S_Punch_1891

370

P'or ham, den højeste blandt . Guder, Blev gjort en voldsom Hoben Knuder, Før Alteret gik op i Røg: Man klinked’ mange Højreruder Og gjorde Gavn som Droskeøg. Saagar hos fødte Filosoffer Som P i n g e l var, Skam, Troen høj, Og fromt man bragte Guden Offer A f uforfalsket Syltetøj. Men paa den Tid, hvor blindt man troede, Kom nu en Frafaldsperiode, Og først slog Tvivlen ned hos K l e i n : Om egentlig en Guddom boede I den famøse Bo g ø - De g n . Hans egen Hjord lod derpaa falde Vink om et længe lovet Tegn; Men B e r g tog Troen fra dem alle, Han rydded1 ingen Tvivl af Vejen. — Ak, nu er han som Gudebilled Des værre gaaet ud af Spillet! Selv K o r s g a a r d fandt ham skabt af Ler Og har med T r i e r ned ham trillet Fra Piedestalen, som man seer. L a r s e n , hans gamle Forbundsfælle, Gav ham til Slutning ind med Skeer, A t » P a r l ame n t a r i sme n s T r æ l l e V i l vi d o g a l d r i g v æ r e mer!« 2 d en Kupé. — Retsreformen! Ja, sikket Styr! — Men jeg holder paa Nævninger. Naar nu f. Ex. Koben- havn for en Gangs Skyld bliver nævneværdig og sat til at dømme Folitikens døde Tanke-Torsk, eller Folitiken bli’er nævnet til at dømme Kobenhavns Unævnelige, som f. Ex. dens Føljetoner, — ser De, d et kalder jeg Ret­ færdighed. Og saa har vi da Spillet gaaende! . . . 1 s te Kupé. — Ja, men Spillet er skidt. Skal d e t være »Familielykke«? — Nej, maa jeg saa be’e om A n n a P e tte r s o n ! — De har vel hørt det? Nu er hun bleven gift . . . 2 d e n Kupé. — Af Kjærlighed? — Ja, det forstaar sig! De to har jo immer elsket Reformer. Men saa skal Reformerne rigtig nok. brygges i deres egen Rumlepotte med en frigjort Tilsætning af Luskepetersilie. Med mindre der er Tale om en almennyttig Reform, som f. Ex. en Statsunderstøttelse til ham, d e n n e ja, hva’ er ’et nu han hedder? . . . . 1 ste Kupé. — Lucifer? — Nej, De mener vist »Mefistoteles«. — Ja, det var en dejlig Komedie! Jeg var lige ved at daane af Latter. — Men veed De, hvad jeg ogsaa glæder mig til? — Jeg glæder mig til, at vi en Gang faar den svenske Opera herned! — Naar det bare nogensinde bli’er til no’e t ! _ . . . . 2 d e n Kupé. — Aldrig under dette Ministerium! — Det gamle er godt nok. Hvad ska’ vi med Næv­ ninger? — Jeg hader Nævninger! — Nej, følg De mit Raad, Frederiksen: Tag Dem i Vare for de kjoleklædte Skorpioner, der løber rundt med Retsreformer, og viis, at De kjender Deres Bentheimere! — For det er kloge Mænd — og politiske Mænd — og — og . . . . 1st e Kupé. — »Sportsmænd« ? — Naa ja, Herre Gud! Kan der blive lidt Mudder i Salen, hjælper det

U e r var en Troens Tid, hvor C h r e s t e n Var Nummer Et paa Gudelisten Hos Mo d e r a t og Ra d i k a l . Den Gang var til Familietvisten' Aldeles ikke gjort Signal. Han throned længe uanfægtet Paa Flertalsvældets Piedestal; Hans Dyrkelse var nær beslægtet Med den, der vistes O f t e d a l . I Toget. (:E n tredie K lasses W aggon med halv Væ g m ellem K u ­ péerne. L ivlig Sam tale paa begge Sider. :)

1 ste Kupé. — Hva’ beha’er! — Nej, jeg skal kun til Hellerup — Naa, saa De skal ind til »Guld- daasen«? — Ja, Gu’ faar Kammerherren Guld i d en Daase! Men veed De hvad, morsomme Stykker er da ogsaa de morsomste! — Saadan saa jeg en Gang en Farce, der hed . . .