S_Punch_1891

383

affabel A ntydning af, at siden B etty Schnells Brudefærd har vi ikke haft nogen Sylfide. Om form iddagen havde vi K atte naturligvis en lille F est — Mælkelaberi nede i Kjælderen. Jeg bød vel­ kommen og bemærkede, at jeg altid havde levet paa en god P o te m ed f r u H ennings, og derfor vilde jeg bede For­ sam lingen labe en U nderkop for hende og give hende et ni­ foldigt M iav. — Saa talte Kammerherren, vi havde indbudt som Hædersgjæst. Han sagde, at det var ham en særlig F or­ n ø jelse, at det ikke var lykkedes ham at forjage Fru H ennings for to A ar siden, da hun vilde give Gjæsteroller i »Lad os skilles ad«. Om saa G oethe havde skrevet en tredie D el af sin Faust og P eter Hansen ogsaa havde over­ sat den, hvad han naturligvis i saa Fald havde gjort, vilde det have været ham en sand Fornøjelse at opføre det, skjønt han ellers ikke yndede den Slags Stykker. Naa, H erre Gud, det var jo det første A rbejde, G oethe havde faaet opført i hans Tid, og man maatte jo aldrig stille for store Fordringer til en Begynder. Skulde dernæst Fruen en anden Gang have L yst at rejse til Finland i sin Ferie, skulde det være ham en Fornøjelse at give hende Perm is­ sion, selv om hun vilde til Lapland med, naar b lot Hr. H ennings vilde paatage sig den U lejligh ed at være Impre­ sario. Hr. H ennings lev e! (M iav!). Derpaa oplæ ste jeg Telegrammerne, der var indløbne fra V enner i Ind- og Udland. D e lød som følger: E inst sagt’ ich, als Sie wissen: »L icht, mehr L icht,« das aber mus ich jetzt gestehen: Gestorbener Geheimerath v. G o e t h e . B edste Fru H ennings! D et er alligevel en rar T ing med de Jubilæ er. G e o r g B r a n d e s . A k ! Gid De dog var kommen til at spille i »Sports- mænd». S e v e r i n A b r a h a m s . Frau H ennings ist in Faust, meinem G ediclit, das schonste L icht, das jem als ich gesehen.

0 Logos, min Logos! Mig arme, frimodige Mand Du svigtet, endda jeg paa længe Har vrinsket, det bedste jeg kan? Hør Taarernes Dryp paa Asfalten?— Her sidder med grædende Ord Jeg ved »Politikens« Vande Og hyller min Harpe i Flor. I sukker, I skræmmende Strænge, De skjønneste, Norden har set? Jeg spandt jer af sitrende Nerver Af primaste Bonitet! — Nu vaander vi os »under Loven« Paa denne fordummede Jord, Endda vi vil bare ha’e »Lov« til At synge uvartige Ord! Vi synger om fribaaren Elskov; — Thi det er jo s a a her til Lands, At Manden er slet ikke hendes, Og Konen er slet ikke hans; Men, se om de hyklerske Danske Har Sans for det noble og fri Og kauschere, fine og modige Menneskedyrs-Poesi! Selv C h e fe n — denne naturlige Søn af min Inte-Aand, Han staar nu som - - Go osforvalter Med Mester E rik i Haand! At man byder Bagerbørn Hveder, Er latterligt, som De jo veed, Men, at man gi’er m ig en Næse — Det er en Uhyrlighed! Naa, —Chefen, han staar under Loven! Men vel skal han agte derpaa: Vi Østerlands modige Sønner, Vi kan baade savle og slaa! Jeg slikker ej kongelig Fløde, Hvor Skam jeg for Skum ikkun faar; Nej, jeg som den evige... .Ahasverus Gaar hjem til min Ø ste rg a a rd . Heldt ud og forstødt vil jeg blande Min Bøst i »Miss Helyetts« Kor,— Thi nu har selv Du, min v o nR o v sin g , Jo sagt de bevingede Ord: »Det i vort elendige Danmark Des værre kun daarlig s(aar til, Saa længe den b lø d e E c d v a rd Faar Lov til at drive sit Spil.« hvi haver

Jeg er bleven ganske levende iglen. F or et Sørpespil — om Sorg og B edrøvelse —

jeg nu skal skrive med P en og Blæk paa Papir og med en R o lle i til Dem .

H e r m a n B a n g .

N u skal D e vel snart have Jubilæum igjen?

IJ e te r S c h r a m .

Schade, dass Amerika liegen soli so lang herfra.

J o s e p h K a in z . D e kan takke B o j s e n og de andre Sammensmeltere fo r , at D e ikke kan tæ lle m ig mellem Deres Tilskuere. Naar vi faar afkastet det provisoriske A ag, gaar jeg igjen i T heatret. H vorledes stem te Hr. H ennings ved sidste F o ik e- thingsvalg? K r e s t e n B e r g . Ogsaa B yens vise Fædre har ønsket at bringe Dem en H yld est paa denne D ag. T ilgiv, at vi ifølge det Princip, der gjør sig gjældende ved den kunstnerisxe Udsm ykning a f Plankevæ rket om Springvandet paa G amm eltoiv, paa B agsiden af dette Lykønskningskort giver Ordet til en af vore m est populære Forfattere. K j ø b e n h a v n s K o m m u n a lb e s ty r e ls e . Paa B agsiden læ ses: K jø b altid O tto M ønsteds Margarine. O tt o M ø n s te d . H jertelig L ykønskning fra D eres gamle J J T h e a t e r k a t .

w * H e rm e d fø lg e r e t illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .