S_Punch_1891

Isblink.

Andre. Men ded er nu alligevel kraperligt, at man itte veed ded. Hør sig mig, Kristen Smed, tror Du, ded er nouet, der bliver bestemt i Forvejen i Almenakken? K r is te n . Je veed sgu itte, Mads Jordmo’rmand, M ad s. Ja, je sgu heller itte, Kristen Smed. Men ded kan de vel ikke sige saadan med Sikkerhed i For­ vejen. De kan jo itte vide, hvad de kan finde paa oppe paa Maanen. Je kan dou itte vide, om itte Ris- dauen skulde have nouet med ded at gjøre. Ded kan sgu godt være. K r is te n . Ded kan osse itte være. M ad s. Ded ka’et osse. Ded har Du Ret i. Men je tænker mig n u , at ded ku’ have nouet med ded lektriske Lys og gjøre, og ded veed je da, at ded er Risdauen, der bestemmer ded. K r is te n . Je er nu snarere tilbøjelig til og tro, at ded kommer af, at Maanen vender den forkerte Side ydad. M ads. Ded kan sgu osse godt være. De har jo i Rejlen Dau deroppe, naarenstid at vi har Nat, og derfor saa kan ded skinne, men se nu kan ded godt være, at ded er en af de korteste Daue, da ded bliver mørkt allerede tidlig paa Formiddauen, og derfor saa er’et, at di holder Mørkning og lader være og tænde Lys. Kaske Petroliommen er dyrere deroppe end som her. K r is te n . Ja, ded er’en jo rimeligvis nok. M a d s. Ja, nouet forstaar man sig jo altid paa de Dele ogsaa, skjønt ded slet itte er saa nemt at hitte yd af ikke. Men Oplysningen gaar jo altid fremad. Der er sgu Folk inde i Ivjøbenhavn, der formelig lever af at sidde i Vinduet og kigge paa Stjernerne. Der er nu ham den tykke Brahe, som der staar om i Historie­ bøgerne, han skal være en af de dygtigste, hvis han da ikke er død, hvad je næsten er tilbøjelig til og tro. Han havde sgu et helt Værksted til ded samme. K r is te n . Ded var da en mærkelig Bestilling. M a d s. Ded er ’et osse. Ser Du, jeg er nu Jord- mo’rmand, og Du er kuns Smed, og saadan har vi jo hver sin Gjerning, og je vil sgu itte se ned pa,a dem, der itte har saa fremragende en Stilling, men je siger alligevel: der er sgu mange Mennesker, som vi lissaa godt ku’ have undværet her i Verden. K r is te n . Ded er der, Mads Jordmo’rmand. Monstro der osse er Mennesker paa Maanen? M ad s. Ja, ded kan Du godt bande paa, der er. Der har da ialfald været før, og jej er tilbøjelig til at tro, at de er der endnu. K r is t e n . Ja, men hvad gjør de saa, naar hun er i føste Koteer? M ads. Saa maa de sgu passe at være paa den rejtie Ende. Men de kan jo osse snart komme fra den ene Side til den anden. Vejen er jo itte saa lang. K r is t e n . Ded er dou kunstig og tænke sig. M ads. Ded er ’et osse, Kristen Smed. Ded er sikkert. Men nu maa je nok hjem og passe min Be­ stilling. Min Kone har været hos tre Koner idau, hvoraf den ene fik Tvillinger. K r is te n . Ja, ded er jo nouet, som kan hænds den bedste. M ads. Ja, ded er ’et osse, men naar man skal have Tvillinger, saa er ’et dou bedre at faa en ad Gange. To paa en Dau af den Slaus, ded er dou lidt rigeligt. K r is t e n . Ded er ’et osse. God Nat, Mads Jord­ m o’rmand. M ad s. God Nat, Kristen Smed.

O

Naa, sikken Svir! — Til Vinter kan Man komme med sin Pige Paa Glatis, uden Spor af Vand Og Vaager og deslige! Paa kunstig Is man rutscher rundt, Asfalten helt kasseres, — Nu skal man være »Isfaltier«, Naar man vil respekteres. Kun Bønderne vil helt fortabt Bese vort nye Island, Hvor Hestene af Træ er skabt, Og Gødningen bli’er Isvand! — Der flyver Kjøbenhavnerne Imellem Blus og Standere Og varmer Isens Flade op Med lie’saa flade Brandere. Der mødes Store, mødes Smaa, Der modes Patrioter Fromt med smaa Sorte og smaa Graa Og med Iskarioter; Selv »Overmen’sker« uden Frygt For Ischias og Phtisis Vil rent fra Logos glide væk Og bare tro paa Is-is . Snart glider ud en Sybarit Paa blanke Iskrystaller, Paa Næsen en I sraelit Snart med et »Is-ak!« .falder. Men, saasom Ispaladset tæt Ved Tivoli skal knejse, Har man jo »Watt« ved Haanden, hvis For haafdt man skulde dejse. Og ømme Skøjte-Par med stor Plaser saa lidt vil savne Som Is i Fjor paa Isefjord De fordums Kælenavne: Hvad skal den megen Varme til? Nu bli’er det jo et Held, a’ Man nøj’s kan med en »Isidor« Og med en »Isabella« — — Jeg synes, Nogen raabte: »Uh!«? Ja, Branderne er slemme, Men jeg min vilde Fryd endnu Har ikke lært at tæmme! At vi en kunstig Bane faar, Kan sagtens ta’e med Vold En, — Er det saa ikke menskeligt, At Visen bli’er — en kold En!

W Hermed følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g . ' W