fa a r A t slæ b e p a a v e d d e tte K la m m e ri; F o r d i d e t h æ ld te u d en H e lt som K o r s g a a r d , S a a la v e r h a n s ig s tra x e t n y t P a rti. M e d T r i e r , B in g o g F a l k e n s t j e r n e E n S a m m e n s m e ltn in g b r a g te h a n i S ta n d , S o m i v o r O p e ra k a s e rn e P a r tie t B a j e r d is ta n c e re k a n . B la n d t E v r o p æ e r e o g D a n s k e V il S a m m e n h æ n g e n k o m m e le t fo r D a g , A t i d e t re n e V e n s tre d e n e r g a n sk e S om i e t M a d s e n - M y g d a l s k F o r e d ra g . E r b le v e t til d e ts S k ille te g n . F o rn y lig F o lk e h jæ rte t b lø d te ,

F ø r s t e H a m m e r s l a g . — A ltsaa, m ine H errer, . . . n u b eg y n d er vi. Den en este B erømm else, d er d u er i N orden, e r in d bu dt. Æ rede L ysth av en d e m ed fo rp in te H jæ rn er b ed es in d ­ lev ere sam m e til A u k tio n sp ro to k o llen . H va’ b e h a ’e r? — Ja, n atu rlig vis skal det væ re et S kuespil, en a f disse faste og stolte B ygninger m idt i en u ng K u n s t ............... d er b a re e r 25 A ar og et F akkeltog gamm el. — Kil sa a p aa, m ine H errer! — S a’e De S ørgespil? — N ej, det sk al ikke væ re e t kom isk Stykke. Gak til K ristian ia og lig todt, lille H erm an. — Jeg synes, at en H erre s a ’e »Sportsmænd« ? — N ej, d e t g aar ikke. F o r det skal ikke væ re et b e­ drøveligt S tykke; b are m andig Æ rlighed og san d d ru M andighed og æ rlig S an dd ru h ed og sandig M anddruhed og æ dru S an digh ed og . . . - — H va’ b e h a ’er? — T ør jeg spørge om d en æ rede L ysth av en d es N avn og S tilling? — N ordens fø rste D ra­ m aturg, falden efter L ucifer! . . . m eget vel. — H vad b y d er D e? — U dm æ rket: en »evropæ isk« K aptejn, d er s ta a r m ed d et ene B en i A frika og m ed det a n d et Ben i en an d en M ands Bede. — Med F orlov, hvem e r sa a B e­ d en ? — N aa, sa a le d e s: E nkefru Bording, løs p a a T r a a - den og fintfølende, gift m ed en gal Mand og K jæ reste m ed en fo rk ert Mand. Det er en nobel og fo rn em T a n k e !-— B yder De m ere? — Jeg er m ed : H an og Hun vil flygte til A frika for a t skrive sig d eres egen M oral p aa Figenblade. Da H unnens rigtige H an er sindssvag, og da H an n en s rig ­ tige H un er u hy rlig fordom sfri, h a r K ap tejn en alle red e indm eldt sig i T uristfo rening en for frig jo rte E lskende.