S_Punch_1891

879

A p o th e k e re n . Hvor kan man vente andet i dette usle Land? — Ikke en eneste Hykler er jo aands- fri nok til at la’e sig spytte i Ansigtet! F a ç a d e -D ir e k tø re n . Spyttet kom fra D eres Distillator, Hr. Apotheker, — men det var mig, der gav Mund til ! A p o th e k e re n . Ja, hvad ellers? — Er De en Lapsvams, Hr. Direktør, eller er De en af mine Folk? F a ç a d e - D ir e k tø re n . Jeg er s’gu hverken en af Minesens eller Dinesens Folk, — jeg er Geschaftsmand. Og hvad skal en stakkels fattig Direktør ta’e og gjøre i, naar det ikke skulde være i Mudder? — Men, naar man er født til at spille Marquis, er det li’egodt en haard Skæbne, Hr. Sportsmand! — Ach wai, ach wai! . . . . jeg havde bedt saa inderlig tilA h ra h am s Guld­ kalv om en lille Pibekoncert, men jeg har kun faaet nogle Pibestilke, der klapper . . . og det er Frigængere. A p o th e k e re n . Ubegribeligt! — En saa kauscher og saa kongelig kasseret Mixtur! — 30Gram E ed v a rd - ske Uhyrligheder, 30 Gram Ex-Jensenske Bibelsteder, 30 Gram Skorpiongift i B en th eim sk Reform-Aftapning og 11 Gram P e r Andemad for Grins Skyld, — saa er 101 ude. Kan De tænke Dem noget mere aandsfrit og moderne? F a c a d e - D ire k tø r en. Storartet! . . . . naar det betaler sig! A p o th e k e r e n . Naa, — og saa Kryderierne? Hykleri, Idioti, Oftedaleri, Fædrelanderi, . , er der No’et, der mangler? F a q a d e -D ir e k tø r e n . Nej, bevares, Recepten kan De, Hr. Apotheker, . . . . naar den bare betaler sig! . . Men undskyld, den Gang jeg gik i Direktør-Lære, var der no’et, der hed originale Figurer............ A p o th e k e r e n . Hvad skal d e t sige? Har jeg ikke s e lv bladet over hundrede gamle Komedier igjennem for at finde Figurer? — Naa, er de saa ikke originale? F a ç a d e -D ir e k tø re n . D er var ogsaa no’et, som vi kaldte Handling............ A p o th e k e r e n . O, Fordummelse, Du er stor i Israel . . . . nej, jeg vilde sige: i Danmark. Se til vort Lands største Digtere, — Es m a n n og E e d v a rd , har de Handling? Hvordan Pokker kan man handle, naar man skal skælde ud? Nej, min go’e Direktør, kom ikke her og spil dannet lige overfor den eneste vittige Mand, hvis Komedier dør i Norden. F a p a d e -D ire k tø re n . Jeg spiller alt, . . . . naar det bare betaler sig. Men, synes De ikke, at det vilde være billigt, om De f. Ex. tilbagebetalte mig et halv­ hundred Procent for Tort og Kreditspild? Eller mulig­ vis en lille Sum paa 5000 i Erstatning, — det er jo Taxten • A p o th e k e re n . Hm ! — Hør, min Kjære, — jeg skal foreslaa Dem et Kompromis. . , . . F a ç a d e -D ire k tø r e n . Nej, Tak — nu er jeg tilstrækkelig kompromitteret! — A p o th e k e re n . Hvad mener De om at faa et Skue­ spil i Tilgift? — Jeg har netop et liggende: »Farma­ ceuternes Skrue«, Vittighed i 4 Akter. Det handler om en Apotheker, der er ædende gal paa Samfundet og . .. F a p a d e -D ire k tø re n . Undskyld, . . . der er vist Nogen, der venter paa mig! — , A p o th e k e re n . Eller vil De hellere ha’e et Lyst­ spil? — 5 Akter og 9 Tableauer, — Ideen efter G eorg, derfor hedder det ogsaa: »Apothekeren og Doktoren«. Det er en Lucigefærlig Satire over . . . . Men Herre Gud, Mand, hvorfor løber De? (H an synker forundret om i det sidste Numer af » P oli- tiken«. D irektøren løber endnu.)

S an g in sp e k tø rk an ta ten .

Ledem otiver efter nyeste Syngeplan.

I alle de Riger og Lande, Hvor Sanginspektøren henfoer, Man inte — det maa han sanne - Hans Noder for Alvor troer. Snart med, snart foruden Mærke Af Skoser der falder en Regn Til ham, som i Frue Kirke Fungerer endnu som Degn. Saa snart i en Bog man blader, Og S a n n e er Udgiver a ’ en, Man ser strax, det er kun Plader Til Skolernes Syngeplan. II. Danmark, dejligst Vang og Vænge, Trængte til Censur. Den har sannelig for længe Lydt blandt os i Dur. Men nu fik man arrangeret Den for Skolen demolieret. Den Ide sprang ud fra S a n n e Af en Molbo-Pande. Ved hver Bog, han ses fremavle, Er Kritik parat, Og hans stakkels Syngetavle Kaldes Plagiat! Fra de Sakser, Slaver, Vender

Hver en Node strax man kjender. En Ting mangler samme Herre: Det er Takt, des værre. HI. Men, naar for det Sanne og Skjønne man har lidt Modgang i saa mangen grum Bataille, Saa er det dog en Glæde, at Solen smiler blidt Til hans velfortjente Sølvmedaille. Der vanked enMedaille til S a n n e , fordi Hvert et Sangværk, han har fabrikeret, Er dog et Vidnesbyrd om den Kunstindustri, Som Andre skammelig har negligeret. Dog siges for S a n n e , at man kan ogsaa som Redningsmedaille den betegne, Formedelst i hvert Opus, som fra Hr. S a n n e kom, Er Indholdet reddet alle Vegne.