S_Punch_1891

2 9 8

H ans Næ ringsm id ler bli’er d aglig fæ rre, Han h ar kun en T o rs k , o g den er d ø d ; O g saa fa a r a llig e v e l han a f B e rsæ rk en C laus B erntsen Sm ø rre t p a a sin T allerken . Ju s t som i M a r i b o bedst han troed e A t g iv e F o rh a n d le rn e d eres F'edt, S a a g jo rd e de m ed en fatal E p iso d e F r a Sm ø rk rig en s T id ham H elved et hedt. D a v a r Fo rh an d lin g en o g sa a p a a M ode, O g H ørup v a r den G an g dens N umm er E t ; E n H e rre g a a rd ssm ø rlo v sin A n b e fa lin g Han V æ lg e rn e g a v fo r H ø jres B etalin g . H vad k an det sa a n y tte , at H ørup tvæ tte r S ig ren i sit rene V e n streb la d ? A t Je . K . L au rid sen aaben'c beretter, A t Striden g jæ ld e r om mere M ad ? P a a den S la g s F r a s e r man ik ke s ig mæ tter, N a a r B und en man ser p a a sit Su lefad. O g le v e sk a l selv en A n d elssla g te r, Om o g sa a han ikke er K o s tfo ra g te r. E n S trik e k a sse man sig fo rd rister T il at idømme E rsta tn in g o g M ulkt, O g, efter W iin blad s O rgan , de frister Den S kæ bn e h ve r D a g at k rep e re a f Su lt, O g det, sk jøn t B erg o g hans tro faste Strid sm æ nd , H ar selv ra a b t » L e v e « fo r So cialism en ! S e lv h os de b ra v e S o cialister E r M adposen tom , o g »M aalet fu ld t« :

/ ^ ^ I ^ ^ E l e n d i g e T i d e r .

j -

W m å f

A k , se lv for en frisindet fo lkelig e V æ lg e r E r det en b ed rø v elig T id , man h a r! I god e D a g e ju st ikke han svæ lg e r, D en T in g er des væ rre m eget fo r k lar. T il dobbelte P riser det B rø d man sæ lger, P Iv o ra f han forhen sin M adpose s k a r ! A t o g saa Sm ø rre t er d y rt i denne D y rtid , m aa D ønnergaard se lv bekjende. Men fo r en frisindet F ø re r, des væ rre , H ar T id en o g sa a b ra g t rig e lig N ød . D en stakkels H ørup , det v e e d V o rh e rre , F ik ikke som Em b ed sm and L e v e b rø d ;

Nr. 2. (til Nr. i). God Aften,

B ro d er N r. 1.

Det er mine

B r ø d r e . Sørrespil i en Akt af Hr. Man b an g. P e r s o n e r n e .

min Dreng.

Brødre. Kjender Du dem? E lla . Nej . . . . B ro d e r, Nr. 1. Det var da mærkeligt. Alle Mennesker si’er, det er mine Brødre. Aa Du, det fatter Du ikke, hvad det vil sige at have saadan nogle Brødre. Det gaar over Din Forstand. Naar jeg i Dag kan gi’e Dig hele min Sjæl, hele mit Legeme, Næse, Øren, Mund, Arme og Ben, godt i Stand, som det er, saa er det dem, der gi’er mig til Dig . . . . E lla . De . . . . B ro d e r Nr. 1. Ja . . . . E lla . (aandfuldt). Naa — Tak. (Stilhed.) B ro d e r Nr. 1. Jeg har sagt til dem, at jeg ikke elskede Dig. Jeg lyver aldrig. Jeg k an ikke ly v e . . . E lla (i sine egne Tanker). Jeg vilde gjerne se dem . . . . B ro d e r Nr. 1. Der er d e . . . . E lla . Saa stikker jeg af . . . . B r o d e r Nr. 1. Denne Vej med

Nr. 1 (i glad Vanvid). Hvilket? Nr. 3. Naa . . . Nr. 4. Saa. . . Nr. 1 (omfavner de andre, ud). 3. Scene. De F o r r ig e . En Tjener (fra T je n e r e n . Her er en Pakke, som den fremmede Dame kom med før. Jeg vilde ikke gi’e den til Kan­ didaten, mens hun var her. Nr. 2. Den fremmede Dame? T je n e r e n . Ja — hende som ikke Baggrunden i Mellemgrunden). 4. Scene. Nr. 2. Det er altsaa ikke hende, jeg har elsket. Jeg tænker saa tit paa det. Jeg forstod det ikke. (Be­ vægelse hos de andre). Jeg gjorde Mo’er Sorg. Jeg elskede en uværdig og — vidste, at hun vidste, at jeg vidste det. (Mere Bevægelse). Vort Forhold var for Resten en Hemme­ lighed. Nr. 3. Jeg elskede hende ogsaa. Hun kom her om Natten, men Mo’er sov - — sov? — — laa søvnløs. Det pirrede hendes Lyst at ligge søvn­ løs. Og jeg tillod det i Begyndelsen er Fru Ella. (ud).

B ro der Nr. 1 , 22 Aar. B ro d e r Nr. 2, 32 Aar. B rod e r Nr. 3, 42 Aar. B ro d e r Nr. 4, 52 Aar. Fru E lla , 62 Aar.

Rig Bagligstue. Borde, Stole, Sofaer, Spytte­ bakke. Lampe paa Bordet, Petroleum i Lampen. 1. Scene. B ro d e r Nr. 1 . F ru E lla . B r o d e r Nr. 1. Jeg elsker D ig ... F ru E lla . J e g ............. B ro d e r Nr. 1. (med nervøs Inder­ lighed). Ella — at et Menneske kan tilhøre et andet i saa høj en Grad næsten helt. Jeg har jo ikke en Tanke, som ikke er Dig, ikke en Øre, som ikke er D ig ............. E lla . D u ............. B ro d e r N r. 1. Men bliver Du ikke træt af at. høre, hvordan jeg kun tænker, føler, lugter, smager Dig . . , E lla . V i ............. B ro d e r Nr. 1. Jeg jhar sagt til Tjeneren, at det ikke er Dig, som er her. Jeg lyver aldrig, ved Du. Ella. (ser nogle Portræter paa Flygelet). D e .............

(Ella gaar ad Baggrunds­

Sølvtøjet.

døren i Forgrunden).

2. Scene. B ro d e r Nr. 1, 2, 3 og 4. De sidste fra Forgrundsdøren i Bag­ grunden.