S_Punch_1891

382

Lad saa alle deres brave Ildtilbedere Højt trompete i alenlange »Ledere«, Da vil alle disse lysende Fakler Over Landet gjøre vældige Mirakler!

Sportsmænd ,

F o r a a r s g r ø n t . Jej ka ida fortæle dej som et glæddeli Tidens Tein p a a a egge a l Aansliv æ udød kernere , a vi ha feired en stor Jubéloeomsfest i disse D a e her i Skol­ ien, i Andlening a, at de va akkora t 3 5 M aaneder siden , a A rond Jakob­ sen fig sit føste Nold i dansk S til i den K las , vori han gaaer inu den D a i D a A a v i ville føst ha hat Iiu n sert-

Saavel til Lands som til Vands her til Lands En fortryllende Tilværelse fører, At den fængsler Mænds og Kvinders Sind og Sans. Sportsmænd ses i de fleste Udhængsskabe; Gode Venner staar i Timevis og gabe Paa de svulmende Lægge, klædt i Trikot, Der er fejrede med Hurraraab og Clicquot. Vore Blade til Dagligdags er fyldte Med de stolte Navne paa hver Idrætshelt, Der har vundet Pokaler, kjønt forgyldte, Og Medailler i Fred, men ej i Felt, Fyldt med Navn paa dem, der cykler og der sejler, Og som spiller enten Fodbold eller Kegler, Der om Vintren under Fakler og Faner Henter Kvindesmil paa flotte Skøjtebaner. Disse Sportsmænd har nu i Aar og Dage Lagt Beslag paa Tilværelsen her; De har været os til Fryd og til Plage, Men til megen Bedrøvelse især For de fleste af Omegnens Bommænd, Mens til Gjengjæld de landlige Kromænd Har vist grundig formeret deres Grunker Ved de Ripley-besøgende Bunker. Nu de seneste Dages Affaire Har et andet Slags » Sportsmænd « os bragt; De har havt deres egen Karriere Og en Masse Fortrydelse vakt; Halvvejs har der været Oprør i Staden, Der har næsten været Opløb paa Gaden, Formedelst at Hr. O tto B e n zo n s Stykke Ikke gjorde den forønskede Lykke. At et saadant Overmenneske, der hører Til Flødeskummet af vort Bourgeoisie, Som i Selvejer-Landauer kjører, Holder Kutter og — fineste Pli, Der har » Receptions « i pragtfulde Sale, Der har høstet Lavrbær ved >en Skandale «, At man saadan sans gêne kasserer ham, Det er tydeligt nok, at det kreperer ham. Og nu galper da ogsaa hele Koblet Af hans Venner for al denne Skam, Ja, og Hylene bliver fordoblet, Fordi E e d v a rd deler Skæbne med ham. At Theaterhestyrelsen er grulig Idiotisk, borneret og umulig, Derom er de Alle ganske enige, Baade Underofficerer og de Menige. Nej, lad E e d v a r d komme til Roret! Han er Manden — ja, det er, hvad han er! Lad G re g o riu s d en S to re føre Ordet, Han, Lysbringeren, selve Lucifer!

palæet te aa feire Høitiliheden i men da de hvisle sei , a der dov ikke velle bie Pias te alle dem , der velle være mæ, nøidts vi mæ aa laane et Kvestkammer hos A r ond Jakobsens F a e r, fo rd ig Fam ilien h a r altid et ledit Værelse staaende i den øverste FAasje aa der holt vi saa Grillet aa medto kons Klasens Sbesser som D e l- taere A a je hade skrævet en Sang te Jublelaren vori je hade røflet vores raksjonære Leretambe orrenli a aa sagt om dem a D i brøle, di Stude, aa længes mod Baasen, M e n han kan i M — dem sparge inu A a Visen gore saa meied Løgke , ci je ha tængkt paa og sidte den paaReppetoaret. ves je j aa Dogter S jangdorf sku komme p aa Taarnee sammel aa læse høidt i di kun- servative Klobber omkreng i Dannet vor vores L y rik a natyrlivis ve falle i go Jor. Aa desuden be der holt Taler vo ri vi brugte alle di uvardie Or, som hade vaa- ren brogt ve Fæsten fo r Georgbrandes ; men degore egge noet fo r han pleier jo osse sæl og laane n a a r han kan egge hidte p a a noed sæl. Regtinok hade vi egge noed Fagkeltog men saa va der none a vos som hade køf t en hel Bonge K nalleperler aa di gig ner i Gaaren aa gore Salut te Festtalen. A a je j sku hat K lø den neste D a paa Skolien, fordig mm Vise va fu l a E n g ju rier imod minne L e rere; men da je j onskylte mej mæ. a Visen va lissaa varm , som den va kommen fr a Rimsmædeværg- stædet aa a der va egge mer Meneng i den, end som der p lejer vant og være i Oppodsitionens andre Festsange, saa slab j e mæ en Advarelse Men de æ endda got a v i igge, som obbe hos jer, ha faaet engførdt Nevn­ enger, fo r saa hade vi snart egge en Gang Lov te aa skælle vores Modstannere ud etter Noder D in hengivendes E i n a r J ø r re n s e n . Hæ ls Ija s Oftedal aa spør om han allievel egge kunne passe sit Præstekal et halt A ars Tid inu, fo r Røvenhavns Redagsjon skulle komformeres te Pdaske, aa di velle gerne gaa te Præsten hos han? rka tten spinder.

Kammerherren og jeg var i G alla til Jubilæ et i L ørdags. M en det var ogsaa vores egen B e t t y , — ja, jeg har nu L ov til at kalde hende ved Fornavn, fordi jeg har været ved T heatret saa mange A ar, — der hold t det. H an var i K jo le og tre­ kantet, jeg havde slikket Pelsen og vixet m it Overskjæg. D et var en F est! I D agens A n ­

ledning forkastede Censor et særlig godt Stykke, og sam tlige Fruens K amm erater undlod at m elde sig syge. Om A fte ­ nen var — som en lille Overraskelse til A bonnenterne —- »Sylfiden* om byttet med »Brudefærden«, form odentlig en